Jeg har haft ret mange jobs i mit liv. Jeg fik mit første job, da jeg var 12 år gammel, hvilket jo egentlig er beundringsværdigt nok, skulle jeg mene. Problemet var blot, at jeg, dengang jeg gik i 6. klasse, ikke var mere end 1,40 centimeter høj og mest lignede én, der var klar til at starte i 2. klasse, så turisterne på grillbaren i Skovmose gloede noget, når jeg stod der og kæmpede for at nå op til frituregryden for at hælde deres kylling i. Den var sgu nok ikke gået i dag … ?

1994 – 12 år gammel
Mit første trin på karrierestigen blev altså trådt som friture-frøken i en grillbar i Skovmose på Sydals. Jeg havde jobbet i tre uger. Min chef kunne ikke lide mig, og jeg var ret bange for ham, så til sidst ringede min far og sagde op for mig. Det er jeg faktisk stadig taknemmelig for den dag i dag. Jeg havde troet, kan jeg huske, at min far ville give mig en tale om at tage ansvar og stå op for sig selv, men det gjorde han ikke. Han kunne se, hvor ubehageligt, det var for mig, og jeg var jo altså kun et barn, så den klarede han. Og jeg var lykkelig!

1995 og 1996
To somre i træk gjorde jeg rent på Lysabild Skov camping. Egentlig var vi en gruppe, der skulle deles om at gøre rent på toiletterne og så bemande kiosk og grillbar. Men grundet min lidet glædelige grllbar-erfaring, bad jeg mig undskyldt på det område, så jeg stod kun i kiosken og skrubbede toiletter. Desværre mest det sidste. De populære piger fik tjansen i kiosken. Til gengæld er jeg stadig i dag ikke sart, når det kommer til at rense afløb eller håndtere toiletter og deslige, hvilket har vist sig som lidt af en fordel, da jeg fik ret meget lort mellem hænderne i takt med, at vi fik tvillinger.

1998
Da jeg var 17 år gammel, blev jeg lærer for et dramatikhold på den ungdomsskole, hvor jeg selv gik, da jeg gik i folkeskole. Jeg gjorde mig enormt umage, og vi sluttede også året af med at fremvise et teaterstykke OG afholde et modeshow, hvor vi viste tøj fra de lokale butikker (jeg kan simpelthen ikke huske, hvorfor jeg stablede det modeshow på benene!), men ingen af holddeltagerne er i dag skuespillere, må jeg med skam melde.

1997 – 2000
Mens jeg gik i gymnasiet, arbejdede jeg hver tirsdag og hver lørdag som pakkepige i Føtex. Jeg havde en grim hat på, og min opgave var så at pakke kundernes varer ned i poser. Når vi skulle på toilettet, skulle vi sige “Jeg går lige på 14”, for Hr. og Fru Hakkebøf skulle nødigt få associationer til fækalier, mens de købte mazarintærte og brocolli.
Det er nok det job, jeg har hadet allermest, hvorfor jeg slet ikke forstår, at jeg blev ved så længe. Efter et år avancerede jeg til bagerjomfru, men det job beholdt jeg kun i tre uger, hvorefter jeg blev sendt tilbage til pakketjansen. Jeg havde ikke styr på finanserne. Jeg gav kunderne forkert tilbage, og hver aften efter lukketid, skulle man aflevere pengekassen i Kundeservice, og det glemte jeg konsekvent. Jeg gik vist mere op i onsdagssnegle end i penge. Hvilket nok var meget godt, for jeg fik (seriøst) 37,50 kr. i timen i alle de år, jeg arbejdede i Føtex.
Efter endnu en rum tid fik jeg et job i textilafdelingen, og det kunne jeg ret godt lide. Det eneste, vi skulle, var at rydde op. Selvom tiden i Føtex var kedelig og pengene små, er det nogle af de ting, jeg lærte der, jeg bruger allermest i livet i dag – meget mere en brøkregning …: Jeg pakker en mean pose, når vi køber ind i Netto og hjælper også gerne andre kunder med deres, og så er jeg enormt god til at lægge tøj sammen!

