fullsizerender
Man skal jo ikke være specielt gammel i gårde eller skarp under solskyggen for at vide, at det danske vejr er Gajol-vejr. Eller Mou-vejr, eller hvad de forskellige reklameslogans gerne vil have os til at hoppe på. I hvert fald regner det rundt regnet halvdelen af tiden, og når det ikke regner, er det 25% af tiden koldt og blæsende. Men de sidste 25% af sommeren er mageløs! Hvis der var sol-garanti i de tre officielle sommermåneder i Danmark, ville jeg proppe ungerne op i Tove (det hedder vores ladcykel) og køre op i kolonøjseren og blive, til sæsonen gik på hæld.

De sidste par år har vi holdt ungerne hjemme fra institution i juli. Da står min mail gerne ret stille, og Jon har som oftest heller ikke de store forpligtelser, så det giver mening, at der går ferie i den. Sidste år startede sommeren tidligt, og jeg mindes, hvordan jeg åd mig en pukkel til på pizzarestauranten på Illums tagterrasse, fordi solen stod perfekt dér midt på dagen, og jeg havde på det tidspunkt kontor en spytklat derfra. Den ene uge spiste jeg pizza deroppe fire dage i træt og glædede mig til, at solen skulle skinne igen i juli, så vi kunne nyde den i Lones Lune.
Men så kom juli, og solen blev væk, og jeg var så ærgerlig. Vi tog i stedet på impulsiv campingtur til Kroatien, hvilket var et kæmpe-hit, men jeg lovede alligevel mig selv noget. Nemlig, at hvis solen næste år kom i maj eller juni, ville jeg udnytte det faktum, at jeg jo altså ér blogger og har fleksible arbejdstider, give ungerne fri og tage i koloen.
Så det har jeg gjort! Alle de dage, der har været sommerstemning (på nær sidste mandag) har vi spist is, fanget snegle (mest ungerne) og luget ukrudt (mest mig) i koloen, og det har været en TREAT!

Særligt god timing havde solen i Kristi Himmelfartsferien! Det var som om, at nogen trykkede på knappen om torsdagen og lod den brænde for fuld blus helt til mandag morgen, hvor der så blev slukket, og vi kunne gå på arbejde igen.
Jeg udnyttede vejrgudernes gavmildhed til at slå tre fluer med ét smæk: At få vandet skovjordbær og rabarber, at køle krapylerne ned og samtidig få testet de nye have-accessories, jeg har erhvervet mig fra Fiskars.
Jeg har fået nogle forskellige sprinklere, og blandt dem er klassikeren, som kan sprøjte vand som en vifte, der bevæger sig fra side til side, så små børn kan hoppe igennem i håbet om ikke at blive ramt, hvilket både de og vi jo dybest set godt ved, de bliver alligevel! Sådan én havde vi ikke i mit barndomshjem, men vi boede også for langt ude på landet til, at Hjemis-bilen ikke engang kom forbi, og jeg har på en måde nok altid troet, at de to komponenter af den danske sommer hang sammen.
img_3538Nu har vi én, og det er SÅ HYGGELIGT! (Både en havevander og en isbil). Hugo er en vandhund og hoppede frem og tilbage i stor lyksalighed, da gearet blev rullet ud. En af de øvrige effekter havde den feature, at den kunne skyde vand i små stød som en lille-bitte vandkanon, hvilket særligt Hugo var fan af.
Berta var mest begejstret for vores nye WaterWheel, som er den runde sag, der kan ses på billedet herunder. Det er et hjul, som haveslangen rulles op på, og get this: Den ligger ned!! Jeg har aldrig før oplevet et liggende haveslangehjul! De bæster er ellers altid sådan nogle, som står op, og lige så snart, man prøver at rulle slangen enten ud eller ind, vælter balladen, og slangen vikler sig sammen, og man ender med bare at stille hele baduljen ind i skuret i én pærevælling.
img_3560Den her er helt enormt fiks, og jeg er altså ret fummelfingret. Selv Berta kunne betjene den, og hun er selvsagt skarp af sin alder, men alligevel. Desuden kan man åbne låget, og nede i er der små reservedele, man kan sætte for enden af slangen, så man kan bruge den til forskellige formål. Vi havde ydermere fået det, jeg bedst kan betegne som et lille havebrusehoved med, som man kan skrue på for at ændre på strålen, og jeg måtte til sidst trække vand-spare-kortet på Berta, som ikke kunne få nok af at vande vinranker, jordbær og rabarber.
fullsizerender-2
Hvis man har en have, vil jeg anbefale, at man smutter herind og kigger lidt på Fiskars WaterWheel. Det kan monteres på væggen (som man kan se i den ville video), så det er af vejen på en ret fin måde, og så er det bare så enkelt og nemt at håndtere. Til at starte med gik jeg ind og lukkede vandet hver gang, vi ville prøve en ny dims af, men da jeg blev for doven til det, opdagede vi, at når man afmonterer et sprøjtehoved, kan vandslangen selv finde ud af at “holde på vandet”, til der kommer et nye hoved på. Det er ret smart og sikrer, at kun det, der skal vandes, bliver vådt. Med mindre, selvfølgelig, at man giver sprøjtehovedet til en tre-årig. 😉

Fiskars produkter til havevanding kan også sættes sammen med alle andre slags produkter, så man behøver ikke skrotte det, man har i forvejen – man kan bare opdatere. Man kan få Fiskars WaterWheel i tre forskellige størrelser, og der er som sagt det nødvendige tilbehør med, så det er faktisk alt, man skal bruge. Men når man så bliver en semi-havenørd, som jeg efterhånden er ved at udvikle mig til, eller bare har unger, så vil jeg anbefale at man kigger nærmere på den der vandvifte eller mini-skyderen også. De er så gode! 🙂
img_3549