Jeg ville sige, at det er en barnedrøm, der går i opfindelse, men det passer ikke, for jeg anede ikke, at man kunne drømme om den slags. At det var en mulighed! Lidt som at sige, at jeg ønskede mig et liv som blogger, da jeg i 1998 købte min første Mobilix Mayday-mobiltelefon. Det ville også være løgn. Den telefon kunne hverken modtage eller skrive SMS’er, og så vidt, jeg husker, kunne man faktisk ikke engang ringe fra den, så at forestille sig en tid, hvor jeg kunne leve af at fortælle om mine tanker og følelser og nedfælde armhuleprutter på internettet gennem mobilen, lå ikke ligefor.

Men det er sket! Både det med livet som digital blotter og det med, at jeg sgu har en rolle i årets Disney Juleshow, som løber af stablen som vanligt juleaftensdag d. 24. december kl. 16.00 på DR1.
Det forholder sig nemlig således, at jeg har verdens måske allermindste rolle i en Disney-film, der får premiere i det nye år. Og hvert år slutter Disney’s Juleshow jo, efter kavalkaden med Pinocchio, Askepot og alle hendes kvaler, Anders And og hans noget sangvinske temperament og alle de andre, med at vise et kvarters penge af en Disney-film, man kan glæde sig til at kaste penge efter på den anden side af nytår. Og det er altså den film! Og det kvarter, de viser, er jeg med i! Altså, min lillebitte replik er!

SÅ er julestemningen satme da reddet!
Jon sagde “Ej, det bliver da så sjovt for ungerne!”, hvortil jeg svarede “Fuck ungerne, det kan de overhovedet ikke sætte pris på!” Vi er altså andre, der har set Disney’s Juleshow i 30+ år og ved, hvor big en deal, det er. Mine kulturløse krapyler vil jo fortsat hellere se Pyjamasheltene end Disney Show. I mean …
Men i år får de intet valg! De skal se Disney’s Juleshow, og de skal se det HELT til ende, så de får mors tegnefilms-glansrolle med! 😉