Vi har talt om det siden, vi mødte hinanden, Langemanden og jeg. At jeg, som man siger, er “bondet født og kvajet opdraget” og derfor på et tidspunkt får brug for et mere landligt islæt i mit liv end det, altankasserne på Nørregade og ukrudtet i Ørstedsparken kan tilbyde. 

Egentlig er sandheden, at jeg er født på Frederiksberg (vi flyttede til Als, da jeg var 3) og har fået en ganske anstændig opdragelse. Og da vi købte kolonihaven, blev jeg faktisk i tvivl om, om jeg måske havde løst mit liv perfekt, da jeg nu både havde city life og country living.

Men sandheden er, at jeg gerne vil bo udenfor byen – sådan på fuld tid. Jeg vil gerne bo et sted med en kælder, en have og et ekstra soveværelse til overnattende bedsteforældre. Og så vil jeg gerne tage på arbejde i Tinnitus i København hver dag. Og det fede er, at købet af koloen har haft dobbelt virkning. Den grønne oase i Skovlunde har til dels udsat mit behov for landlig hverdagsmatrikel og samtidig dels fået Jon til at erkende fordelene ved egen have og fraværet af over- og underboer. Og bymæssig bebyggelse lige udenfor hoveddøren. Så vi har de seneste år rykket os meget, meget tættere på hinanden i vores boligønsker, og det er jo en klar fordel, idet vi jo i sagens natur er samboende.

Ingen siger, at vi skal flytte lige nu. Vi vil bare gerne have fundet noget godt, vi har råd til, inden ungerne starter i skole i sommeren 2020. Men nu har vi talt og snakket så meget, at nu synes vi, det var på tide at teste vandene og teorierne og se, hvad der egentlig er på markedet for en pengepung som vores. Så i dag var vi sgu i udenfor byen for at se på to vaskeægte huse! Jeg elskede det ene af dem, men det lå desværre ikke skidegodt, og det kunne Jon ikke helt finde mave til, så det er streget af listen igen. Og jeg er måske nok også typen, der forelsker mig for hurtigt. Begge de lejligheder, Jon og jeg har boet i sammen, har været den første og den bedste af dem, vi har været ude at kigge på, og da vi købte koloen, gik der 10 dage fra vi fik idéen, til vi skrev under på skødet. 

Det hus, vi skal ud og finde, vil vi gerne kunne vi i i mange år endnu, så det gør nok ikke så meget, at vi tager os god tid. Så det gør vi så. Og det er så SPÆNDENDE!!