Jeg vil jo helst have chokolade, men det gider min søster ikke rigtigt. Min far ville nok blive glad for en flaske portvin, men det ville jeg godt nok være træt af at vinde. Min fars kone er ret flex, men jeg kan ikke huske en eneste jul, hvor hun rent faktisk har vundet. Mandelgaven, that is. 😉

Derfor har jeg de seneste par år, siden konceptet gik op for mig, købt en af Unicefs verdensgaver som mandelgave. Ingen har udtrykt utilfredshed, men det ville jo på den anden side også være ret politisk ukorrekt. Og juleaften plejer vi i forvejen ikke at nå ned på hverken vin eller chokolade.

For det samme, som en lille fadøl koster i Norge, kan man købe 40 mæslingevacciner. For det samme som to biografbilletter koster, kan man redde børneliv med nærende jordnøddepuré, som gives til stærkt underernærede børn, og for det samme, som et turpas til Tivoli koster, kan man købe et fødselskit, der sikrer, at et barn kan komme sikkert til verden. Noget, der jo på ingen måde er en selvfølgelighed mange steder i verden. Og for det samme, som en stor pose vingummi koster, kan man købe to myggenet, der gør, at børn kan sove trygt uden frygt for malaria.

Helt ublu til jeg bede jer, der læser med, om at støtte Unicefs formidable arbejde! 🙂
Gaven giver god samvittighed, den er kønsneutral, og når man køber en Verdensgave, modtager man et fint gavebevis, som kan pakkes nydeligt ind (alt efter æstetisk sans og formåen) og lægges under juletræet eller bag skålen med risalamande. Og den gavner mere, end man næsten forstår.
I april modtager både giver og modtager af verdensgave i øvrigt en mail, der fortæller præcis hvordan og hvor i verden, gaven har gavnet!

Skål for en glædelig jul!
Også for andre end os forkælede banditter, der har det hele og lige om lidt får endnu mere til. <3