De fleste ting omkring mit arbejde falder mig ret let. Det er én af grundene til, at jeg elsker det driverliv, jeg synes, det er at leve af at blogge. Jeg synes, det er sjovt og nemt! Og det med at springe over, hvor gærdet er lavest, har altid været min foretrukne måde at gøre tingene på. Det handler ikke om, at jeg ikke er dedikeret eller ikke kan lide at gøre mig umage – for det er og gør jeg. Det handler bare om, at jeg synes, livet kan være noget rod på ret mange måder, og derfor giver det for mig god mening at nappe de nemme løsninger der, hvor man kan. Det har jeg faktisk skrevet et helt indlæg, jeg er ret tilfreds med, om her.

Men der er nogle aspekter af mit bloggerliv, som jeg stinker til.
Dengang jeg arbejdede på ELLE, fik vi på et tidspunkt allesammen lavet en personlighedstest af firmaet InSights. Den fordelte os på nogle grafer ud fra fire forskellige rækker primære karakteristika, som var kendetegnet ved fire forskellige farver. Nu har jeg lige fundet dem på nettet, fordi jeg synes, det er ret skægt. Hvis man vil læse mere, kan man gøre det her. De resultater, jeg fik, og det arbejde, vi lavede bagefter, har ærligt talt betydet meget for mig og givet mig en større forståelse for, hvordan jeg virker på andre mennesker – på godt og ondt. Og ikke mindst en større forståelse for, hvorfor det er helt almindeligt, at nogle mennesker er god til én slags ting, mens andre excellerer i noget andet. Man kan måske sige, det har fået mig til at hvile lidt mere i at have al den krudt i røven, jeg nu engang har, omend det nogle gange kunne være praktisk at være lidt mere praktisk.
Jeg tog testen to gange med et års mellemrum, og begge gange faldt det således ud, at jeg havde 97% gul energi i mig, og sølle 8% blå … Sagt på en anden måde: Jeg trives og høster vanvittigt megen energi i samspillet med andre mennesker, og jeg er enormt skidehamrende-dårlig til alt, der bare lugter af Excell-ark.

Farverne er delt således op:

Personer med præference for blå energi
Personer med præference for blå farveenergi står for tænkning og refleksion. De er indadvendte og ønsker at kende og forstå verden omkring sig. De vil helst have tid til at tænke og analysere før de handler. De foretrækker at indtage et upartisk, objektivt standpunkt og værdsætter uafhængighed og intellekt. For at opnå klarhed og præcision foretrækker de skriftlig kommunikation. På en dårlig dag kan den blå person være reserveret, afvisende, mistænksom og urokkelig.

Personer med præference for grøn energi
Personer med præference for grøn energi står for gode relationer og hjælpsomhed. De er indadvendte og fokuserer på værdinormer og dybde i deres relationer. De forsvarer deres værdier med stille beslutsomhed og udholdenhed. De ønsker at opnå at andre stoler på dem og forstår dem. De foretrækker demokratiske tilstande, hvor individet er i højsædet, og hvor man har et personligt forhold til hinanden. På en dårlig dag kan den grønne person være tilbagetrukket, konfliktsky, afhængig og stædig.

Personer med præference for gul energi
Mennesker med præference for gul farveenergi står for inspiration og klart formulerede visioner. De er udadvendte, entusiastiske og venlige. Normalt er de positive og interesserede og har et godt forhold til andre mennesker. De elsker at være sammen med andre mennesker og synes, at ser det positive sider af livet. De er inspirerende og demokratiske i deres omgang med andre mennesker. På en dårlig dag kan den gule person være utålmodig, indiskret og forhastet og overfladisk.

Personer med præference for rød energi
Personer med præference for rød farveenergi står for handlekraft og målrettethed. De er udadvendte og meget energiske. De er positive, handlingsorienterede og altid i bevægelse. De har stor fokus på resultater og målsætning. I deres omgang med andre er de direkte og myndige og nærer ønske om magt og kontrol. På en dårlig dag kan den røde person være aggressiv, dominerende, kontrollerende og ufølsom.

