I dag er andendagen på vores rejse til Zanzibar, og jeg kan allerede sige, at det er det smukkeste sted i verden, jeg nogensinde har været. Steder er smukke på forskellige måder, men intet har tidligere taget røven på mig, som Zanzibar gør det!

I anden potens har vi så to børn, som pludselig har optur over de samme ting som os. Ikke længere udelukkende pasta med kødsovs og legepladser, men også solnedgange, smukke muslinger og konkylier, benovelse over tidevandet, glæde ved at se en verden, vi ikke er vant til. Jeg ved ikke, hvordan det er lykkes mig at lave et barn, der nærmest konsekvent taler i bumperstickers, men Hugo har her til aften både sagt “LEGO er mit liv!”, mens han byggede en rumraket, inden maden ankom på restauranten og “Dét hér er den store verden, mor!” da vi i buldermørke kørte hjem med en taxa ad veje så fulde af pump og huller, fordi den er lavet på klippe, og der ikke var råd til asfalt.

Jeg har i dag købt feriens første kjole, vi er blevet snydt af feriens første taxachauffør, jeg har spist min anden portion kæmperejer, bygget mit andet sandslot, haft min første svømmetur med skildpadder, drukket min måske syvende cola, og så har vi brugt den første dut solcreme.

Zanzibar er fantastisk. FANTASTISK! Alle bør tage til Zanzibar mindst én gang i sit liv. Omend jeg har meget svært ved at forestille mig, at man ikke kommer tilbage … 💖🌴🐢