1. Den efterårsblues, jeg omtalte på Instagram Stories for en uge og mere siden, er nu fuldkommen forsvundet. Som ventet hang den sammen med denne dag i historien, og jeg er på en måde lettet, for det giver sgu da mening.
2. Sandheden er nemlig, at jeg for første gang i mit voksne liv ikke er ked af, at årstiderne er skiftet fra det varme til det kolde. Da vi boede inde i byen, registrerede jeg årstiderne ved at komme ned på gaden og opdage, at nu var det koldt. Men nu, hvor vi bor omringet af natur og tæt på min elskede skov, forstår min sjæl det også – længe før mine tæer bliver kolde. Jeg har set alle bladene falde af træerne og jorden på markerne blive mere og mere gold. I love it!
3. Jon og jeg har ikke en eneste weekend sammen mellem nu og jul. Vi skal på skift noget hele tiden. Jeg savner ham allerede lidt på forhånd, men den slags kan jo også noget.
4. På torsdag, til presselanceringen af det her TV-program, skal vi køre fra et sted til et andet i en party-bus! Det og Tinder er kommet til efter, at jeg er blevet sat, så det har jeg aldrig prøvet før, og jeg glæder mig helt vildt! (Til bussen. Ikke Tinder. I sælger sgu ikke Tinder så godt…)
5. Næste weekend skal ungerne og jeg til premiere på et juleteaterstykke i Glassalen i Tivoli! Da vi boede i København, var vi i Tivoli flere gange hver måned, men nu tror jeg faktisk ikke, at Krapylerne har været der siden 2017!!
6. Sidste år havde vi jo alle fire Wildcard til Tivoli, og jeg går for tiden og gruuubler over, om det ville kunne forsvares at købe dem igen til 2019.. Jeg savner sgu lidt at drøne rundt i Tivoli med turpas, og jeg tænker, at ungerne vil sætte endnu mere pris på det nu…
7. Jeg har allerede julepyntet mere i år herhjemme, end jeg gjorde hele sidste år. Og året før.
8. Jon og jeg er begyndt at se Bagedysten, and I totally get it now!
9. Hugo er inde i en enormt vranten periode lige pt. Men jeg tænker, at den kan skyldes en PTSD-agtig reaktion på, at jeg op til d. 14. november ikke var verdens mest rummelige mor, så det gør jeg mig umage for at indhente nu. Det går blandet.
10. Jeg er ved at indrette en børnekunstvæg på væggen over vores trappe op til første sal. Alle ungernes tegninger og malerier skal hænge der samt små hylder med ler-dutter og toiletruller med påklistret glimmer! I mit hoved bliver det skidegodt!
13 kommentarer
Mor agtig kommentar coming up:
Jeg er vild med konceptet kunstvæg, det lyder fedt!
Men overvej en mulighed hvor du kan skifte ud. For hvis/når interessen styrkes for tegneriet, så VÆLTER det ind med tegninger.
De bedste intentioner fra hende der får minimum 6 tegninger fra børnene om dagen:)
Hvor er du god! Men vi er helt i samme båd, jeg får så bare 12 tegninger om dagen… 😂 De hænges op i skifterammer, og ungerne vælger selv, når nogle skal skiftes ud med andre. Så sættes de nye bare ind ovenpå de gamle, og således bevares de alle! 🙌🏻
Måtte liiige google ordet vranten 🙈 nå men har en søn på præcis samme alder og pyyyha det trækker altså tænder ud og det er SVÆRT at være rummelig og ikke råbe når han er… ja… fuldstændig crazy 😅😅🌪🌪🌪🌪💥
Juleteater er det hyggeligste – jeg ser det hvert år på Aalborg Teater, med min kæreste, dagen inden vi tager hen til vores familier og holder jul – sammen med alle børnefamilierne og de fine pensionister 😁 Ej, de seneste år er der kommet flere unge med, eller rettere: vi er nu på alder med nogle af dem, med små børn. Da jeg var 21, det første år, følte jeg mig hvertfald temmelig solo. Men jeg er en sucker for det! Og i år er det “Et juleeventyr” og har allerede ‘humbug’ på hjernen 💯🎩😍.
Hepper desuden på, at billedevæggen vises frem 🙌🏻
Min mor sagde, at tusher og farveblyanter, var den bedste barnepige, hvis de lige skulle handle – allerede da jeg var fem, kunne jeg sagtens være alene hjemme lige en time eller to, med en stak A4 papir, et glas saft og køkkenbordet for mig selv 😂👑🎈. Sådan en væg, havde jeg elsket – og mine 6 fyldte ringbind, hvor en ugentlig tegning blev gemt.
– A
Tinder har den altså stadig. Nogengange. I nat spurgte den smukkeste mand i verden om ikke jeg ville være hans kæreste. Det startede som en Tinder-date med en øl på Vesterbro. Juhu 😍 (og så er det lige meget at jeg har gået mindst 25 ture rundt om Søerne med mænd jeg aldrig så igen)
Min mand og jeg har mødt hinanden på tinder og er i dag gift. Så det kan lade sig gøre 😂💕🙌
Elsker kunstværks vægs ideen!
Jeg er 37 og hviner hver gang jeg ser en partybus! Overvejer det meget alvorligt til min 40-års, så glæder mig til at høre om det. 😊
Din væg lyder så fin. Kender du Ramn? De er ret dyre, men så fine, jeg gav mine forældre en til tegninger fra min nevø og niece.
Jeg skulle også til at foreslå Ramn – der kan være en hulans masse tegninger i sådan en ☺️ Jeg har også udvalgte værker hængende rundt omkring – det er virkelig hyggeligt, så thumbs up for væggen herfra. Det lyder som noget, der kan blive rigtig fint
Skide godt indlæg, jeg bliver altid i så godt humør når jeg læser med på din blog 😀 Jeg ville dog ønske du lige ville vende billederne rigtigt så man ikke skal sidde og dreje nakken helt af led 😉
Hav en rigtig dejlig aften!
Eller også er Hugo bare en helt normalt dreng/barn/menneske, hvor humøret går op og ned i perioder 😊
Tak for endnu et godt indlæg fra dig
Jeg skal giftes med mit tindermatch til sommer. Så det kan alligevel noget ❤️ (selvom man ikke skulle tro det).
Det er jeg stensikker på, det kan! ❤️❤️❤️ Meeeeen jeg holder mig nu alligevel til ham, jeg har. 😄
Meget forståeligt! ☺️