skaermbillede-2016-11-30-kl-17-28-31
Jeg har tilbragt det meste af dagen i dag i Simones fantastiske selskab. Simone er efterhånden blevet min faste frisør hos Gun-Britt. Hun er udlært hos Gun-Britt, hun er skide-mega-dygtig, og så er hun enormt sød! Det perfekte mix!
Alligevel var min dag ikke helt komplet. Altså ud fra et stærkt luksuslivs-ilands-æstetisk-selvoptaget-bloggerdulle-perspektiv. Jeg fik atter farvet lokkerne lyse, og jeg synes fortsat, at den farve klæder mig rigtigt godt. Især om sommeren, hvor mine kinder er solkyssede. Men nu er det efterhånden hverken anden eller tredje gang i træk, at jeg får brintet garnet, og det kan sgu ses på totterne. Og det pyntede ikke rigtigt på mit humør.

Jeg plejede at være hende med det gode hår.
Jeg har aldrig haft meget at fylde i BH’en (udover sokker og vatrondeller), jeg havde absolut ikke gymnasiets længste ben, og jeg begyndte først at bruge makeup flere år efter, at mine veninder gjorde. Men jeg havde noget skide-lækkert hår, der altid så nyglattet og velplejet ud, selvom jeg aldrig gjorde andet end at vaske det med Brugsens billigste hårshampoo, hvorefter jeg føntørrede det med det varmeste luft, min hårtørrer kunne byde på.
skaermbillede-2016-11-30-kl-17-24-02Da Jon og jeg blev gift, havde jeg stadig ret godt hår. Det var også farvet på det tidspunkt – på grund af de små grå i midterskilningen – men jeg havde dengang ikke flere af dem, end at jeg nøjedes med en farvning et par gange om året.

Og så fik vi børn. Eller også er det bare fordi, jeg er tættere på 40 end på 30 efterhånden, for nu har jeg mange grå hår. MANGE. For mange til, at det kan betale sig, at jeg får det farvet brunt. Mit hår vokser (til sin ros, trods alt) cirka en centimeter om måneden, så jeg ville skulle farves konstant, hvis jeg gik tilbage til brun.
Derfor er mit hår stadig lyst. For så er udvoksningerne, der efterhånden er mere salt end peber, ikke så tydelige. Men prisen er, at mit hår er ved at være godt slidt og spaltet. Og til de søde mennesker, der nu ønsker at opmuntre med et ‘Så slemt er det da ikke, MM’, bringer jeg her et bevis. Et foto af min udvoksning i foråret (lige før, jeg gik tilbage til lyst), som er cirka en måned gammel. 😉
skaermbillede-2016-11-30-kl-17-20-29Derfor befinder jeg mig i skrivende stund ved en korsvej. Jeg er glad for min nye blonde prinsesse-top, men jeg overvejer, om jeg skulle gå tilbage til mørkt, næste gang naturen atter kræver et visit hos vidunderlige Simone. De mørke farvninger er nemlig knap så hårde ved håret, men så skulle jeg så leve med, at det altså ret hurtigt er tydeligt for enhver, at jeg deler hårfarve med frisørsalonens i øvrigt smukke og charmerende ejer (der altså også lige er 30 år ældre end mig).
Spørgsmålet er, hvad der er at foretrække: Grå udvoksninger eller spaltede totter …

Og bare for at sætte tingene i perspektiv her til sidst: Jeg elsker mit liv, jeg er sund og rask (7-9-13), jeg har heldigvis ikke de store rynker endnu, og jeg forbrænder sukker og flødekager ret hurtigt.
Hvis jeg skulle vælge, ville jeg faktisk nok vælge grå hår, for de kan da i det mindste skjules, hehe.

God aften! Husk stearinlys, i øvrigt! Og at der er nye afsnit af både The Affair og West World på HBO. Not a too shabby Wednesday after all!