Så blev det torsdag, og vi har forladt Hotel Warere i landsbyen Nungwi og er kørt 16 kilometer ned ad kysten mod syd til landsbyen Matemwe, hvor vi den sidste lille uge af vores ferie skal bo på Hotel Zanzibar Queen. Hotellet er dobbelt så stort som det sidste. Poolen er dobbelt så stor, maden er en lille-bitte smule bedre og smukkere anrettet, internettet er hurtigere, og hotelværelset er meget mere luksuriøst. Og har både cola og chokoladebarer i minibaren.

Alligevel savner jeg Warere og ikke mindst landsbyen Nungwi. Stemningen her på hotellet er helt anderledes. Ingen siger ‘hakuna matata’, og smilene er afmålte og mere høflige end hjertelige. Der er en donut OG en flamingo-badering i poolen til fri afbenyttelse, hvilket jeg allerede har set nogle russere gøre brug af. Her er flere penge og større bryster, end der var i Nungwi, hvor der blandt de besøgende herskede en stærkere følelse af ‘hippie’ end af penge og Instagram. Desuden ligger hotellet meget afsides, så man kan ikke rigtigt lige spadsere ind til byen og spise middag. Og det, der undrer mig mest er, at man har valgt at anlægge kraftig bevoksning hele vejen rundt om hotellet, så selvom jeg kan høre det bjergtagende Indiske Ocean, kan jeg kun se det, når jeg står på tæer på vores balkon. Om morgenen er der yoga og meditation på stranden foran hotellet, og i aften er der masai-opvisning i restauranten.

Åh, det er bare ikke helt det samme, altså. Jeg skal nok ryste det af mig og nyde den her uge lige så meget som den forgangne – jeg skal bare lige sluge det. Jeg kan meget, meget bedre lide det rolige, umiddelbare og personlige end det storladne, turistede og Hilton-agtigt luksuriøse. I går følte jeg, vi boede midt på Zanzibar, hvor livet blev levet omkring os – i dag føles det lidt som om, at vi befinder os i en glaskuppel på Zanzibar – med aircon, chicken nuggets og fitnessinstruktører, “så europæerne kan føle sig hjemme“. Jeg vil sgu ikke føle mig hjemme – så var jeg blevet i Køge! Damen i receptionen er i øvrigt polak, og hun er lige så stram i betrækket, som hendes øjenbryn er malede …

Nåh! Luk røven, MM! Du er i paradis, og hvis du ikke gider hotellet, må du sgu tage på udflugt! 😉

Således står de næste dage på visit til Stonetown, en jungletur for at se på aber, måske en delfinsafari, og så skal Jon dykke igen på søndag. Og så må vi se, hvad vi ellers finder på! Mulighederne er heldigvis uanede.

Ungerne er stadig sjovere, dejligere og mere vilde med ferielivet end nogensinde før. De spiser stort set kun pizza og pasta til både frokost og aftensmad, men til gengæld har vi fået dem med på, at de hver dag skal smage en bid af noget nyt. Således har vi nu fået indlemmet både mango, rejer og rød snapper i repertoiret. Og personligt har jeg aldrig spist så meget fisk og skaldyr, som jeg gør her. Life is stadig absolut great! 😄👍🏻🌴