Vi forlod Barcelona centrum i formiddags klokken 10, og tilfældet ville selvfølgelig, at i dag skulle være den varmeste af dem, vi rådede over på spansk jord. Så det var med lidt hængende mule og modvillig attitude, at jeg lod mig fragte ombord på flyveren og vendte min og familiens næser mod København og nordiske vinter-grader.

Det sjove er, at det overrasker mig hver gang. At jeg altid bliver lidt glad for at være hjemme alligevel. Selvom jeg ikke gider til at begynde med. Den kølige vind virker friskere og renere herhjemme, og tågen lå som en tung dyne over Amager, og i stedet for at synes gråt og trist, fik det med til at tænke på tryghed, mørke aftner og julestemning. Ude godt, og hjemme også ret nice. ?

Jeg plejer at sige, at jeg ikke holder af overraskelser – jeg vil meget hellere kunne nyde ventetiden ved at glæde mig til det, der forestår. Men det statement må jeg nok revidere efter denne tur. Vi fik idéen om at tage til Barcelona i tirsdags, og allerede fire dage senere sad vi så og spiste spanske tapas til aftensmad under åben himmel. I dag diskuterede vi aftensmads-muligheder og fryserens indhold på samme tidspunkt, som vi i går aftes drak champagne og spiste skirt-steaks, mens vi hørte vores børn øve sig i at sige ‘Hola’ til lejlighedens yngste (og meget gæstfri) beboere, alt imens mens vores værter underholdt med historier om dengang Jon spillede amerikansk pistol-svinger i Mexico. Uventede eventyr har virkelig en charme og på én gang afbryder de hverdagens hamsterhjuls-tendens OG får selvsamme rutine til at synes lidt lækker at vende tilbage til. 

Om tre uger skal jeg til Marrakech, til foråret planlægger vi endnu en lang(e)fart a la den sidste år, som gik til Sri Lanka (bare uden indlæggelser denne gang, forhåbentlig!), forsommeren kommer MÅSKE til at byde på et houseswap med førnævnte spanske venner, og meget skal gå mig imod, hvis jeg ikke formår at få trumfet endnu en campingferie igennem til sommer! 

HURRA for en hverdag, man kan forlade i ny og næ, og som føles fantastisk at vende tilbage til. I øvrigt – til de, der tænker, at de skal nå at rejse en masse, inden de formerer sig: Jeg har aldrig, aldrig, ALDRIG været så vidt omkring, som efter at jeg har fået krapyler. 🙂 

Nu på MMs agenda: Jussi Adlers seneste krimi, Faxe Kondi Free og dyner i sofaen, mens Langemanden allerede har indfundet sig på Fyn igen til nye optagelser i morgen tidlig. 

Møs! ❤️