14159107_10154227831891886_1749543282_n
Kjolen er fra Samsøe Samsøe. Jeg kan ikke finde den online, men jeg har altså bare købt den helt fysisk i deres butik på Købmagergade. Øreringen (som er max badass) er fra Zabel og er fundet her (reklame-link). 

Denne sommer har i sandhed budt på et væld af fantastiske bryllupsfester for mit vedkommende, og i lørdags var absolut en fin finale på sæsonens kærlighedsfester. Hold nu bøtte, et brag af en fest! Hvis ikke, det var fordi, at jeg har respekt for, at det ikke er alle mennesker, der er lige så digitalt slutty som jeg, ville jeg spamme hele nettet til med fotodokumentation.
Det var et relativt lille bryllup med 50 gæster, som blev holdt på en gammel lejrskole. Brud og gom har kendt hinanden siden efterskoletiden, og de er begge en del af det slæng, som arbejdede på en yderst snusket, men ligeså populær beværtning i Sønderborg i slut-90’erne. Jeg arbejdede der også i tre måneder, hvilket heldigvis var nok til at inkludere mig i fællesskabet. Og fordi, de nygifte har kendt hinanden så længe, har de stort set samme vennekreds, hvilket selv sagt var helt genialt! Der blev brugt absolut nul tid på pinlige tavsheder og akavet stemning ved bordene, da alle kendte alle, så stemningen sprang ret tidligt i luften.
14124170_10154227831906886_1168100454_o
Familien Valentin! <3

Da klokken var kvalme om morgenen, gik vi alle ned til vandet for at natbade på mit initiativ. Det var egentlig en idé, der udviklede sig allerede om eftermiddagen, da solen bragede ned fra sin plads i himlen, og udsigten over havet var noget så bjergtagende. Klip de tidligere og meget, meget mørke morgentimer, hvor hele den endnu vågne del af selskabet løber i øsende regnvejr ned og hopper i baljen, mens det buldrer, lyner og tordner udover havet. Jeg haltede lidt bagefter, da jeg ved et uheld havde trådt et glasskår op i foden under et måske (set i bakspejlet) nok lidt for avanceret danse-moove. Så da jeg kom ned på badebroen, stod himmel og hav i et. Der var kæmpestore bølger, det var buldrende mørkt, bortset fra når et lyn rev himlen i stykker, og nede i vandet lå folk og råbte og skreg. De råbte selvfølgelig primært positivt ladede budskaber, men pludselig fik jeg et flash til, hvordan Titanic måtte have været, og i min brandert blev jeg så forskrækket, at jeg løb op i seng.

Dagen i dag startede takket være mit yngel lidt tidligere, end jeg kunne have ønsket, så jeg må gå tidligt i seng i aften og resten af ugen, for i næste weekend venter endnu en massakre, når LADY-LOGEN mødes for første gang i tre år. Gang i MM, må man sige. 😉