Ah, okay, det er også en overskrift, der skriger efter nemesis! Man kan jo ret beset aldrig vide, hvordan juleaften forløber – og da slet ikke i en familie med småbørn. Jeg glemmer nok sent den jul for to år siden, hvor Berta væltede juletræet …
Jeg har, siden jeg blev mor, endnu ikke oplevet en juleaften, der forløb, som den var planlagt. Nok har der været alle de rigtige elementer, men det har lidt været som om, at komponenterne har passet anderledes sammen. Det, der skulle være roligt, har været stressende, fordi småbørn simpelthen ikke sætter pris på de samme ting som voksne, og det er der ikke blevet taget hensyn til i planlægningen. Hvis julen er børnenes fest, hvorfor spiser man så ikke McNuggets i sofaen i stedet for at lave det måltid, der tager allerlængst tid OG samtidig bruger det bestik, som skal vaskes op i hånden, således at gaveoppakningen trækkes ud til det nærmest ulidelige?

Men jeg er stadig fuld af fortrøstning og glæder mig i år mere til juleaften, end jeg nærmest kan huske at have gjort før. Vi skal holde jul hos os i Køge! I vores dejlige hus sammen med min dejlige side af familien! Min geniale far og hans ditto hustru kommer fra Als, mens der også i år er verdenspremiere på en Lei-jul inkluderende min søsters nevø og hendes absolut også geniale mand! Og selvfølgelig kommer Fie, herself, også. 🙂 Der er stadig tvivl omkring min papsøsters deltagelse, da hun er halvvejs lovet ud til anden side, men jeg krydser mine små pølsefingre! Jeg har absolut og med kærlighed vænnet mig til, at julen hvert andet år ikke afholdes efter mine foreskrifter, fordi vi da holder den med min svigerfamilie, og de derved lidt tager teten på projektet. Men måske derfor sætter jeg også endnu mere pris på de år, hvor vi så fejrer julen med min familie. Og jeg glæder mig endnu mere i år, fordi min søster også er blevet gift og har fået barn siden sidst, vi holdt jul sammen. Det gør noget ved juleaften, at børnefamilierne er i overtal, har jeg opdaget. Man giver lidt lettere efter for kaosset og tillader, at tingene stikker af på en måde, man ikke har planlagt, og det glæder jeg mig sgu til. Og så er Hugo og Berta næsten 5 år nu og glæder sig mere til juleaften, end de nogensinde har gjort før. <3

Jeg har allerede købt kartofler på glas, kirsebærsovs i karton og stearinlys til juletræet, og så har jeg bestilt to fede ænder. De fleste julegaver er enten klikket hjem fra DBA eller facebook Market eller købt i lokale butikker i Køge (når man nu insisterer på at være sådan et forbrugssvin, kan man i det mindste se sig lidt over skulderen imens), og Jon har lovet at stå for at købe et juletræ, mens jeg er i Kina.

Jon og Elke kommer til at køre parløb bag gryderne, og jeg har store forventninger til, at det begynder at sne i det sekund, de sætter den første andesteg i ovnen, og så vil jeg hale familien ud på en gåtur i skoven. Om eftermiddagen er planen at tage til børnegudstjeneste i Køge Kirke, og så er der natullervis Disney Show kl. 16! Vi plejer lidt at glemme det, og når vi så tænder TV’et, vil Krapylerne hellere se Gurli Gris. Men jeg tror sgu på den i år! De føles markant ældre end sidste år, og de har set en del Disney-kanalen siden sidste jul, så man kan sige, vi har konditioneret dem lidt på forhånd. 😉

Hvad skal I til jul? Det er så skægt at høre, hvilke små særheder, de fleste familier bærer med sig gennem generationer, uden hvilke, det absolut ikke kan blive d. 24.