Vi sidder nu i Dubai lufthavn, hvor klokken er 3 om natten. Foran os har vi fire timers ventetid inden små syv timers flyvetid mod København, og bag os har vi 6 timers fuldkommen gnidningsfri flyvetur og 12 gennemvidunderlige dage i Zanzibar.

Hold nu kæft, en ferie! (Mor, man må ikke sige “kæft!”) (Jeg ved det godt, Bertie, men altså!) Det har været så fantastisk! De sidste fire dage har det regnet og været overskyet, og vores sidste hotel lå lidt kedeligt og var lidt for Scandic-agtigt, men det er allerede glemt, fordi morgenmaden var fantastisk, øen er fantastisk, ungerne var fantastiske, og stemningen og udsigten overalt i Zanzibar er fantastisk.

For en måned siden mistede jeg mit hjerte til Las Vegas, og nu har jeg (af ganske andre årsager) mistet det igen til Zanzibar! Desuden er jeg nyforelsket i hele min familie har har fået eeeendnu mere blod på tanden til at rejse sammen med dem. Næste gang, Jon truer med at forlade hjemmet i tre måneder for at skyde en TV-serie, så ryger ungerne og jeg sgu en tur ud i verden – bare os tre! Jon var ude at dykke nogle gange, mens vi var afsted, og det har været så hyggeligt at tulle rundt med dem alene, hvor intensiteten er en helt anden, og jeg er vild med, hvordan de er nysgerrige på alt det nye på en genial måde, som nok kun folk i den alder kan mønstre.

Og nu skal vi hjem. Til Køge. Normalt glæder jeg mig efter en familieferie lidt til, at ungerne skal i børnehave igen, og at jeg atter kan få lidt ro i hovedet, men sådan har jeg det ikke den her gang. Jeg er opladt efter den her ferie (omend denne nat nok lige skal indhentes på søvnfronten). Ungerne har plasket rundt i poolen, fået nye venner og bygget helt vanvittigt meget med LEGO sammen hver dag, hvilket betyder, at jeg har slappet af! Jeg havde næsten udelukket, at det kunne ske på en familieferie. Jeg troede lidt, at den slags handlede om andre ting – i hvert fald, når man er den lykkelige indehaver af TO småbørn. Men vores småbørn er altså 4,5 nu, hvilket betyder, alt er sjovere, nemmere og dejligere. OG at de pludselig har interesser, der går udover at sidde på skødet af mig. Og derud over har vi lavet en masse sjove ting SAMMEN denne gang. Ikke bare to voksne, der laver noget, mens børnene følger med, eller to børn, der fyrer den af på en legeplads, mens de voksne venter. Men sammen! Ting, vi har haft kollektiv optur over – på Zanzibar! ❤️ Det har været nærmest bevidsthedsudvidende dejligt, og jeg er helt mæt og glad.

Og nu glæder jeg mig til at se mit hus igen. Hugo glæder sig til at lege med genboen, Berta glæder sig til at sove i sin egen seng i sit cirkusværelse, og Jon glæder sig til en lidt mere organiseret infrastruktur. 😄

Vi snakkes, venner! Fra Danmark næste gang! Møs fra MM.