Indlægget her er en reklame for Dansk Bilferie. Vi har selv rejst med Dansk Bilferie de sidste to år, hvor vi har været på camping hele familien, og i år har jeg været så skideheldig, at de har tilbudt mig et samarbejde – og introduceret os for det fænomen, som er Union Lido i Italien.

Nu har vi sovet 5 nætter i vores mobilehome på campingpladsen Union Lido i Italien, og vi har 4 nætter tilbage. Altså virker det som et fornuftigt tidspunkt at gøre status og hitte ud af, hvad vi gerne vil bruge den sidste lille halvdel af vores ophold på.

Det er sgu lidt svært at finde på, hvor jeg skal starte, for den her campingplads er overmådeligt sindssyg og anderledes end noget, jeg nogensinde har prøvet før. Og det er der tilsyneladende en hel del af jer, det ved i forvejen, for I kommer her hver sommer og har gjort det, siden I var børn. Alle, vi taler med her på pladsen, har været her 4, 8 eller 20 gange før, og de har børn, forældre, onkler, tanter og bedsteforældre med. De smiler lidt overrasket til os over, at vi er newbies på netop dette sted og garanterer os, at vi kommer tilbage ligesom dem. Og alle andre.

Da jeg var barn, var vi også på camping hver sommer. Min mor havde strikket en sweater, som hun havde brugt til at bytte sig til en kun moderat mølædt combi-camp. Den spændte hun og min far så bag på vores stationcar, lagde bagsæderne ned, så der blev plads til madrasser, spændte bagagen fast til combi-camp’en, puttede min søster og jeg på det nedlagte bagsæde og kørte natten igennem, til vi ramte Frankrig. Vi spiste alle måltider ved den medbragte grill i vores lejr på campingpladsen, og stedets eneste, men absolut også eneste nødvendige, underholdning var en firkantet swimmingpool. Her plaskede vi rundt dagen lang, og nogle gange fik vi eksotiske, tyske venner blandt de andre børn, som vi via fagter kommunikerede med om, hvis tur det nu var til at kaste bolden. 80’er-idyl, når det var allerbedst! Jeg husker tydeligt at falde i søvn i min og min søsters alkove i combi-campen, mens jeg kunne se mine forældres konturer i stearinlysets skær og høre dem tale hviskende sammen for ikke at vække os. Tæskehyggeligt!

Den her ferie er ligesom det. Combi-camp’en er bare et mobilehome, der aldrig har bevæget sig så meget som en tomme og til gengæld har både mikroovn, indlagt vand og aircon, og swimmingpoolen er erstattet af to regulære badelande med vandlegepladser, strømningsmassiner, boblebade, kunstige strande med klorvandshave og så meget mere, at det er svært at forstå. De tyske turister og deres børn er også her, og international børneleg er der masser af, men underholdningen leveres i høj grad også af campingpladsens enorme personale. Hver aften er lidt som at være på underholdningsfestival. Der er vist fire-fem scener forskellige steder på pladsen, og på mindst to af dem er der hver aften optræden, som man kan holde sig orienteret om via en app. Vi har set et hyggeligt og vildt charmerende trylleshow for børn i Dog Camp, hvor folk med hunde i øvrigt kan indlogere sig. Der er sågar et hunde-wellness-center, en hunde-swimmingpool og mange andre fristelser for firbenede. Deres restaurant-område er også det hyggeligste på pladsen med kulørte lamper og farvede interiør. I forgårs så vi en fascinerende brasiliansk cirkusforestilling, og de andre aftner har vi brugt på ansigtsmaling, ballondyr, at køre en tur i campingpladsens tog og i går aftes på at besøge stedets freaking forlystelsespark, Funny World. Langt de fleste aktiviteter er gratis, og de, der koster noget, er alligevel så billige, at man ikke behøver at tænke videre over, om ungerne må få en tur. Berta og jeg brugte 14 kr. hver på en tur i en rutchebane, som godt kunne stå mål med dem, der koster 60 kr. stykket i Tivoli.

