Det er ganske uigenkaldeligt sidst på måneden! Og den falder ikke engang op til en weekend, så lønnen går ind om fredagen! Altså skal der (for nogle) tages sparetricks i brug, og jeg har samlet ind fra gavmild givere på Instagram! Det kan I sgu – altså lifehack’e! Jeg elsker det! <3

  1. Bag koldhævede boller. En pakke gær og Nutella og VUPTI: Luksus!
  2. Lav en tøm-køleskabet-menu (virker også på fryseren).
  3. Lav mad til fryseren, så man undgår takeaway på de travle dage.
  4. Download McDonald’s app og hent billg og/eller gratis junkfood!
  5. Køb kun tøj til udsalg. Køb eventuelt børnenes vintertøj en sæson for tidligt.
  6. Lav madplan i starten af måneden og undgå impulskøb.
  7. Køb kun ind én gang om ugen.
  8. Brug tynde hammam-håndklæder, som fylder mindre i vaskemaskinen, hvilket giver færre vaske.
  9. Flere teatre har late-sale, hvor man en time inden forestillingens start kan købe billetter til 100 kr.
  10. Hæv de sidste penge i kontanter. Så er det lettere at huske, at der ikke er flere.
  11. Køb ind efter kl. 20 og handl dato-varer. #stopmadspild
  12. Shoppe genbrug, DBA, Reshopper, Facebook Market og alle de andre gode steder.
  13. Madforfattigrøve.dk.
  14. Invitér dig selv til mad hos dine forældre eller bedsteforældre.
  15. Bestil bord på earlybird.dk og få billigt bord på en restaurant.
  16. Brug Spiir.dk.
  17. Kartoffelmadder i stedet for avokadomadder.
  18. Hjemmelavet deo: Neutral kokosolie og natron i en lufttæt bøtte.
  19. Bag hjemmebagte boller med smør – det går til alle måltider og er billigt.
  20. Følg @tippet.dk
  21. Undgå at følge @tippet.dk … 😉
  22. Fyld en tom håndcreme op med vodka og hav den i tasken under byture. Så kan man lige toppe sin drink op og gøre den til en dobbelt!
  23. Tag to-do-kaffe med hjemmefra i en termokop.
  24. Lad være med at tage en kurv i Netto – så køber man kun det, man kan bære.
  25. Rema1000 har godt, nybagt brød til få penge.
  26. Linser, bønner og kikærter mætter godt for få penge.
  27. Farve bryn og vipper selv!
  28. Skær opvasketaps over. Man behøver kun én, og så har man dobbelt så mange.
  29. Brug GoMore i stedet for bus og tog.
  30. Repair Café på Nørrebro fikser høretelefoner, blender, bukser og meget andet.
  31. Slet MobilePay.
  32. Hav fryse-pommes frites i fryseren til tømmermandsdage og undgå en stor regning på takeout.
  33. Frys rester af fløde ned i isterningeposer og hav til sovs!
  34. Køb dimser på Wish/Ebay/AliExpress og brug til børnefødselsdage i klassen eller børnehaven.
  35. Brug neutral balsam i stedet for shaving gel.
  36. Gem pengesedler overalt i dit hjem (eventuelt, når du er fuld) og få optur på, når du finder dem

Og min favorit:

37. Sov længe og gå tidligt i seng – det er gratis, og du bruger ingen penge imens!