Jeg har for mange solbriller! Jeg bruger ikke penge på at have flere dyre tasker, og jeg har heller ikke så meget som et eneste par Gianvito Rossi-stiletter. Det er som om, at mit barometer for, hvornår tingene bliver FOR dyre, går lige omkring mærkevare-solbrillernes prisleje. Det har altså betydet, at jeg nu har fire par labre solbriller, som jeg ikke bruger. Så dem vil jeg nu sælge, så jeg kan købe nogle flere… 😜

Brillerne sælges til højeste bud onsdag aften, og hvis man vil afgive et bud (eller flere) er dette velkomment på mmleilange@twinpeaks.dk (ja, jeg skal have skiftet mailadresse, I know). 😊 Og jeg sender gerne.

Den første brille på disken direkte fra Køge er en Balenciaga! De er mega-pæne og sidder herre-godt! Som det kan ses på billede nummer to, har de en smule af det, man vil kalde “brugsspor”. Jeg har tabt dem, så stellet er lidt ridset foran, og det er en enkelt, lille ridse på det ene brilleglas. Det er ikke noget, der har generet mig, eller som jeg lagde mærke til, før jeg nærstuderede dem, men det skal selvfølgelig nævnes! Jeg ved ikke, hvad modellen hedder, og jeg kan desværre heller ikke huske nypris (den slags er jeg enormt dygtig til at fortrænge). De er tofarvede på ombré-måden – skildpaddegrøn og girafgul. Om man vil! De sælges med itui. Bud fra 600 kr. (900 kr. er budt!)

Her har vi så et par klassiske Céline-briller. De er slet ikke blevet brugt nok, men man ser enormt dyr ud med dem på. De fejler intet, ingen skader, og der følger et Céline-solbrille-itui med i prisen. Nyprisen ligger på 2.200 kr. Bud fra 600 kr. (Update – seneste bud er på 1.400 kr.)

Og så er der hurtigbrillen fra Céline! Den er yderst Medina og vanvittigt fræk! 😜 Solbrillerne har ingen skader og sælges med itui. Bud fra 600 kr. (Update – 1.000 kr. er budt).

Den sidste brille er en diskret bandit fra Dolce et Gabbana. Det er den, de fleste af jer, der følger med, skriver og spørger “Hvor er de fraaaa???”, når jeg har haft dem på! 😄 Der er et fancy mønster på indersiden som en kæk detalje, der ikke kan ses, når man har dem på. De har været ret flittigt brugt, men de har ingen skader eller brugsspor. Bud fra 600 kr. (Højeste bud er på 1.300 kr. nu!)