Lige præcis nu
Noget af det, der er bedst til at redde min dag, hvis den er kommet lidt skævt fra start, er, når jeg føler, at andre mennesker tager deres tid til lige at se mig. Ikke for den, jeg er, eller noget, men bare lader øjenkontakten hvile i et halvt sekund mere end den obligatoriske service påbyder i Netto. Eller hvis de cracker en joke med mig, når vi mødes på trappen i en opgang, jeg ikke kender. Eller som forleden, da jeg kom ind i Lagkagehuset, og en kvinde netop havde taget et nummer til sig selv, og så i stedet gav det til mig med et lille smil.
Når andre mennesker behandler mig, som om de kender mig, selvom de ikke gør, bliver jeg glad. Så føles verden lidt mindre og lidt større på samme tid, og jeg bliver bestyrket i min tro på, at det hér er et godt liv og vores verden ér et godt sted at være, når der ellers er delelementer, der kan trække i mig for at få drejet min opmærksomhed et andet sted hen.
Det kan synes enormt meningsløst, at vi ikke selv bestemmer, hvornår vi vil herfra. At vi drøner rundt, går i skole, lærer at tale pænt til hinanden, får en uddannelse, skaber os et liv, og pludseligt – uden varsel – kan der komme nogen og slukke lyset for det hele. Vi kan spise økologi, løbe marathon, kaste al den salt, vi spilder, over skulderen hver eneste gang, men i bund og grund aner vi ikke, hvornår det hele er slut. Og hvis man ikke passer på, kan uoverskueligheden af den følelse godt tage pippet fra én. Hvis man lader den vished fylde for meget, skygger den for solen, og der er ikke meget, der gror godt i skygge.
Når man bliver konfronteret med livet, der hvor det slipper op – måske ikke for én selv, men for én, man holder af – kan det føles forkert at nyde livet. Det kan føles nærmest bespottende at hoppe rundt og danse, når den, man savner, ikke har muligheden. Det kan føles dumt at have små problemer, når andre menneskers er meget større, og det kan virke dumt og ligegyldigt at planlægge næste sommer, næste år, næste årti.
Men jeg tror, at det er netop dét, der er medicinen. Jeg tror, at til ære for dem, der ikke kan, skal vi danse, hoppe og grine, til vi får ondt i maverne. Det er ikke bespottende og forkert. Det er lyst og godt, og det eneste, der kan bryde mørke, er lys. Og selvom vi ikke selv kan styre, hvornår mørket og stilheden tager over, kan vi gøre os umage med at skabe så så meget lys og larm, vi overhovedet kan nå, indtil det sker. Vi skal cruise rundt i små biler og skråle med på Xanders nye album, vi skal tænde stearinlys, når vi er alene hjemme, selvom vi er de eneste til at nyde dem. Vi skal sige til dem, vi er vilde med, at vi er det, og vi skal male kommoden i den dér dumme farve, vi har lyst til, selvom det måske ikke passer til resten af indretningen.
Vi skal tænke over, hvad vi synes er det gode i livet – og så skal vi give slip og lade være med at tænke mere. Bare være og gøre. Lige nu.
Jeg tror ikke, det handler om at flytte til New York, at bungy jumpe, at starter forretnings-imperier, at ændre hele verden eller at blive husket af tusindvis af mennesker i tusindvis af år. Det handler om at nyde det, vi gør og gøre det, vi nyder lige nu. Det handler om, at vi skal dele vores liv, vores glæde, vores kærlighed og vores overskud med hinanden. Både med dem, vi elsker, og med dem, vi ikke kender. For så får verden alle de farver, den skal have. Lige præcis nu. NU!
44 kommentarer
Kæmpe møs i panden til dig for det indlæg. Det så sandt! ?
Rigtig god weekend til dig og dine ❤️
Ja – kæmpe møs i panden til dig! Er så enig <3
En møsser retur til jer begge to!
Det kan ikke sige meget bedre. Tak!
Tusind tak!
Det er nemlig den slags småting, der redder ens dag. Jeg tabte i hast en af mine skindhandsker på vej fra Rema, hvorefter kunden bag mig rendte ud og fangede mig ved cyklerne, mens vedkommendes varer blev bippet ind – en lille ting, men hvor er det skønt, ikke at cykle vanteløs hjem fra en aftenvagt senere den dag (:
– A
Det er det, der er limen, som får os og det hele til at hænge sammen!
Sådan! Så fint skrevet, tak for dig 🙂
Hvor er du sød. Mange tak! <3
Kloge ord-igen
Tusind tak, Tilde.