De sidste to år har vi også været på campingferie i juli måned med Dansk Bilferie – på eget initiativ. Denne gang er vi inviteret til at besøge netop Union Lido af Dansk Bilferie. De seneste år er vi taget på ture væk fra campingpladsen hver dag midt på eftermiddagen for at spise ude i verden og opleve lidt kultur, og det havde vi egentlig planer om at gentage i år – men sådan er det ikke blevet. Vi har været i Venedig en enkelt gang, hvilket er en meget nem tur at tage fra Union Lido, og den by skal selvfølgelig opleves. Men det var meget varmt, og ungerne ville helt utroligt meget hellere være i poolmråderne. Vi rejser jo ret meget i vores lille familie, og aldrig har vi været et sted, der i dén grad er børnevenligt, og derfor har vi besluttet at gå linen ud og blive på pladsen det meste af tiden.

Det er alligevel et lille samfund i sig selv og er designet, så man ikke behøver forlade pladsen, hvis man ikke har lyst. Her er op til flere købmandsbutikker, frugthandlere, bagere og omkring 15-20 restauranter, en frisør, et ganske udmærket spa, hvor jeg i går fik ordnet negle og nød en times krimi-læsning ved deres noget mere æstetiske og i øvrigt børnefri pool. Her er det hele. Muligvis lidt dyrere, end hvis man søgte udenfor pladsen, men smart nok ikke nok til, at det sådan rigtigt kan betale sig, når man kun er her en uges tid.

Vi bor som sagt i et mobilehome. Vi har et soveværelse, og det har ungerne også, og så er der toilet, bad, køkken og en indendørs spiseplads, som man selvfølgelig aldrig bruger, da al sidderi foregår på terrassen. Alle vores naboer har husket at medbringe lyskæder hjemmefra, og det skulle vi også have gjort, da det tilfører lidt hygge, men det husker vi næste år. ?

Jeg kan rigtigt godt lide at sove i telt, og tro det eller ej, så savner jeg en lille smule at stå i kø til fællesbadet og besørge i plenum, men når alt kommer til alt, og der er 37 grader i skyggen i det tidsrum, hvor vi prøver at lege siesta, så takker jeg Gud og Dansk Bilferie for vores airconditioning.

Vi overvejer at tage en enkelt dagsekskurtion mere til øerne Murano og Burano, som jeg har set smukke billeder af på Christina Dueholms blog. Men det meste af tiden kommer til at blive brugt i det her farverige, fantastiske, fænomenale, familievenlige inferno af sol, klorvand, legepladser, ferievibes, skidegode pizzaer og gin/tonics og Yatzi på terrassen, når børnene sover. Det er FERIE med streg under både F, E, R, I og E.

Ungerne har været markant mere selvstændige på den her ferie end nogensinde før, og Køge har skylden. Sommeren i Køge har lært dem, at hele verden (i hvert fald de omkring 900 kvm, vi råder over og så dem, der tilhører vores naboer) er deres legeplads, alle, de møder i deres hverdag, kan lide dem, og de kan og må godt ting selv. Og Berta, der plejer at trykke sig ind til mig, så snart hun ser et fremmed ansigt, har således optrådt på scenen i Dog Camp sammen med tryllekunstneren, hvor de i fællesskab og til vores uendelige morskab dansede til YMCA, og hun har bestilt æblejuice til både sig selv og sin bror på engelsk på restauranterne næsten hver aften. Hugo fiser rundt på alle de vandrutchebaner, der er under 4 meter lange, og vi har måtte lave den aftale, at når han stikker af, skal han have sin kork-badetop, der består af et mavebælte og to vinger, som lukkes på ryggen, på, da vi simpelthen ikke altid kan følge med. Heldigvis er alle badebassinerne i børneafdelingerne ikke dybere, end at de går ham til lidt over buksekanten, og der er livreddere og folk generelt overalt.

Den her ferie er fed, fantastisk og overvældende. Både fordi stedet er så vildt, og fordi ungerne elsker det så meget. Jeg tror sgu, alle fastliggerne har ret i, at vi kommer tilbage. Men først vil vi nyde de sidste fire dage lige så meget som de første fem. ?????