Inden jeg fik øjnene op for den her model (der findes sikkert mange! Den her var bare første gang, jeg stødte på den slags), havde jeg enormt dårlig samvittighed over ikke at være mere organiseret. Jeg sammenlignede mig meget med ELLEs daværende koordinator (hun er i dag moderedaktør – well done!), som var otte år yngre end mig, men sindssygt god til planlægning og papirarbejde. Jeg synes, det var pinligt, at jeg var så meget dårligere til den slags end hun, når jeg nu var ældre og burde være mere moden.
Siden har jeg så accepteret, at det ikke har en fløjtende fis at gøre med modenhed, men med, at alle mennesker er forskellige – og gode til forskellige ting. Elementært, måske, men alligevel en dejlig erkendelse. De ting, man selv er god til, føles bare tit “nemme”, og derfor synes man ikke selv, det er lige så sejt som at være god til det, de andre er gode til, men som man selv synes er svært. Og det er selvfølgelig forkert.

Men jeg er altså virkelig dårlig til “blå” opgaver, som vi kalder det herhjemme i Langehjemmet. Virkelig dårlig. Og heldigvis matcher Jon mig enormt godt på det punkt. Det er altid ham, der sørger for, at ting bliver betalt og tilmeldt betalingsservice, at familien får de vacciner, vi skal, inden vi rejser på ferie og sågar, at der er toiletpapir i huset. Til gengæld er det mig, der har taget initiativ til og planlagt alle vores familieferier nogensinde, og det er også mig, der arrangerer alle vores kæreste-dates og sørger for, at vi nu og da drikker champagne til aftensmaden og har blomster i vaserne herhjemme. Og så har jeg også stået for at lære børnene trinnene til ‘Macarena’. 😉
Tidligere i vores forhold var jeg lidt skuffet over, at Jon ikke tog mere initiativ til eksempelvis dates, fordi jeg selv synes, det var så dejligt og sjovt, men efterhånden (og særligt efter, at vi er blevet en familie) sætter jeg vanvittigt stor pris på, at vi excellerer på to så helt forskellige platforme. Så vi både har toiletpapir, når det skal bruges, og hotelværelser i Barcelona, når det er den slags tirsdag. Det ene er ikke et større udtryk for kærlighed end det andet, og hvis regningen for naturgas ikke er betalt, kan der være tændt nok så mange stearinlys i fine stager – det bliver sgu stadig koldt.

Lidt mere ulige står det dog til i mit lille firma. Jeg har ganske vist en agent, som heldigvis tager sig af alle forhandlinger og holder eminent godt styr på min kalender, men der er alligevel en her del “blå” opgaver, som jeg er nødt til at tage mig af. Regninger, der skal betales, aftaler, der skal bogføres og overholdes og deslige. Og jeg er tåkrummende pinlig over, hvor dårlig, jeg er til det! Jeg har jo pengene til at betale alle de regninger, der kommer, og alligevel skubber jeg det foran mig, indtil min hjerne krøller, og mine kreditorer er lige så sure, som mælken i køleskabet ville være, hvis jeg ikke havde Jon til at stå for den slags. Det er så DUMT! Til sidst, efter flere dage at have undgået øjenkontakt med problemerne, tager jeg mig sammen og får ordnet det hele på én gang! Så tager det oftest kun en times tid at nå i bund med tingene, og bagefter føler jeg mig så veltilpas i min egen krop, som når jeg har løbet en tur på Åsen!

Det er så tåbeligt!
I dag er sådan en dag. Jeg har gennemgået min indbakke med en tættekam, og jeg har fået ryddet op i alle udeståender, og jeg føler mig 8 kilo lettere! Og atter engang lover jeg mig selv, at nu gider jeg ikke det fis mere. Næste gang gør jeg det helt anderledes! Det er spild af negativ energi, og den slags gider jeg ikke, for det går ud over mit humør, hvilket betyder, at det også går ud over mine nærmeste omgivelser, så nu skal det være slut! For evigt!
Og jeg er gammel og klog nok til at vide, at det ikke kommer til at holde i længden … Men sådan er vi nok alle sammen gode og små-dumme på samme tid på hver vores måde, bilder jeg mig ind.

Er der nogle af jer, der læser med her hos mig, der ved, hvad jeg taler om? (Please, sig ja, hehe).