Ååh.. <3 jeg mistet moren min i juni av kreft, og når jeg ler, har det gøy eller spiser sushi (som hun elsket) hender det jeg får dårlig samvittighet fordi hun ikke er her og får oppleve det selv, men så tenker jeg heller at hun hadde elsket at jeg lo, spiste sushi og tente stearinlys for meg selv, så da prøver jeg og heller nyte det istedenfor og få dårlig samvittighet. Hun hadde hvert fall ikke likt om man gikk rundt og var lei seg hele tiden eller ikke satt pris på ting fordi andre ikke lengre kan det. For når alt kommer til alt vet man jo ikke hvor lenge man kan nyte de små tingene <3
Lige præcis. <3 Åh, hvor er jeg ked af det på dine vegne.
“Og hvis man ikke passer på, kan uoverskueligheden af den følelse godt tage pippet fra én. Hvis man lader den vished fylde for meget, skygger den for solen, og der er ikke meget, der gror godt i skygge.” <3 <3 <3
<3
Du har SÅ ret!
Tak reminderen?
Jeg oplevede en uventet glæde da jeg var i Netto forleden. Jeg handlede stort ind og betalte for mine varer. Blev spurgt om jeg ville have samlemærker men takkede pænt nej. En ung fyr bag mig købte et par energidrikke og ved betaling spurgte ham efter disse samlemærker. Han havde dog ikke spenderet nok til at udløse så meget som et. Jeg så skuffelsen hos ham og skyndte mig, at spørge ekspedienten om ikke han kunne få lov til, at overtage mine? Det måtte han gerne og fik så overrakt en ret så præsentabel strimmel -til hans store glæde. Hans øjne lyste af begejstring og han takkede mig så inderligt mens han så mig direkte ind i øjnene, at jeg næsten blev helt rørt. Mærkerne var til hans mor, forklarede han mig. Og det lunede resten af formiddagen at sådan en lille gestus kunne skabe den korte kontakt mellem fremmede.
Tak for god læsning MM ❤️
Jaaaaah!!! <3 <3 <3 Lige præcis! Det gør mig helt glad! Du er go', Mette! 🙂
❤️ ??
Tusind tak. Det havde jeg brug for at læse. Lige i dag….
Kæmpe krammer til dig og tak.
I så fald er det skrevet til dig! <3 KNUS!
So true. Tak for reminderen og godt skrevet ?☀️
Tak for det indlæg! Jeg skal sørge for at nyde, smile og danse så meget jeg kan, også med tanken om jeg faktisk tager til New York i praktik 😉
Tænk hvis vi lod os styre af mørket og de triste tanker (hele tiden)… Som om tabet og sorgen ikke er nok i sig selv. Den første tid skal naturligvis bruges lige præcis dér hvor den skal, men når humoren, glæden og letheden vender tilbage skal vi da omfavne den – det er jo vores elskede, der minder os om at nyde livet dobbelt så meget, netop nu, hvor de ikke længere kan.
Tak for kloge tanker og ord. Følelsen, melankolien, når helt ned i maven sammen med min morgengrød i England!
Jeg er vild med det her indlæg (og dine indlæg i øvrigt, men især dette).
Min mands nevø døde meget pludseligt og uventet (og alt alt for ung) for 1,5 måned siden og jeg har været så imponeret over min svigerindes måde at tackle det på. I sin sorg har hun formået at sætte lyset foran skyggen. Fejret sin søns liv og alle de fodspor han nåede at sætte! Og det er samme ånd jeg ser mellem linjerne i dit indlæg. Ligesom jeg tog min svigerindes ord til mig, lige sådan vil jeg tage dine ord til mig <3
Kære Hanne.
Din svigerinde lyder ualmindeligt sej! <3
Tusind tak for din fine besked!
Mange knus!
Årh for fanden MM, hvor rammer du dog bare spot on!
Jeg sidder med det største smil på læben nu, efter et par dage påvirket af mærkedagen for min fars dødsfald. – Men hvor har du evigt ret, og hvor er jeg sikker på, at dem vi har mistet, holder øje med os fra stjernerne og smiler ved synet af de lidt for mange Gin Tonics der ryger ned en fredag aften på et klistret dansegulv, hvor vi -bare for et øjeblik- nyder livet i nuet og glemmer alle bekymringer!
TUSINDE tak for dine fantastiske ord – du har gjort en fredag formiddag langt mere værd!
Dine ord er hermed taget til efterretning, og i stedet for at sidde og være småynkelig i aften, har jeg nu aftalt med en veninde, at vi skal ud og svinge skørterne under diskokuglens skær i aften!
Kærlighed
Hurra for dig!!! ?
Dejligt indlæg. Jeg elsker også de små ting, som vi kan gøre for hinanden i hverdagen. Og det gør mig næsten mere glad at gøre det for andre, end når de gør det for mig.
Gav engang to skoledrenge lidt penge, et par kroner, så de havde nok til de sodavand, som de prøvede at købe. De havde glemt at regne panten med. De blev så glade og takkede og takkede.
