Jeg har vægret mig lidt ved at skrive det her indlæg, for jeg gider ikke rigtigt være “den slags blogger”. 🙂
Alene overskiften lyder jo som noget fra Ude & Hjemme, for pokker! Men jeg nævnte den lille udfordring, jeg gav mig selv inden Las Vegas, på Stories, mens det stod på, og nu er der nogle stykker, der har udbedt sig lidt flere detaljer, så de kommer altså her.

Sagen er den, at jeg tog små 8 kilo på sidste vinter. Det var en kold vinter … Jeg gik en størrelse op i tøj, men til gengæld fik jeg virkelig mange gode desserter i den periode. Og boller med tandsmør, bagt sammen med ungerne i mit nye køkken i Køge, bridgeblanding til filmen om aftenen og cola i rigelige mængder. Det ville være løgn at sige, at jeg var ligeglad. Det irriterede mig til sidst, at jeg ikke kunne passe mit tøj mere, og jeg følte mig ude af kontrol med, hvad jeg puttede i hovedet. Jeg valgte ikke romskildpadden ved kassebåndet i Netto. Romskildpadden valgte mig. Hver. Gang.

Og jeg er i teorien totalt med på Slut Med Forbudt-filosofien! Det er bare overhovedet ikke så let, som det lyder. I hvert fald ikke for mig. Hvis jeg ingen restriktioner har, spiser jeg alt. Alt, der er dyppet i chokolade, overhældt med E-numre eller inderholder fløde, i hvert fald.
Så jeg laver en kombi. I nogle perioder spiser jeg alt det, jeg har lyst til, og så går jeg i det tøj, jeg har liggende, som jeg kan passe i de perioder. Og når jeg til sidst er træt af det, laver jeg en kovending og tager en periode i den anden lejr – altså med restriktioner. Noget er dog gået op for mig, siden jeg i foråret begyndte at tælle skridt på mobilen, og det er, at der er en gigantisk forskel på, om man går 5.000 eller 15.000 skridt i løbet af en dag. Jeg er meget mindre smadret i de perioder, hvor jeg rører mig mere, og jeg får gang i forbrændingen, hvis jeg prioriterer at få rørt mig, og derved kan jeg spise mere snasket. Og det sjove er så, at når jeg rører mig mere, har jeg mindre lyst til snasket mad …

Men nu tilbage til den challenge, jeg gav mig selv.
Jeg havde stadig lidt over 3 kilo tilbage af den vintervægt, jeg havde tillagt mig, så jeg tænkte, at nu ville jeg bare se, hvor tæt, jeg kunne komme på udgangspunktet, på de 9 dage, der var tilbage, inden jeg blev skudt ud i himmelrummet og landede i Kaloriernes Rige. Jeg prøvede at tage mig sammen tidligere, men det gik ikke, og vi ér jo altså nogle, der arbejder bedst under pres.

Mine leveregler for de 9 dage var som følger:
1. Jeg skulle løbe eller gå min yndlingsrute på 3,5 kilometer hver morgen alle 9 dage.
2. Jeg måtte ikke spise slik, drikke sodavand med sukker eller spise desserter OVERHOVEDET. NO snacking!
3. Jeg spiste kun 8 timer om dagen. Jeg løb, når ungerne fik deres havregrød, så de ikke opdagede, at jeg ikke spiste (det er egentlig imod min religion), og så spiste jeg morgenmad ved 10-tiden. Rugbrød, yoghurt med müsli, havregryn eller hvad jeg nu lige havde lyst til. Ved 13-tiden spiste jeg så frokost, og så spiste jeg aftensmad med familien kl. 17.30, som vi altid gør. Grunden til, at jeg kun spiste 8 timer om dage er, at en-eller-anden har fortalt mig, at det er meget sundt for kroppen at gøre engang imellem. Som en form for mini-detox. Og sidegevinsten var, at jeg ikke om aftenen sad og overvejede om den eller den snack var okay på kalorie-kontoen. Der var bare lukket.

Det fungerede faktisk ret godt for mig, fordi jeg vidste, at det var tidsbegrænset, og fordi min gulerod var, at jeg gerne ville se skidegodt ud i alle mine kjoler i Las Vegas, som var i størrelse 36, som jeg altså brugte indtil i vinter. Den allerførste dag var jeg til et event, hvor de servede træstammer, og nu er Langemor jo ikke lavet af sten, så sådan én røg altså ned. Men som dagene gik, og jeg lagde mærke til fremskridtene, som nærmest stod i kø, blev jeg sgu stædig og holdt fast! Så godt, at da vi en dag havde glemt at tænke på aftensmad, spiste jeg rugbrødsmadder i stedet for at bestille pizza!
Jeg kunne snildt have gjort mere. Levet af kylling uden skind og broccoli, holdt mig helt fra stivelse og light-sodavand også, men jeg synes, at min indsats var betragtelig.

Jeg tabte altså 2,5 kilo fra mandag den ene uge til onsdag den anden uge. Og min krop så seriøst anderledes ud, end den plejer, når jeg vejer det, jeg gjorde, som altså stadig er mere, end jeg gjorde sidste sommer. Jeg tror, det er fordi, at det, jeg har tabt vægt på, er væske. Jeg mistede en hel masse væske på de dage, fordi jeg rørte mig mere og fik færre kulhydrater. Det var lidt en øjenåbner for mig, for at være ærlig. Jeg troede sgu ikke, man kunne ændre så meget på så kort tid.

Sådan gad jeg overhovedet ikke leve til dagligt. Det er ikke sjovt i længden – for mig. Jeg gider ikke løbe hver eneste dag, og jeg vil altså have et liv med lune boller og milkshakes. Men jeg prøver at holde fast i at få løbet tre gange om ugen (nogle af dagene går jeg bare – men hurtigt). Jeg gør også mit bedste for ikke at købe slik, men nu er jeg jo altså i en position, hvor folk nogle gange sender mig ting … Men det feder jo kun, hvis man selv har haft pungen op af lommen, ikke sandt? 😉