fotografi-den-04-11-16-kl-11-10-3
I forgårs lagde jeg et billede ud på Instagram, hvor jeg bad jer, der følger mig, om at donere en 10’er, eller hvad man nu havde lyst til, til den Caremaker-indsamling, som to af Anjas bedste veninder har startet. Og det var I seriøst mange, der gjorde!
Og det har vist sig at være skidegodt af hele TO årsager! Udover at det selvfølgelig er helt fantastisk, at pengene fra indsamlingen kan være med til at betale nogle af de alternative behandlinger, der ikke er dækket af sygeforsikringen herhjemme, har det også gjort Anja og hendes familie virkeligt glade, at så mange mennesker har lyst til at hjælpe dem i den lorte-situation, de er havnet i.
Dét er sgu da en bivirkning, der tager fredags-kegler! At man kan gøre en, der er syg, sådan rigtigt GLAD! Dét er fandme meget værd, og det har I gjort! <3 Skulle man have lyst til at spytte en 10’er (eller mere) i kassen, kan det gøres her.

Jeg tog mig lige en dag uden blogindlæg i går, for det kan altså være lidt svært sådan lige at finde på noget bevinget at skrive, efter at man har skrevet om noget så alvorligt. Men det kommer! For det gør sådan noget jo. Vi er nødt til at blive ved med at gøre det, vi elsker, så længe, vi overhovedet kan! Og jeg er i fuld gang. 🙂
I mellemtiden har jeg nydt at have to unger, der er superglade for deres nye superfede børnehave, holdt PUSOS (Politisk Ukorrekt Spis-Og-Skrid) med Kopierne og deres mor, budt Jon velkommen hjem for weekenden, spist fredags-kringe med kontoret, og så glæder jeg mig til en middag og bytur med en masse piger i morgen aften.

Happy Friday, fantastiske mennesker! 🙂