beautiful-woman-enjoying-morning-relax-in-bed-picjumbo-com-1Jeg har de senere år lidt af et lidt aparte fænomen. Sådan som jeg husker det, er det startet, efter at jeg er blevet mor. Det er fuldkomment uafhængigt af vind, vejr og årstid – det læner sig udelukkende op ad tidspunkt på dagen.

Nu skal De høre, kære læser:
Når jeg bliver vækket om natten, får jeg akut, midlertidig snue. HVER gang. Det er som om, jeg er allergisk overfor at blive vækket om natten. Det skete igen i nat. Jeg havde haft et mareridt om, at Jon i de forgangne seks år, hvor vi har dannet par, samtidig systemtisk havde dusket hele den kvindelige del af den københavnske befolkning, simpelthen fordi vi aldrig havde taget snakken om, hvorvidt det var i orden, og det anede han da virkelig ikke, at det ikke var.

Nåh, men hvorom alting var, vågnede jeg og lettedes i første omgang over, at virkeligheden (forhåbentlig) er en anden end den i drømmen. Og så kom høfeber-symptomerne. Som altid! Min næse kriblede i vilden sky og løb afsted som en bæk i de schweiziske alper, og jeg nøs, som havde Fanden taget bolig i mit båthorn. Det varer altid mellem en halv og en hel time, hvorefter det går over.
Det sker aldrig, hvis jeg vågner ved normal tid og står op, eller hvis jeg sover lur senere på dagen og bliver vækket. Men når jeg bliver vækket om natten og eksempelvis skal ind til ungerne, eller hvis jeg vågner af mig selv og ligger og kukkelurer og venter på, at Ole Lukøje finder mig igen, så er den sikker som amen i kirken hver gang.
Det er drøn irriterende, og i nat, fordi vi sover med åbne døre, vækkede det Hugo, hvilket betød, at dagen altså tog sin begyndelse kl. 4.45.
Vi har rengøring en gang om ugen, skifter rimeligt hyppigt sengetøj og lufter dynerne på altanen.

Så nu er det, at jeg gerne vil høre fra jer, panelet, derude. Mit eget, private Hestenet. 😉
Har I prøvet noget lignende? Eller er I lægeligt nok begavede til at kunne udrede min diagnose?

Med håbefuldt nysgerrige hilsner,
jeres MMLeiLange.