14384060_10154270810341886_1644008946_n

Jeg har sgu taget mig en vaskeægte omsorgsdag i dag. I morges skulle jeg et smut forbi min dame-læge for at få tjekket op på understellet. Det kan måske virke som lidt af en over-information for nogle sådan at få smidt digitalt i synet, at fru Lange har startet sin dag med benene i bøjler, men grunden til, at jeg alligevel fortæller det er, at det virkelig er vigtigt, at vi kvinder husker at få foretaget vores SMEAR-undersøgelser hver tredje år. Mindst. Og at få det tjekket, hvis noget nede hos underboen ikke er, som det plejer. Så hermed en reminder fra mig til jer, kære læsere. Husk det nu. 😉

Da jeg atter havde fødderne solidt plantet i jorden, besluttede jeg mig for at sommerhygge i stedet for at drage på kontoret. Så jeg startede med at cykle ned i Nørrebroparken og se lidt på Jon, mens han spiller fodbold. På mandag drager han atter ud i verden efter en uge hjemme i folden, så jeg har meget svært ved ikke at benytte alle muligheder for at kigge på ham, mens jeg kan. KÆFT, jeg synes, det er optur, at man kan være så forelsket efter fem år, to børn og mange, mange hverdage. Han er der, hvor det hele startede, og jeg ville følge ham til månen og retur, hvis han bad mig om det.

Da jeg havde stirret færdig, kørte jeg ind og satte mig på Assistens Kirkegård, hvor jeg gav mig til at skrive. Jeg har i et stykke tid haft en komplet fiktiv historie i hovedet, som jeg godt gad have ned på papir. Jeg tror egentlig aldrig, det kommer til at lykkes i sidste ende, for klap nu KAJE, hvor får jeg sat mange projekter i søen, der aldrig bliver fulgt til dørs. Men det føltes skønt bare at skrive, så det gjorde jeg så. Med bare ben og ditto arme, midt i september.

Derefter tog jeg ind til vidunderlige Sahar, hvor jeg fik en ansigtsmassage og lidt kraniosakralterapi til min ømme mavse, og det fik mig som altid til at føle jeg mig som et bedre menneske. Så købte jeg en Banana Split-sweatshirt i Zara og følte mig pludselig igen præcis som mig selv, hehe.

14341849_10154270810466886_1036989167_n14348921_10154270810701886_320231597_n
Eftermiddagen og aftenen har familien og jeg tilbragt på Nørrebro. Vi spiste pizza hos NINO’S på Guldbergsgade og legede på Flyverlegepladsen, mens sensommersolen bogstaveligt talt dansede rundt i trætoppene. Jeg er varm af dejlig dag langt ud i tåspidserne, og jeg føler mig så satans taknemmelig over min mand, mine krapyler, det faktum, at vi har det godt, at Jon har travlt med sit arbejde, som han altid har ønsket sig, og at jeg har et job, der tillader torsdagsfridage på baggrund af sensommer. Og pizza. Den pizza var så god, at den i sandhed også var værd at være taknemmelig over. 🙂
14389028_10154270811186886_121767600_n14371930_10154270810871886_73786000_n

Med ønsket om en dejlig aften til jer på den anden side af skærmene. Eller mobilerne. Ifølge mine digi-detektiv-programmer læser 86% af jer med fra mobilen. 😉 Nu vil jeg krybe sammen under dynen i sofaen, smide BH’en, tænde for en film og se, om jeg kan nasse mig til lidt tå-nusseri hos min main mayn.
Jeg håber, at I, der læser med, får en aften fuld af havregrynssmåkager, iskolde colaer, gode veninder, der har det nye Se & Hør og flødeboller med, SMS’er fra én, I synes er nice, vasketøj, der ikke skal stryges og naboer, der hilser på trappen, gaden eller nede i kiosken.