Der er nogle gange folk, der spørger mig, om det ikke er noia, at folk på gaden sommetider genkender mig, uden at jeg ved, hvem de er, og det svarer jeg altid nej til. Jeg elsker i forvejen at snakke med folk, jeg ikke kender, og at fremmede de senneste par år så er begyndt at henvende sig til mig fremfor omvendt, er et af de største wins ved at lave det, jeg laver.

Men forleden fik jeg sgu alligevel paranoia som en direkte konsekvens af mit erhverv. Jeg lagde et ganske tilforladeligt foto på Instagram, forestillende en dut med Ben & Jerry’s-is. Ikke en hvilken som helst, ganske vist, men den eneste is, som jeg er villig til at betale svimlende 60 kr. for, nemlig varianten Phish Food. I skal ikke komme her med jeres cookie dough og anden gøgl. Den eneste BJ-bøtte, der duer, er Phish Food. Jeg har ikke kunne opstøve den længe, men i weekenden oplevede jeg altså, at min lokale 7-11 havde en hel del i køledisken. Og efter at jeg havde gengivet min opdagelse på Instagram, var der så mange, der kommenterede, at de også elskede selvsamme variant og ville rejse langt for at opdrive den, da det er åbenbart ikke kun mig, der har haft problemer med at finde den.

Derfor gik jeg i går ned i selvsamme 7-11 og købte hele tre af de svinedyre dutter med is (og en cola) og sagde ved ankomst til Langehjemmet til Jon: “Jeg gider ikke høre noget pis, for jeg har selv betalt dem…” Han svarede “Jeg mobil-pay’er dig for den ene!” og flåede straks låget af den, der stod tættest på ham.

Så nu er de snart væk, og jeg føler ikke, jeg har andet valg end at vende retur i 7-11 og købe resten af deres lager ved den først givne lejlighed i frygt for, at nogle af jer, der læser med, ellers kommer mig i forkøbet! Så hvis jeg bliver jule-fed før tid, holder jeg jer alle sammen direkte ansvarlige! Hele bundet!!