15871046_10154555590001886_2142629991_n
Jeg er så glad, lettet og materielt lykkelig! Men jeg føler mig ingenlunde mindre dum, end jeg gjorde i går … 🙂
Min taske er IKKE blevet stjålet! Der var IKKE en ond tyv, der sneg sig op på min ladcykel, sprættede dens mave op og berøvede mig for min computer, mit kamera, min pung, mine gavekort, min Poly Swing-hårlak (jeg ved godt, den er skod, men den er fandme også god!), mit bland-selv-slik og mine M&M’s, mens jeg var i Netto. Min taske havde såmænd bare tilbragt natten i børnehaven. Helt alene, formentlig, hvilket da er synd. Men dog bag lås og slå og med varme på.

Hvis episoden var gået ned for to måneder siden, hvor jeg endnu ikke havde oplevet at få nakket min taske fra min cykelkurv, så tror jeg måske godt, jeg havde kunne regne mig tilbage til min forglemmelse. Det er bare lidt som om, at efter nogen havde det mod og ikke mindst den frækhed at nakke min taske, mens jeg befandt mig omringet af mennesker og i øvrigt maksimalt 5 centimeter fra den, er jeg blevet en lille smule mere nervøst anlagt på den front. Jeg har flere gange stillet tasken fra mig for derefter pludseligt at panikke af frygt for at have mistet den. Og det var nok derfor, at jeg (heldigvis forhastet) drog den konklusion, jeg ganske bedrøvet gjorde i går.

Men det var bare noget fis! Min taske er stadig min, og det samme er alle mine ting! Jon kom hjem fra børnehaven efter at have afleveret Krapylerne, ringede på døren og sagde, “Det er politiet!” med en myndig ryst, og dér stod jeg så i pyjamas og måbede, da jeg fik åbnet døren!

Det er fandme fedt, mand! Og nej, det slik, der ses på billedet, findes ikke længere. 😉