I mandags havde Jon og jeg vores anden date night med hotelovernatning på en måned! Det har været så genialt og har føltes som den tykkeste gang glasur ovenpå en allerede veltillavet chokolade-ganache!

I mandags kom ungernes bedsteforældre således atter på visit fra Als, hentede dem i børnehaven og forestod deres overlevelse frem til, atb de afleverede dem i børnehaven om tirsdagen. Det frigav jo 24+ til mig og Jon uden børn, da vi er i den lukrative situation, at han i denne uge ikke har det store arbejde, og at mine arbejdstider er fleksible.
Vi lagde hårdt ud med at se Bohemian Rapsody i Dagmar-biografen, og hvis man ikke har set den endnu, vil jeg anbefale, at man kommer afsted med det vuns! Den var så god (og vi er altså begge to ret store Queens/Freddie-fans, Jon og jeg), og under hele rulleteksten sad vi begge to og småsnøftede af skærmen med hinanden i hånden, men uden at se på hinanden, fordi vi bare gerne ville blive i det moment lidt længere. Skidegodt lavet!

Bagefter tog vi til reception på bogen BRYLLUP, som er skrevet i et fællesskab mellem Christina Dueholm, Christine Egholm, Cathrine Wichmann og Emily Salomon. Der var fuldkommen som forventet pyntet fantastisk smukt op med blomster, kager og masser af champagne (tjek eventuelt hashtagget #bryllupthebook på Instagram) og bloggerkolleger overalt! Jon og jeg tog begge måske lidt rigeligt fra på champagnefronten, men jeg følte nærmest, at vi var på ferie i udlandet! Det der med at være i et andet postnummer end sine børn, vide at de hygger med bedsteforældrene og have en her aften, nat og morgen foran sig som kærester, er altså berusende. Og det var boblerne så også, for efter halvanden times tid fandt Jon mig i mængden og hviskede “Jeg er altså for stiv til at blive…”, og så tøffede vi ud for at finde noget at spise, og det fandt vi i Tivoli.
For en måned siden fejrede jeg, at NIVEA har valgt at bruge mig  i en masse af deres kampagner for 2019 ved at købe wildcards til Tivoli til hele familien! Det havde vi også sidste år, men da vi så flyttede til Køge, besluttede vi os for ikke at forny dem – det ér jo en halvdyr fornøjelse. Men jeg har sgu savnet at kunne prøve forlystelserne i Tivoli så tit, jeg har lyst (særligt med Krapylerne), så nu har jeg altså genkøbt dem! Altså gik vi i Tivoli og nappede en tur i Dæmonen, hvor vi sad på allerforreste række, hvilket der kom billedet ovenfor ud af. Jeg valgte at få det støbt i verdens måske mest mode-uvenlige nøglering, som alle mine nøgler nu sidder fast i, og det er sgu lidt hyggeligt, når jeg haler dem op ad lommen!

Resten af vores date brugte vi på et relativt kedeligt hotelværelse på Savoy (det var det, der var billigst den aften), hvor vi spiste flødeboller og drak øl og cola, mens vi konverserede om, hvor skideforelskede, vi er i hinanden og hvor FEDT, det er!
Nogle gange virker det lidt som om, at man gerne skal gå lidt stille med dørene med den slags. 😉 Ægteskabet er hårdt, at fastholde glæden ved et parforhold kræver blod, sved og tårer, og de fleste dage synes man, at den anden er en røv, og sådan har vi det alle sammen nu og da, lader til at være den gængse beskrivelse af et parforhold.

Jeg er helt vanvittigt menneskelig. Jeg er langt fra perfekt, og jeg bruger eksempelvis meget tid på at dunke mig selv oven i hovedet over, at jeg skælder for meget ud på mine unger og er for dårlig til at lege med LEGO. Desuden ville jeg ønske, at jeg var meget bedre til at holde mig til mine todo-lister, spise flere grøntsager og drikke færre af de der colaer, og meget, meget mere. Jeg og mit liv er ikke perfekt, og jeg synes ikke altid, jeg har eller har haft det nemt.
Men min kærlighed til Jon er let. Nem, naturlig og skidefuld af sommerfugle i maven hver eneste dag. Og jeg føler mig så hamrende heldig at have det sådan med faren til vores geniale børn, for sådan er det jo ikke alle, der har det i dag, og jeg tager det ikke for givet.
Og ikke mindst føles det som et lykketræf af dimensioner, at lige præcis dén mand har det på samme måde med mig. Guderne skal vide, at jeg har været forelsket i mange fyre i mit liv, men aldrig er jeg blevet ramt så hårdt i brystet, som jeg blev det, da jeg mødte Jon, og den følelse er kun blevet stærkere med tiden. Og så har han det sgu ligesådan! Det føles tit for fint til at være fair, men det er mit og vores, og jeg nyder, gøder, nurser og høster det hver eneste dag, for det har kærlighed fortjent.

Man skal slås for kærligheden når og hvis, den kræver det, men lige så vigtigt er det at nyde kærligheden, når den arter sig som en kælen kattekilling, der bare ruller om på ryggen og vil nusses på maven. Det gode avler det gode, og hele ugen har jeg haft ‘Love of my life’ af Freddie Mercury hængende i baghovedet, mens jeg har smurt leverpostejmadder, tørret neglelak ud af håret på Bertas sminkedukke, sorteret LEGO-klodser og ordnet vasketøj. Soundtracks er vigtige, og dem kan man heldigvis selv være med til at vælge. 🙂 <3