Krapylerne lagde ud med en føring, men vi udlignede i anden halvleg ;-)
At have børn på to år er ret meget som at date en selvoptaget mand i slutningen af 20’erne. Åh, jo, det er sandt!
Se selv her:
1) Man lister rundt på æggeskaller og gør sit allerbedste for ikke at starte skænderier.
2) Når det alligevel sker, og man så sætter sin fod ned, fortryder man det hurtigt.
3) Når man beder om en forklaring på, hvorfor de flipper ud, kommer de med en lang, usammenhængende tale (leveret med store armbevægelser), hvoraf man godt forstår alle ordene, men på ingen måde forstår sammenhængen.
4) Når man så opgiver og til sidst ligger og bider i græsset og tænker, at det her ikke står til at redde, kommer de listende, kysser én på øret og siger, at de synes, man er dejlig.
🙂
I går hentede vi ungerne ret sent i børnehaven i forhold til normen, fordi Jon havde første arbejdsdag på Det Kongelige Teater, og jeg var bagud med ALT efter sidste uge med syge børn i kanon. Gensynsglæden var stor, men den blev øjeblikkeligt afløst af en indestængt vrede fra Hugos side, fordi han ikke blev hjulpet i overtøjet på præcis det tidspunkt og præcis den måde, han nu lige havde tænkt sig. Og det var lidt svært at følge med, da han skiftede mening omkring eksekveringsmodellen en 4-5 gange undervejs.
Derefter blev vi enige om at droppe at tage hjem og lave aftensmad og i stedet tage på Dalle Valle og spise buffet. Det er prollet ad H til, men det spiller. Og så blev vi enige om at give Hugs og Bertie lov til at bestemme alt resten af dagen.
Forstå mig ret, man måtte fortsat ikke spise glasskår eller give lammere til fremmede. Men Jon og jeg har indset, at vi nok nogle gange er lidt til den strenge side sådan rent opdragelsesmæssigt. Vi vil meget gerne have masseret nogle gode manerer ind i vores unger, så de kan møde verden med et godt udgangspunkt, når vi en dag ikke længere kan forventes at stå i kulissen og undskylde for dem. Men nogle gange har vi måske nok lidt for travlt med netop det. Og når man har sådan to ballademagere på to år, kan der hurtigt gå lidt “fårehyrde” i den. Jeg kan godt, særligt på de dage, hvor jeg er alene med ungerne, føle, at jeg løber rundt som en hyrdehund og bruger al min tid på at genne dem sammen og få dem til at løbe i den samme retning. Og det kan jeg egentlig godt forstå, at Krapylerne reagerer lidt på til tider.
Derfor brugte vi eftermiddagen og aftenen på kun at have fokus på, hvad de gerne ville. Vi manede ikke til besindighed, vi bad ikke nogen spise pænt, og vi accepterede, at alt lå, hvor det nu engang faldt. Hugo brugte en time på at spise spaghetti og kødsovs med fingrene og derefter massere resterne ind i mit hår, og Berta gik med Jon i buffetten og kom tilbage med verdens måske største portion risalamande nogensinde, og jeg har sjældent set hendes halvmåne-formede øjne stråle så meget. Bagefter gik vi over på hovedbiblioteket og læste bøger og legede, indtil begge unger gjorde i bleen, og så driblede vi hjem. Her faldt de begge to i søvn meget hurtigere og med megen mindre palaver end de seneste uger.
Tror måske, vi skal lette lidt på grebet om principperne i Langehjemmet de næste uger, og så bare lade ungerne “teenage” den lidt i en periode. OG så skal vi måske til at servere aftensmad for herskaberne allerede kl. 17, for det viste sig at have en yderst gavnlig effekt på både appetit og stemning i går. We live and learn … 🙂
Hvad med det her?
13 kommentarer
Vi spiser stadig kl. 17 nogle dage. Børnene er 7 og 8 år og jeg elsker at vi har placeret os i en situation hvor det lader sig gøre. Aftenen er længere, hvilket betyder at ungerne ikke går direkte fra bordet ud til tandbørsten og så videre i seng. Børn er bare federe selskab når de ikke er trætte og sultne.
Et godt trick er virkelig at vælge sine kampe med omhug og i særdeleshed aldrig i ulvetimen og når man er alene – siger den enlige mammi til 4?
Haha, åh den med kødsovs i håret ville jeg have haft svært ved at lade fare! Godt arbejde 😀
Det lyder nu også ganske fornøjeligt – buffet og biblio er fedt!
– K
“Forstå mig ret, man måtte fortsat ikke spise glasskår eller give lammere til fremmede”. Seriøst TAK for det største grin idag? Åååh kender ingen blogger(altså det gør jeg jo ikke personligt, men du ved hvad jeg mener) som beskriver ting så billedligt og levende som dig! ❤️ Tak for din blog.
Haha, ja den grinte jeg også meget af!
Tak for en altid herlig blog. Jeg tjekker flere gange dagligt om du har skrevet noget nyt.
Jeg har en dejlig dreng på 2,5 og et sæt tvillinger på 15 måneder. Og vi har nok haft det lidt ligesom jer mht. opdragelse. For jeg synes det er så vigtigt, at man kan de uskrevne regler, og kan sige tak og undskyld, og tage hensyn til andre ect. ect.
Men jeg har det sidste halve år læst nyhedsbreve fra Nordic parenting, og har virkelig fået mange gode fif til, hvordan man undgår konflikter, og stadigvæk bevarer sin autoritet.
Og det virker….. Vi har stort set ingen konflikter, og det stadigvæk os der sætter dagsordenen.
Det er såååå dejligt.
Og man kan sagtens have det sjovt, mens man opdrager sine unger 🙂
Ha’ en fantastisk tirsdag aften 🙂
Jeg ved intet om at have to bisser på tå år, men jeg ved ALT om at date mænd i både starten, midten og slutningen af tyverne og dine fire punkter fik mig til at le højt for mig selv – de er så akkurate!
Hej MM!
Er du bekendt med, at Dalle Valle ikke vil tegne overenskomst for deres medarbejdere?
Hvilken herlig relevans til indlægget ? Er du bekendt med, hvor ‘normalt’ det scenarie er i restaurationsbranchen? Folk kan jo bare lade være med at acceptere det, så skal DV nok få lavet en overenskomst – men så længe folk er dumme nok til at hoppe i med begge ben, så sparer de penge og så fortsætter de selvfølgelig ?
Man kan ikke boycotte alt. Og skal vi endelig igang, er Coca-Cola nok værre end Dalle-Valle. Man må vælge sine kampe med omhu 😉
Har en søn på 3 – vi kører aftensmad kl 17 og putning kl 18.30. It works??
Kender godt det der med “Breaking the rules” indimellem.
Herhjemme er vi nok også lidt strikse, så nogle gange gør vi det samme som I gjorde. Synes det er så fornuftigt:)