Og det var som om vi (de to drenge, kassemanden og mig) gik fra fremmede til venner lige dér i Kiwi. Det var så fint et øjeblik.
Ej men for helved… Det her indlæg er bare lige det jeg havde brug for lige nu. Jeg sidder og bekymre mig rigtig meget om noget som er ude af mine hænder, nemlig hvor jeg ender i praktik i næste modul. Det virker småt men det er virkelig vigtigt for mig af flere årsager jeg ikke lige vil spilde din tid på. Men lige det her indlæg er lige ved at få mig til at tude, fordi det gjorde mig glad, og fordi jeg har fået det SÅ meget bedre det sidste halve år hvor jeg mildt sagt har haft det rigtig skidt. Jeg nyder stearinlys, når jeg er alene hjemme, jeg nyder solen, der skinner mig i fjæset og lige nu nyder jeg den fedtede snaskede klamme snegl og kop karf’ mens jeg læser dette indlæg. Det er svært at stoppe med at bekymre sig, men dit indlæg var virkelig vigtigt, lige nu, lige her, for mig. TAK!
Så fint skrevet! Tak for et dejligt indlæg til at kick-starte min weekend.
Lige i dag hvor jeg skal have en samtale om fremtidig lungetransplantation, er det sgu rart at blive husket på, at selvom jeg ikke nødvendigvis får sat de store fodspor i menneskehedens historie, så har jeg måske alligevel været med til at redde nogens dag med helt små, i min optik, elementære ting. Et smil, et tak, en forlomme i køen.
Min egen dag fik et boost af den rare taxichauffør og den kop varm kakao fra 7/11, der viste sig at være gratis.
Wauw!
Så rigtigt og så vidunderligt godt skrevet. Du skulle udgives (høhø) 😉 Tak for en vidunderlig læsværdig blog.
Du har evig ret <3 Tak for at sætte ord på – netop det – som fylder meget i manges hverdag. Snakkede med herren om det herhjemme forleden, fordi en bekendts svigerfars lys blev slukket, og vi desuden har frygt for død i den nærmeste familie, så er det så vigtigt at få sat ord på, at livet ikke slutter for os andre, og vi bestemt ikke må gå i stå.
Ja… Bare tak!
Jeg har netop brugt et par timer i selskab med min kære farmor. Vi talte meget om meningen med livet, men også om den ultimative forandring der venter på os alle, nemlig døden. Min farmor er klog på livet, da hun om nogen har mærket livet fra sin “uretfærdige” side af. Hun har mistet forældre, søskende, 2 ægtefæller, venner og kære slægtninge og oveni i det, er hun blevet ramt af en øjensygdom der har gjort hende blind. Hun har haft et hårdt liv og mistet alt for mange som har haft kært. Til trods har jeg aldrig hørt hende brokke sig over livets følger. Hun er en kæmpe inspiration for mig og når hun taler om livet, så giver det pludselig mening. Vi skal huske på, at alt her i livet kun er til låns.
Tak for dit meget smukke og betænksomme indlæg. Ønsker dig en dejlig weekend.
Knus fra Odense
Tak! – og så må jeg vist hellere finde en Kleenex… Du ramte plet igen…
God efterårsdag til jer derude❤️
Spot on som altid!! Når ens hverdag kan være præget af skyggesider som man i princippet ikke er herre over hjælper det på humøret at gøre andre glade. Jeg gik forbi to fyre i dag som skulle til at fylde en flyttebil, hvor en af drengen havde løst snørrebånd på sin sko, hvis jeg genert påpegede så han ikke fik snublet når han nu skulle til at bruge musklerne. Han smilede og sagde “mange tak” og jeg gik videre med stort smil i blæsevejret. Det bliver en god dag!
Jeg er én af de, der følger dig helt stille på afstand og elsker den måde, du skriver på! I dag følger jeg dig ikke helt stille og er nødt til at skrive, at dit indlæg er så fint så fint!
Intet blogindlæg har fået tårerne frem før -men lige her midt i vild med dans blev jeg ramt! Du har så evigt ret, tak fordi du deler din (lomme)visdom med os ❤️
Smuk og præcist skrevet – spot on! ?? Det er altså imponerende, hvordan du kan blive ved med at skrive så kloge og livsbekræftende indlæg ? Tak!
Selv om min bil er stor, og jeg ikke kender Xander, er jeg SÅ enig med dig! Er i det hele taget meget glad for at følge dig på blog og ig, du skriver altid utroligt fint☺️! Mange hilsner fra en mormor på 67?
Smukke ord. Elsker dem. Elsker livet, elsker de små ting. Hver dag.
❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️ Nemlig! Hvor er du fin! ❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️