2000 – 2001
Jeg blev student i sommeren 2000, og i det år havde jeg saftsuseme travlt! Jeg arbejdede som revyværtinde på Sønderborg Sommerrevy, hvor jeg serverede og ryddede op efter gæsterne, der kom og så revyen. I pausen spillede de  Brødrene Olsens seneste CD (den med ‘Smuk som et stjerneskud’, som havde vundet Melodi Grand Prix året inden), og jeg har nu hørt den CD så mange gange, at jeg stadig får lidt kvalme, hvis nogen spiller en af de sange for mig i dag.
Efter sommeransættelsen i revyen blev jeg ansat i restauranten på Hotel Scandic, hvor jeg serverede fisk for kunderne og løj på kommando og sagde, at det var friskfanget, hvilket det også burde være, da man kunne lugte havet fra restauranten. Men det var det ikke – det kom fra fryseren og var købt på tilbud et eller andet sted.
Ved siden at det job, var jeg bartender på fuld tid på Maybe Not Bob – den notoriske stambar for alle studerende og sergentelever i Sønderborg. Dét var fandme sjovt! Omend jeg stadig ikke har forstået, at hofdrinken på baren bestod af appelsinjuice, vodka, flødeskum og Blå Bols rystet i en shaker og serveret i et fadølsglas.

2001
I 2001 flyttede jeg til København, hvor mit første job tjente mig 12.500 kr. om måneden før skat, og det bestod i at være telefonsekretær ved KontorService, hvor jeg var i en halvt års tid. Firmaet lå på 5. etage over den McDonalds, der dengang lå på hjørnet af Amagertorv, hvor jeg tror, der vist i dag ligger en Prada-butik. Konceptet med firmaet var, at små virksomheder, der ikke havde økonomi til en sekretær, men gerne ville virke sejere, betalte for at få deres telefoner stillet om til KontorService. Her sad vi så 15 madammer og tog telefonen og gjorde som om, at vi sad ude på den pågældende adresse. Jeg havde ansvaret for 71 forskellige firmaer, og i løbet af de første 14 dage blev det forventet, at jeg kunne parre navne, stillinger og firmaer hos alle mine kunder. Jeg blev hørt i det, og jeg kunne det sgu. Faktisk kan jeg stadig nogle af dem i dag. Jeg kan huske, at ejeren af Beta Instruments hed John og havde en meget dyb stemme, og Carsten Toft var indehaver af firmaet All Remove.
Vores chef var meget chef-agtig og også ret uretfærdig. Hvis vi kom retur fra frokost mere end 60 sekunder for sent, blev det noteret, og når vi var oppe på en halv time, skulle det arbejdes af. Og det til trods for, at vi kun fik løn til kl. 16.30 hver dag, men aldrig kunne gå før 16.45, fordi det tog tid at lukke computerne ned. Men pigerne var søde, og det var der, jeg fik mine første gå-i-byen-veninder i København.

2001 – 2002
Da jeg blev træt af jobbet hos KontorService, fik jeg job hos en af de kunder, hvis telefoner jeg varetog. Her fik jeg til opgave at sælge rengøringsmidler til landmænd fra Jylland over telefonen. Finten var, at det kunne trækkes fra i skat, da universalvasken også kunne bruges til at vaske deres mejetærskere med, hvis de var til sådan noget. Mine chefer var nogle af de rareste mennesker i verden, men jobbet var desværre enormt kedsommeligt. Selvom den universalvask virkelig var god, faktisk.

2002-2007
I disse år arbejdede jeg meget og meget varieret! Det er lidt svært at huske præcis hvornår, jeg lavede hvad.
Jeg startede ud som bartender på Café Eugene på Vesterbrogade, hvor der i dag ligger en asiatisk restaurant. Det var verdens hyggeligste job, indtil jeg blev tordnende uvenner med ejerens mor, som arbejdede i køkkenet. Hun beskyldte mig for at have proppet de 22 kr., en kunde lige havde betalt for en cortado, i lommen, så da skred jeg og kom ikke tilbage.
Jeg fik siden et fuldtidsjob på Park Café (der hvor der i dag ligger en Madklubben på Østerbro), hvor jeg serverede brunch og salater for folk. Jeg arbejdede udelukkende 12-timers-vagter, hvilket fungerede perfekt, da det gav mig nogle hverdags-fridage hver anden uge, og så fik jeg gratis mad, når jeg var på arbejde, hvilket var godt for økonomien. Sideløbende med Park arbejdede jeg (sammen med mine to bedste veninder) som først tjener og siden som bartender i loungen på natklubben Vega som dengang var enormt cool. Alle de kendte skuespillere og musikere kom der hver weekend og blev fulde, Peder og Tue Track vendte plader, og da Frede og Mary skulle giftes, holdt de en vennefest forud herfor i netop loungen, hvor jeg var på arbejde. Så jeg har faktisk haft en samtale med vores kommende dronning! Den forløb sådan her:
Mig: “Vil De have noget at drikke?”
Mary: “Måske noget vand.”
Jeg nåede også at arbejde først fuldtid og senere deltid på Café Strassen på Istedgade. Det lå lige overfor McKluuds, hvor der vist i dag er en vinstue. Det var et genialt job! Jeg havde de sjoveste kolleger, og mine venner kom altid på besøg, når jeg var på arbejde. Om torsdagen og i weekenden drak vi os småfulde bag baren og tog derefter på Vega og drak hele min løn op på personalekortet. En enkelt gang har jeg faktisk formået at modtage et girkort i stedet for en lønseddel.
Jeg havde også en del jobs som telefonsælger i den her periode. Nu og da blev jeg træt af al virakken på beværtningerne, og så tog jeg makeuppen af og blev telefonsælger. De perioder i mit liv var enormt fattige, for jeg var enormt dårlig til det.
Det var faktisk også i de år, at jeg arbejdede som dulle hos GirlSquad. Her er jeg blandt andet blevet sendt ud på Diskoteque Skoven i Skovlunde iført netstrømper, lårkort og en blond plastikparyk for at lave Galiano Hotshots. Det var meget sjovt og meget lidt glamourøst, men lønnen var god og arbejdstiden fleksibel. I takt med, at jeg selv begyndte at blive velbevandret på festscenen i indre by, sagde jeg op, da jeg synes, det var pænt akavet at møde folk, jeg kendte, i de monderinger.

