I mandags i sidste uge havde jeg jo den udelte fornøjelse at være vært for et læserevent i min kapacitet som ambassadør for NIVEA, og det var simpelthen så HYGGELIGT! Jeg havde fået lov at invitere 40 gæster, og det havde jeg delt op, så 20 læsere på bloggen kunne vinde billetter, og disse kunne så medbringe en veninde.
NIVEA er  heldigvis dejligt nede på jorden, og deres primære ønske var, at vi skulle hygge os! Derfor havde vi indrettet os i et telt på taget af Generator Hostel midt i København. Her var der slik og chokolade, og mens jeg hyggede med mine skidesøde gæster, fik vi serveret sliders og cola i store kander! Det var så hyggeligt og nede på jorden, og jeg fik bare lyst til at gøre det hver eneste mandag.

En af grundene til, at vi holdt det event var, at NIVEA kommer med en nyhed i Danmark, nemlig Q10-produkter til sensitiv hud. Det vil sige produkter, der hverken indeholder parfume eller parabener, men som stadig har NIVEAs gode, virkefulde egenskaber og gode pris.
Jeg kan virkelig godt lide at være ambassadør for NIVEA, for det er sgu noget, jeg kan stå inde for. Produkter, der holder, hvad de lover, og som ikke koster en bondegård. Brandet NIVEA har jo nogle år på bagen efterhånden (det er derfor, de er så verdenskendte, at de kan prale af en kendskabsgrad på 96%), men de er ikke blevet trætte og kedelige. Jeg er vild med, hvordan de ikke hviler på laurbærerne, men konstant undersøger markedet og udvikler sig i takt med, hvad deres kunder efterspørger. Og for tiden er der jo mange (specielt i Norden), der gerne vil have produkter uden parfume og parabener. Til den gruppe har NIVEA udviklet Q10-produkterne til sensitiv hud. Og de er labre! Så nu findes der således et budgetvenligt alternativ med NIVEAs velkendte kvalitetsstempel i nakken – også til de med en hud, som nyder godt af lidt ekstra følsomhed.

Jeg vil forlade jer med nogle stemningsbilleder fra i mandags, mens jeg glæder mig til næste gang, jeg får muligheden for at spise burgers og drikke cola med jer, der læser med. Herlige mennesker, altså! Uden undtagelse! Og det tør jeg godt sige, for jeg har efterhånden mødt flere tusind af jer, så jeg har sgu gjort min empiri. 😉