Åh, jeg må indrømme, at jeg er helt stolt!
Jeg har mange gange forsøgt mig med en billedvæg, og det har ALTID været med lidet held. Enten har billederne passet dårligt sammen, eller også har rammerne. Og som oftest er de også endt med at sidde åndssvagt i forhold til hinanden. Jeg har bare aldrig fået skabt det der roligt udtryk, jeg havde in mente.

Men jeg synes altså, at det er lykkes helt fint denne gang! Jeg brugte ret langt tid på at udvælge plakaterne, og så satte jeg dem alle sammen i rammer og lagde dem frem på gulvet, hvor jeg byttede rundt på dem i en evighed, før jeg bankede sømmene i væggen. Jeg besluttede mig for, at den øvre kant skulle flugte, og den helt store forskel er, at jeg denne gang har brugt et målebånd for at sikre, at afstandende imellem billederne matcher i hvert fald nogenlunde. Jeg satte hele balladen op selv sidste weekend, mens Jon var i Manchester, og Krapylerne sad i sofaen og så ‘Pyjamasheltene’. Det fedeste er, at Jon også synes, det ser fint ud! Mit eneste issue nu er så, at sofapuderne måske længere ikke matcher helt perfekt, men det er der jo råd for. 😉

På denne væg hænger der billeder og rammer til en samlet værdi for 2.000 kr. Og vinderen af denne julekalenderlåge kan altså vinde et gavekort til Desenio på 2.500 kr.! Så det ville være synd at sige, at man ikke kan få noget for pengene! Der vil være nok til en her væg fuld af fine billeder – and then some …
For at deltage i denne konkurrence skal man efterlade en kommentar her på bloggen, hvor man linker til sin egen favoritplakat fra Desenio senest d. 19. december!
Vinderen bliver annonceret mellem jul og nytår her på domænet. 🙂