16176843_10154592361291886_294760820_n
Den her morgen har spændt ben for mig på den dér kælne måde. Lidt som en af de der GIF’er, man nogle gange ser, hvor én eller anden snubler over en kantsten, fægter med armene og genvinder balancen – blot for sekundet efter at glide i en bananskræl, flyve højt op i luften og lande i en hængekøje. Eller noget. Sådan var min torsdag morgen. 🙂

Jeg løsrev mig i går aftes tidligere fra ‘Scandal’ på ViaPlay, end jeg plejer, så der var egentlig lagt op til en god nats udhvilende søvn. Men da Hugo i morges kl. 6.02 erklærede natten for aflyst fra børneværelset, og hans søster højt og med lys stemme tydeliggjorde for enhver, at den beslutning var vedtaget med flertalsafstemning og ikke til diskussion, blev jeg alligevel ingenlunde misfornøjet, da Jon stod op, kyssede mig og stille lukkede døren til soveværelset bag sig.
Jeg vågnede en god time senere til lyden af stor børneentusiasme. Ud fra, hvad jeg kunne høre, havde Jon trukket et klædestykke over hovedet og anvendte sine skuespillerevner til at imitere et spøgelse, mens Krapylerne havde travlt med at bakke op om hans gengivelse. Det lød så dejligt – og særligt kunne jeg nyde at høre entusiasmen lidt på afstand. Jeg havde intet behov for at blande mig, så jeg trissede ud på badeværelset og fandt en øjen-maske mod hævede øjenområder, jeg længe gerne har ville prøve, og så lagde jeg mig tilbage på puden med lukkede øjne, lod den virke og lyttede til min lille families skrig og råb i det næste rum.

Da klokken var lidt i otte, hoppede jeg i tøjet (jeg skal træne med Lotte Arndal i eftermiddag, så jeg droppede badet) og gjorde min verden bekendt med, at jeg var vågen. Jon og jeg havde aftalt, at jeg skulle aflevere børnene, så jeg gik ud for at pakke træningstøj og finde vanter, huer og støvler frem. Imens jeg stod i entréen, slog klokken 8, og Jon kiggede på sin telefon og spurgte, om jeg skulle spise morgenmad nu? Jeg svarede, at jeg havde droppet det og ville nappe noget på kontoret.
“Ved pigerne det?” ville han vide. “!?”, svarede jeg. “Om mine veninder ved, at jeg dropper den vanlige havregryn med rosiner? Nej, det ved de ikke. Er du okay?”
Det viste sig så, at Jon henviste til det faktum, at hans telefon netop havde givet ham en reminder fra vores fælles kalender om, at jeg havde en morgenmadsaftale med Hanne og Tine klokken lige præcis 8. Og da jeg konsulterede min egen iPhone, kunne jeg se, at Hanne havde aflyst, men at Tine allerede var ankommet. Og nu altså sad helt mutters og ventede på mig. Og fordi, hun har et rigtigt voksenjob, så vidste jeg også, at hun stensikkert havde et møde kl. 9, så jeg skulle have røven med mig, hvis jeg skulle nå det.
Jon havde heldigvis kroppen fuld af overskud denne morgen, så han tilbød straks at aflevere ungerne, så jeg kunne halse ud af døren med uredt hår og rester af ansigtsmaske i øjenkrogene.

Jeg ankom til vores bestemmelsessted et kvarter for sent, og min veninde små-skreg af grin og sagde, at jeg bogstaveligt talt også lignede én, der lige var rullet ud af fjerene. Så jeg tror ikke, at jeg kommer til at skrive en anbefaling af den øjenmaske. 😉

Resten af dagen byder på frokost med en anden veninde (luksus-liv!), træning med Lotte A., et par timer mere på kontoret, aftensmad med familien, reception i anledning af ELLEs 100 issues-jubilæum og i aften kommer min søster, som lige er hjemvendt fra tre ugers sejlerferie i Thailand, på besøg og viser billeder.
Kom endelig an, torsdag, din ballademager! Det skal nok blive fint herfra! 🙂