Tallerknerne er altså lige store. Det er optikken, der snyder. 🙂
Yes! Menuen i Langehjemmet er i aften atter engang boller i karry. På krapyl-niveau, that is. Vi har nemlig langt sjovere planer for de voksne.

Sagen er den, at jeg har opdaget, at tallerknerne altid bliver tømt, når jeg serverer Irmas boller i karry for ungerne. Den gule spise ledsages altid en sidedish af kompensations-vitaminer. I dag består denne af halve avokadoer, hindbær og dadler. Måltidet indtages i dagens anledning foran TV’et, mens Langemanden i skrivende stund er ved at fodre vaskemaskinen og jeg, well, skriver blogindlæg i sofaen i køkkenet og råber “Jaaaa!” hver gang, et afsnit slutter, og ungerne skriger “Må vi se en tiiiiil??”.

Efter ungernes nadver står den på bad, leg, boglæseri og putning for børn , og når de så visseluller, står den for de voksne på DATE NIGHT! Forstå mig ret, jeg er meget glad for at gå i byen, danse til Whitney, sprække mine bukser og drikke gin/tonics sammen med Jon. Men det kan vi jo ikke gøre hver uge (det ville være aaalt for dyrt i læderbukser…), og på en dag som i dag, hvor vi hver især har haft planer hver aften det meste af ugen, lægger vi gerne en hjemme-date i kalenderen. Vi har tit aftner sammen, som foregår ret meget på samme måde, men som alligevel ikke har karakter af ‘dates’ på samme måde. Det hele ligger nemlig i benævnelsen!

Jon og jeg har lavet en lille tradition ud af det, vi kalder “bøffer på knæerne”! Det går i al sin enkelthed ud på, at vi, i stedet for at spise sammen med ungerne, venter til de sover, for så at stege store bøffer, koge kartofler og lave bearnaisesovs. Dette indtages så siddende i sofaen med en til lejligheden udvalgt film på dummekassen. Det lyder muligvis prollet og taberagtigt, men fordi det er noget, vi har gjort en ting ud af og glæder os til, er det tværtimod romantisk, hyggeligt og lidt u-voksent på den fede måde.

Om man så er til bøffer eller hellere vil have lasagne, veggie-bolognese eller hummerhaler, er aldeles underordnet. Det vigtige er, at man sætter en ring i kalenderen og bruger dagene op til på at glæde sig, sms’e filmforslag til hinanden, og at man tænder en masse stearinlys. Hvis man kalder det en date, holder hverdagen op, og date-magien begynder! En leverpostej kan med andre ord sagtens være festlig, hvis man bare husker at sætte et flag i den engang imellem. 😉