Ahrmen, altså! I get by with a little help from my friends!
Siden i onsdags er det som om, at tingene er ved at falde på plads og faktisk på nogle punkter endnu finere, end jeg havde forestillet mig!
Vi er efterhånden godt og grundigt solidt med på snacks! Én af jer, der læser med, har en kæreste, der arbejder hos KIM’S, og han har fandme sendt en kasse knas! Så nu har vi luksuschokolade, sunde barer, bananchips, rigtige chips, mini-cupcakes OG freaking sushi fra Letz Sushi, som også er ambassadører for PlanBØRNEfonden!

Goodiebags’ene er også ganske tunge efterhånden, der er masser af forskellige drikkevarer, og sidst, men ikke mindst, så har Jon fandme skaffet underholdning til gæsterne! Nej, det er ikke ham selv, der skal optræde, men han har satme fundet en standupper, der vil! Jeg har selv skrevet til at hav af folk uden held, men Jon ér altså også mere charmerende end jeg. 😉 Jeg havde sådan håbet på at finde noget underholdning, da jeg synes, det hører sig til på sådan en festaften, men jeg var faktisk begyndt at give op. Enter: Langemanden! YAS!

Til alle jer, der kommer, tør jeg efterhånden næsten godt sige GLÆD JER!
Og til jer, der ikke kan komme, glæder det mig at meddele, at man fra NU AF til lørdag aften kl. 22 kan overføre lige det beløb, man vil, til 51938819 via MobilePay! Om man har lyst til at donere 1 kr., 10 kr., 12 kr. eller 100 kr. Jeg er komplet ligeglad, og det er børnene i Benin også! 🙂
ALT tæller (også på karmakontoen!) og er med til at bygge brønde, latriner, sende børn i skole og sikre unge og voksne uddannelse og lægehjællp. Og meget, meget mere! Så overfør det, I har lyst til, så er I med i den pulje af stakater, jeg GLÆDER mig til at overrække PlanBØRNEfonden i morgen, lørdag, kl. 22.00, når vores fest-aften slutter!

TAK fordi, I hjælper mig og bakker op om det her, som jeg synes er noget af det vigtigste, jeg nogensinde har været involveret i. Det er jeg meget, meget taknemmelig for. <3
Hvis man vil læse mere om mit besøg i Benin, kan man klikke her!