Jeg er jo gift med en liebertiner! Det meste af 2018 har han været meget hjemme, fordi der har været et hul i hans arbejdsskema, hvilket har passet ret godt med, at vi er flyttet til Køge. Jon har ellers haft arbejde væg til væg (plus minus et par måneder), siden han kom ud af skuespillerskolen i 2011, og det har også været dejligt, for han bliver så sindssygt glad af at gå på arbejde. Og selvom han har lavet et par TV-serier og en film, siden vi fik børn, og jeg har haft nogle måneder som alenemor, der har trukket tænder ud hen imod slutningen, har vi alligevel klaret det ganske godt, synes jeg. Glimmer på og op på kaminhylden. 🙂

Nu er 2018 slut, og 2019 har taget over. Og det samme har Jon på arbejdsfronten! Hans kalender er fuldkommen tapetseret fra nu til engang i september. Lige nu spiller han teater i Nyborg, og derefter skal han til Odense. Faktisk overlapper Nyborg og Odense hinanden, så jeg er ret meget hjemme med ungerne. Heldigvis afviger teater fra TV og film på den måde, at der er et meget fast arbejdsskema, og så sover han hjemme de fleste nætter – bortset fra ugen inden premieren.
Indtil videre går han stadig til prøver, og det betyder, at han kommer hjem lige efter, at jeg har puttet ungerne hver aften, så vi får stadig set en masse til hinanden, ham og jeg. Og efter premieren har skal han først hjemmefra ved 17-tiden, så da kan han tage nogle fridage med ungerne også. It’s all good!

Men jeg har nu alligevel taget mig mine forholdsregler.
Jeg har valgt at tage konsekvensen af, at jeg til tider er utilfreds med den måde, jeg er mor på. Jeg gør de fleste ting godt, synes jeg, og jeg er stolt af mange af de ting, jeg gør. Men der er også ting, jeg er utilfreds med. Mere end sådan bare lidt, efterhånden. Og hvis der er noget, jeg har lært om at være i live i løbet af de sidste 37 år, så er det, at man kan ikke ændre andre, men hvis man gør sig virkeligt umage, så kan man godt ændre sig selv.
Da Jon og jeg gik i parterapi, fik jeg ændret på nogle af de små mønstre, som jeg så umanerligt gerne ville af med. Små dumme vaner, der havde sneget sig ind, efter at vi havde fået børn, om som strammede som en elastiksnor om håndledet på mig. I sidste ende var det en nærmest uendeligt lille forandring, der skulle til, og effekten har været overvældende. Det var ikke bydende nødvendigt, men igen – effekten har været overvældende, så det var indsatsen værd.
Så jeg stoler på, at jeg kan lære nyt, hvis jeg tænker mig om, lytter godt efter folk, der er klogere end mig, og gør mig umage. Efter et stykke tid bliver det  almindeligt. New normal. Jeg er ikke typen, der nogensinde holder op med at spise sukker eller begynder at lave squads, mens jeg børster tænder. Det betyder mit ydre ikke nok for mig til. Men mit indre er sgu vigtigt, og livet leves, mens vi udvikler os. Og omvendt.

Så jeg brugte en eftermiddag på Google og fandt så frem til et sted, der hedder ‘Sensitiv Balance’ på Frederiksberg. Jeg skrev en mail og fortalte, at jeg har to latterligt geniale børn, en fantastisk mand og et godt liv. Og alligevel oplever jeg, at jeg mister tålmodigheden for tit, bliver irriteret for ofte og som resultat heraf råber for meget af særligt min knægt. Og hver eneste gang – uden undtagelse – fortryder jeg bitterligt. Jeg tror ikke nødvendigvis, at mødre ikke må råbe højt, men jeg er utilfreds med den måde, det sker på, hjemme hos os. Det er ikke det, at jeg råber højt, men at jeg råber højt af ham. Det er et manglende overskud. Jeg føler, at jeg løber tør for overskud for tidligt, fordi jeg bliver irriteret over ting, man ikke kan tillade sig at irriteres over, når udøverne kun er knap 5 år. Og hvis jeg nogensinde skulle sætte ind, er det da et rigtigt godt tidspunkt at gøre det nu, hvor ungerne primært skal nøjes med mig det næste have år.

Stedet, jeg fandt, udbyder forskellige kurser, der alle harmonerer enormt skidt med, at jeg er alene med mine kærligheds-krapyler om lørdagen, så jeg endte med at bestille tid til personlig samtale, og den fandt sted for små to uger siden. Her talte jeg i den gode del af en halv time meget ærligt om, hvad jeg gerne vil ændre, og så gik terapeuten op til en tavle og tegnede tre forskellige centre i hjernen og forklarede mig, hvilken del, jeg reagerer med og hvordan, jeg gerne skal vænne mig til at reagere anderledes. Og før I tænker “Man kan ikke selv bestemme, hvordan man reagerer!”, så er jeg heldigvis nødt til at være bedrevidende og forvisse om, at det kan man godt. Man kan øve sig, og så bliver man bedre. Jeg ved det, for jeg har prøvet det før.

Og nu øver jeg mig igen. Jeg mentaliserer, jeg fokuserer. Jeg tæller til 10 og laver vejrtrækningsøvelser, og jeg øver mig i det, Jon kalder ‘Girafsprog’, som er at se alle situationer oppefra. Og om en måned har jeg en ny tid hos terapeuten. Og det virker, kan jeg mærke. Lige så stille, lidt efter lidt og dag for dag synes jeg, at ting forandres. Og de dage, jeg falder i og råber højt, bliver jeg skideskuffet og sur på mig selv. Så tuder jeg lidt, og så kysser Jon mig i panden og forvisser mig om, at jeg stadig er genial. Og at jeg er sej, at jeg sådan har set mig selv udefra, taget ansvar for, hvordan jeg gerne vil leve mit liv og valgt at agere på det. Og det er jeg faktisk også selv meget godt tilfreds med, hvis jeg må være helt ærlig. 🙂

Jeg er stor fan af at handle på tingene. Altså, jeg betaler alle mine regninger for sent, jeg glemmer altid at tømme vaskemaskinen, når tøjet er færdigt, og få hældt det over i tørretumbleren, og jeg glemmer altid, at jeg mangler shampoo, indtil jeg står under bruseren. Men når det handler om dét, der gør alt det andet muligt og væsentligt, nemlig den måde, vi lever med og i os selv på, så handler jeg sgu, og dét føles rigtigt. For jeg tror på forandringen, glæder mig til den og synes egentlig også, at processen er ret spændende.

Så med dette indlæg en lille opfordring til at handle på det, hvis noget vigtigt føles forkert. Tænk, hvis man altid gjorde det … Og så lærte noget nyt hver gang. Pludselig lyder det med at blive ældre da som lidt af en treat, eh? 😉

(Jeg er på iiingen måde overhovedet sponsoreret af Sensitiv Balance – tværtimod. 😉 Det er ikke derfor, jeg nævner firmaet ved navn. Jeg ved bare fra tidligere, at der er nogle af jer, der læser med, der gerne have sådan nogle ting at vide, så her har I det altså).