Mine bukser er fra Ganni, men det er altså 3 år siden, at jeg købte dem, bodyen er Fra Samsøe Samsøe fra i sommer, og skoene købte jeg i London sidste år hos Kate Spade.

I går var kulminationen på en meget splattet, afslappende og småtræt weekend, hvor Hugo og jeg var i Sønderborg, mens Jon og Berta var på Samsø. Bevares, Hugo og jeg nåede både at læse 15 Pixiebøger,  bygge diverse LEGO-biler, have to legeaftaler med min veninde og hendes søn, spise søndags-frokost på Jensens Bøfhus OG shoppe chokolade og spiritus i Fleggaard syd for Grænsen – i løbet af to dage. Men alligevel føltes weekenden splattet. Jeg er baldret for tiden – det er noget med årstiden. Og Hugo fik også set en god del Disney Junior på De Gamles fjerner.

Søndag ved frokosttid kom Jon og Berta til Als, og selvom Hugo hårdnakket bedyrede, at han på ingen måde så frem til deres genforening, måtte han se sig slået, da Berta med julelys i øjnene præsenterede ham for en Risi Frutti, hun havde med til ham. De krammede og kyssede hinanden til den store guldmedalje, og så fortalte de hinanden prutte-vittigheder resten af eftermiddagen med glad forvisning om, at nu var der endelig en anden i lokalet, der synes, det var sjovt.

Ved aftenstid dullede jeg mig så langt op under loftet, som min håndbagage tillod, og Jon tog den flotte jakke, jeg gav ham i julegave sidste år, på for at kamuflere det faktum, at han havde glemt, at dresscoden hed ‘Black tie or evening smart’. Vi var nemlig inviteret til premiere på filmen ‘I Krig og Kærlighed’, som er optaget på Als og derfor meget passende blev fejret på det storslåede Alsion i Sønderborg. Filmen fortæller en sand historie om en sønderjysk desertør under første verdenskrig og er primært filmet i Havnbjerg på Als, ikke langt fra Mommark, hvor jeg er vokset op. I går, d. 11. november, markerede hundredeåret for afslutningen på første verdenskrig, og derfor var lige præcis i går den perfekte dag at holde lige præcis den premiere på. Jeg var enormt stolt på den lokalpatriotiske måde, og da Rosalinde Mynster, som spiller den kvindelige hovedrolle, meget smukt sang ‘Sig nærmer tiden’, som er en af mine yndlingssange, lige inden filmstart, fik jeg gåsehud over hele kroppen.

Både Jon og jeg var måske lidt ekstra-spændte på at se filmen, da vi begge to har læst manuskriptet og synes, det er virkeligt godt! Det kommer sig af, at Jon faktisk var til casting på hovedrollen, som Sebastian Jessen jo så i stedet løb med. Sebastian gjorde det sindssygt godt og fik med sin præstation sømmet det fast, han viste verden i ‘Mens Vi Lever’. Men helt subjektivt kan jeg da overhovedet ikke sige mig fri for, at jeg ville have haft koloenormt stor optur over at være til premiere på en film med Jon i hovedrollen. I Sønderborg. Filmet på Als! Men det må blive næste gang. 😉

Ronni, som har skrevet og produceret filmen, er i øvrigt grunden til, at Jon og jeg overhovedet blev kærester. Han var nemlig også producent på filmen Alle For Én, som Jon har en hovedrolle i, og da jeg havde set den og mødte Ronni til Zulu Awards samme år, var det jo, at jeg vred armen om på ham og bad ham skaffe mig en date med Jon, hvilket han så lykkeligvis formåede!

Filmen er fantastisk smuk, rørende og grusom på én gang. Og skideflot filmet! Og lydsporet er så labert… Der er en masse relativt nye navne med som Natalie Madueno og Rosalinde Mynster, og også en masse af de seje etablerede som Thure Lindhart og Ulrich Thomsen. Desuden spillede Thomas Wlaschiha rollen som tysk officer (det er ham, der spiller ham gutten, der kun taler i ubestemt tredjeperson om sig selv og alle andre i ‘Game Of Thrones’!), og han var såååå god til at spille både menneskelig og røvhul.

Jeg vil virkelig anbefale, at man ser filmen, som foregår i en krigstid, hvilket er allestedsnærværende, men mest af alt er en kærlighedshistorie. For størst af alt ér jo kærligheden …. <3