Det er sket igen, og jeg elsker det lidt den her gang.

De første par dage, når vi er på ferie, er jeg tit helt oppe at køre over de nye indtryk og oplevelser og kan slet ikke vente med at dele dem. Både på Instagram og bloggen. Særligt her i Zanzibar! Jeg svælger rundt i det smukkeste sted, jeg nogensinde har været, og jeg kan overhovedet ikke få nok. De første par dage skrev jeg indlæg hver dag og delte nogle gange flere insta-billeder i timen.

Og nu er der så sket det, der tit sker, når jeg er på ferie med min lækre familie. Pludselig begynder alt det, der ellers stritter for at komme ud, at stritte indad. Jeg glemmer at tage telefonen med, når vi er på tur, så jeg får ikke taget billeder, og om aftenen falder jeg enten i søvn samtidig med børnene eller ser film eller spiller spil med Jon og glemmer at skrive indlæg.

Tidligere har jeg haft en tendens til at gå lidt i panik, når det er sket. Jeg har følt mig doven og måske endda lidt dum, at jeg ikke sådan har udnyttet alt det dejlige og nye omkring mig til at lave labert indhold til jer, der følger med.

Men denne gang har jeg det anderledes. Jeg nyder, at jeg ikke føler mig tvunget til at være ‘på’ hele tiden. Jeg nyder, at jeg føler mig fri og til stede her – på Zanzibar og sammen med Jon, Hugo og Berta. Jeg tænker, at I, der er så venlige at følge med her på domænet, forhåbentlig finder jer i, at der er længere mellem opdateringerne, og så tænker jeg egentlig, at de fleste af jer ikke har bemærket det. 😊

Min mailboks er også dejligt stille. Oktober er en god feriemåned på den måde. Stilhed før jule-stormen, måske.

Stilhed, havvand, colaer, Uno-turneringer, familie og grillede rejer. Det er så dejligt!

På torsdag er vi hjemme igen, og jeg glæder mig på samme måde, som jeg glæder mig til juleaften: Det skal nok blive fedt, men jeg er glad for, at det ikke er lige nu! 😉❤️

Møs, MM.