Det er som sådan en julekalender, der er ved at løbe tør for låger! I hvert fald har YouSee nu “frigivet” det allersidste afsnit af ‘Bye Bye, Baby’ til Youtube, så nu kan aaaaalle se de tre afsnit – uanset, om man er YouSee-kunde, eller ej. Hvilket betyder, at de to af mine BFF’er, som var på visit hos mig i Køge, der endnu ikke havde set det og var fulde af undskyldninger, ikke har én eneste undskyldning tilbage i banken! 😉

Jeg synes, det her program er blevet så fint. Sjovt og underholdende og samtidig synes jeg sgu, vi får talt om nogle ting, som jeg kan forstå, at mange andre mødre også tumler med. Særligt har jeg faktisk fået mange mails fra folk, der er glade for min beskrivelse af ikke at elsker ungerne med hjertet i starten – men med rygraden, som jeg fortæller om i afsnit 2.

Det her kan i øvrigt ikke siges nok: TAK for den vanvittigt fine modtagelse af de her programmer! Det er da nok noget af det mest anti-Jantelovs-agtige og nabokærlige, jeg nogensinde har oplevet. I vil os det bare enormt godt og synes, vi tre damer af en eller anden grund har fortjent at vide, at I godt kan lide de programmer, vi har lavet, da vi blev fløjet til Vegas. Alt betalt. I arbejdstiden. (Fucking CRAZY life, altså!!)

Glædelig jul fra ‘Bye Bye, Baby’. Mit juleønske er, at YouSee får lyst til at lave en sæson 2 med os i det nye år! <3

Pssst …: Efter opfordring fra nogle af mine læsere, der enten ikke kan høre eller har nedsat hørelse, har YouSee sat undertekster på alle programmerne! <3

Afsnit 1:

Afsnit 2:

Afsnit 3: