Herover ses jeg. Anno 1884. Pandehåret. OMG!

Mit domæne er måskeee så småt ved at vende tilbage til dagligdagen efter en noget turbulent uge. På den allerbedste måde – mestendels! 🙂
Mandag, da jeg havde afleveret ungerne i børnehaven, satte jeg mig ved køkkenbordet og gik i gang med at respondere på alle de henvendelser, der var på min telefonsvarer og i min indbakke fra TV- og radioprogrammer, der gerne ville snakke mig for at få endnu flere til at melde sig under donor-fanerne – og for at snakke om, hvad influenser også kan. Andet end at reklamere for ansigtscremer, badeferie og privatalarmer eller være til diskussion for, hvorvidt de nu overholder Markedsføringsloven og vejer for lidt/meget og optræder som de rette rollemodeller for de mennesker, der følger med.
Begge dele har været fedt! Især at kunne bruge min bette plads her i verden til at gøre noget, der gør en forskel, men også at tale om mit arbejde ud fra en positiv vinkel – i den lidt mere seriøse del af pressen også. Det gjorde mig stolt og gjorde, at jeg følte, at jeg fik mulighed for at slå et slag for, at vi altså ikke er nogle værre nogen alle sammen. 🙂 Mange af os er ganske almindelige, fornuftige mennesker, og mange af os har altså altid brugt vores platforme til at sprede gode budskaber også – ikke kun til at dele billeder af avokadomadder. Det er kun tre uger siden, at jeg var med i en kampagne til fordel for Danner for at sætte fokus på at stoppe volden mod kvinder, og jeg har i længere tid været ambassadør for PlanBØRNEfonden med glødende hjerte.
Og nu er jeg også ambassadør for Bloddonorerne i Danmark! Det ved de vist ikke endnu, for de har aldrig arbejdet med influenter, men det må jeg jo så fortælle dem. 😉

Et små-fast indlæg i den lette kategori, der er gået igen de seneste uger her på bloggen, er #LIFEHACKS, og det er altså nu retur med en dags forsinkelse! I denne uge handler det om nem underholdning til de der elske-børn, som for manges vedkommende har vinterferie i denne uge. Ja, selvfølgelig nyder vi hvert et sekund med de små mirakler, men man får altså ondt i ballerne, hvis man skal gå på toilettet hver eneste gang, man har brug for at høre sine egne tanker i løbet af sådan en velsignet familieferieuge. 😉

Så her er nogle tips til underholdning – alle doneret at kloge og vittige folk, der følger med på min Instagram og tak for det! Jeg tror faktisk, at nummer 8 ville være et hit her i huset. Og 10! Den gad jeg i hvert fald godt selv prøve …

  1. Stik dem en støvsuger eller en fejekost. Dobbelt-win – de er underholdt, og hjemmet bliver renere.
  2. Stil et glas blandede perler på bordet og bed dem sortere dem i farveorden (her kan også bruges M’n’M’s, hvis det ikke er lige inden spisetid).
  3. Leg vendespil med nyvaskede, blandede sokker.
  4. Tag på biblioteket – der er i øvrigt mange fine arrangementer.
  5. Leg sygehus – den voksne ligger på sofaen, mens børnene kommer med saftevand og nusser tæer …
  6. Lav en hule ved at smide et tæppe henover sofabordet.
  7. På køreturen får hver en farve, og så skal de tælle hvor mange biler, de ser i den farve, indtil man får frem.
  8. Vend en si/dørslag på hovedet, giv barnet et bundt piberensere og få ungen til at sætte “hår” på hovedet.
  9. Gem slik under deres rod på værelset – så er det en “skattejagt” at rydde op.
  10. Bowling med pantflasker. Fyld dem halvt op, så står de bedre.
  11. Den ene laver en skattejagt til den anden.
  12. Giv dem et stooort ark med små klistermærker og lad dem dekorere væggen over deres seng.
  13. Alle børn står op ad væggen og holder en 50’er fast med panden mod væggen. Den, der bliver stående længst, vinder.
  14. Bind balloner fast på babyens hænder og fødder, når han/hun ligger på ryggen på gulvet.
  15. Til børnefødselsdagen købes papirdug, som også kan tegnes på.
  16. Stilleleg! Den, der er stille længst, får en 10’er.
  17. En pakke ler og en voksdug.

    Og mit eget forslag:

  18. Åbn terrassedøren, kyl en håndfuld Matador Mix ud i haven og råb “SKATTEJAAAGT!”