Okay, tro mig, den her præmie vil I gerne vinde! I walked the walk og gjorde det benhårde arbejde for at sikre mig, at kvaliteten var høj nok til, at MJ’s Hotel i Malmø kunne gøre sig værdig til en låge i Confettis Julekalender. 😉
For et par weekender siden tilbragte jeg små 24 timer i Broderlandet sammen med min BFF. Vi startede med at få lavet negle på en lidt snusket salon, men det vil jeg egentlig ikke anbefale. Det var lidt koldt i vejret, så efter en varm kakao med flødeskum på en lille café, smuttede vi ind på hotellet. MJ’s ligger midt i Malmø og tæt på det hele, og så er det lidt som en lille klat New York lige dér i den ellers gråsmuskede og lidt vinterkedelige, svenske by. Allerede i indgangen mødes man af et væld af blomster, flamingoer og varme, mættede farver blandet sammen med guld og krom. Som om Poppy Kalas var rejst tilbage til 70’erne, havde taget syre og hygget sig hele natten! Det er så sjovt, anderledes og hyggeligt, og man kan mærke på alle de ansatte på stedet, at de føler sig som en del af noget særligt. De arbejder ikke bare på hotel og glæder sig til at få fri – de nyder deres position på det her fede sted!

Vi tjekkede ind på vores værelse, som var ret hyggeligt, men i sandhedens tegn ikke heeelt så tjekket som resten af hotellet. Det er måske ulempen ved at lave så sejt et sted – så lægger man hurtigere mærke til, hvis møblerne ikke helt passer ind, og stikkontakterne er nogle store, hvide plast-nogen, som sidder dumme steder på væggen. Men der var helt klart hyggeligt og lækkert! På sengen var der balloner, og henne i det lille sofahjørne stod en flaske champagne. Så den åbnede Hanne og jeg, og pludselig var der gået små tre timer, og vi var småstive og ret sultne!
Vi spiste i restauranten på hotellet, og det var faktisk den allerbedste oplevelse! Hotellet er bygget som riad’erne i Marrakech, og det har jeg jo per definition svært ved at stå for! Det vil sige, at hotellet er bygget rundt om et atrium i midten, og denne gårdhave, som heldigvis v ar overdækket, var fyldt til randen med store træer og blomster (kunstige – helt i tone med 70’er-ånden), og man sad ved små, fine borde og nød maden, mens øjnene blev mættede af at kigge rundt. MJ’s har en omfangsrig gin/tonic-menu, så Hanne og jeg besluttede os for bare at starte fra en ende af, så efter middagen var vi endnu mere overridslede.
Heldigvis har MJ’s også en hemmelig klub bag restauranten, som vi efterfølgende smuttede ind i, og den blev hurtigt fyldt op med unge, smarte svenskere, go da vi til sidst havde fået, så hatten faldt af, krøb vi op på vores værelser og sov helt til klokken NI! 😉

Morgenmaden var også en særegen oplevelse! Man kunne lave sine egne vafler, og så var alle de varme retter anrettet i store jerngryder. Det føltes som om, man gik rundt i et privat (og meget velassorteret!) køkken. Det var simpelthen så lækkert og mangfoldigt, og så sad vi atter i den smukke gårdhave og nød maden, mens vi langsomt stod op indeni.
Hvis man kunne tænke sig at give sin egen BFF (eller måske sin kæreste) sådan en tur, så kører MJ’s med et deeejligt juletilbud, som kan købes fra nu og til juleaften! Læs om det her!

Meeen, der er jo også en konkurrence! Vinderen af denne kalenderlåge får det, MJ’s kalder en ‘Sunday Fast’. Altså en overnatning på MJ’s hotel og den lækre søndags-morgenmad! <3

For at deltage i konkurrencen, skal man finde billedet øverst her i indlægget på min Instagram, like det og skrive en kommentar! Må den heldigste vinde!