2006 – 2008
Jeg arbejdede også som sekretær på Statens Teaterskole i et par år – hver onsdag. Min opgave var primært at tage telefonen, når de studerende ringede ind og øvede deres fag ved at melde sig syge, og så lagde jeg øre til, når de sneg sig ud fra undervisningen for at sladre om hinanden eller lignende. Det var enormt hyggeligt og sjovt. Jeg gik jo på universitetet, så det var vildt skægt at få et indblik i en helt anden form for uddannelse. Der var fire årgange, og på hver årgang gik der fire drenge og fire piger. De kendte altså hinanden enormt godt og tog derfor meget vel imod, at jeg sad der nede i receptionen og var helt ny og udefrakommende. Desuden holdt de nogle ret vilde fester, som jeg også var med til. Det var dog ikke her, jeg mødte Jon – han gik på Odense Teaterskole. Men præcis samtidig, så vi taler faktisk tit om, hvordan det ville have været, hvis han også havde gået på Statens …

2008 – 2009
I slutningen af min tid på RUC fik jeg job som sekretær og koordinator på et kreativt bureau i København, der hed Dyhr/Hagen. Det var enormt sejt! Det findes ikke mere, men de to ejere har hver sit succesfulde firma hver for sig nu. De fik nogle af de fedeste opgaver – blandt andet er det Dyhr/Hagen, der har designet hele looket omkring Rudolph Care og stod for deres lancering. På det tidspunkt drømte jeg om at arbejde på et reklamebureau, når jeg var færdig med universitetet, men selvom jeg synes, det var vildt spændende at få et indblik i arbejdet her, var det faktisk også det, der gjorde, at jeg ombestemte mig. Det job, jeg troede, jeg drømte om, var alt for Excellark-agtigt. Jeg synes, det hele handlede om at booke fotografer og modeller og locations og sandwiches til den ene eller den anden skydning, og jeg har aldrig været noget ordensmenneske.

2009 – 2010
Da jeg stoppede hos Dyhr/Hagen og blev færdig på RUC og intet job havde, startede jeg som vikar hos Temp Team. Her fik jeg forskellige daglejer-opgaver som sekretær forskellige steder. Faktisk havde jeg også små afstikkere med Temp Team løbende op igennem min studietid, da det også var den vej igennem, at jeg fik jobbet på Statens Teaterskole.
Gennem Temp Team fik jeg blandt andet tre ugers tjans hos Nordeas kontor i Sydhavnen, hvor jeg skulle rette adresser med trykfejl. Det var helt sindssygt kedeligt. Det var i november måned, det var røvkoldt, og jeg var så trist over det. Sideløbende søgte jeg jobs alle mulige steder, men ingen havde rigtigt brug for en nyuddannet akademiker.
Jeg sad faktisk også tre måneder i Transportministeriet og kopierede sager og lagde dem i mapper. Det var nu meget hyggeligt!

2010 – 2014
I disse år var jeg digitalredaktør på modemagasinet ELLE, og de sidste halvandet år var jeg faktisk også digitalredaktør på modemagasinet IN. Det var mit første “rigtige” fuldtidsjob, som jeg fik med afsæt i min uddannelse, og det var vildt sjovt og lærerigt. Da jeg gik på barsel, var jeg begyndt at lege med tanken om, at tiden nok var moden for, at jeg skulle prøve noget andet. Jeg havde dog aldrig regnet med, at jeg skulle leve af at være blogger. Men sådan kan livet overraske så positivt! <3

Pssst …: Husk at købe billet til min PlanBØRNEfonden-aften d. 25. august! Jeg er ved at samle goodiebags nu, og det bliver NIIIICE! <3