Det her er efter min egen simple mening en af de bedste idéer, jeg længe har fået. Og det er sådan set helt okay, hvis I ikke er enige med mig, for min dag er allerede blevet reddet af at læse alle de svar, jeg fik ind på stories i går, da jeg bad jeg, der følger med, om at dele jeres ‘Random Acts Of Kindness’, som det hedder på engelsk. Og klokken er ikke engang 11 endnu! 🙂
Jeg fik idéen, som jo på ingen måde er unik, fordi jeg sad på en amerikansk hjemmeside og læste om gode ting, disse amerikanske fremmede havde gjort for hinanden. I de fleste tilfælde bare småting, men det er næsten det, der gør det allermest fantastisk. At der faktisk ikke skal meget til for at redde en fremmeds dag. Og som man også kan læse i de 10 historier, jeg har valgt at dele herunder i dag, så husker folk de små ting i mange, mange år.

I næste uge deler jeg 10 mere, og sådan bliver jeg ved, indtil jordens undergang! 😀
Nyhedsstrømmen er så fuld af forfærdelige begivenheder, og aviserne lægger ikke fingre imellem for at udpensle folks ulyksagligheder. Klimaet har det værre end nogensinde før, og USAs præsident er et hul i jorden.
Men der sker så meget GODT hele tiden også, og det fortjener rampelys og anerkendelse, og måske kan det også tjene til inspiration den dag, vi selv befinder os i en situation, hvor man kan gøre en lille forskel i en fremmeds liv. For den forskel føles faktisk tit større, fordi den kommer fra en fremmed. Så føles verden nemlig større og mindre på én gang – på den allerbedste måde.

Hvis man har lyst til at bidrage, må man meget gerne sende sin historie til flinkefremmede@mettemarieleilange.dk.

  1. En fitness-superhelt!
    Jeg var på job i et fitnesscenter og havde en samtale med et medlem, der var rigtigt modbydelig mod mig og pustede sig op, fordi vedkommende ikke ville betale. Et andet medlem blev i nærheden under hele episoden. Da det mindre rare medlem gik, kom det ventende medlem hen til mig, spurgte om jeg var okay og sagde, at nogle mennesker bare ikke forstår, hvad virkeligheden indebærer. Dette medlem sendte efterfølgende en mail til min chef og fortalte, at han syntes, jeg havde handlet helt rigtigt, men at han var blevet under episoden for at være til hjælp, hvis situationen eskalerede.
    Simpelthen så dejligt, at nogle mennesker bare støtter op i utrygge situationer.
  2. Vi har tit mere til fælles, end man lige kan se …
    Jeg var alene med en 1,5-årig i en flyver fra Barcelona meget sent om aftenen. Mens hun sover på mig, finder jeg ud af, at min pung ligger i min kuffert, så jeg har ingen penge på mig. Flyet var meget forsinket, så jeg er skrupsulten, og jeg har lidt svært ved at overskue de næste timer uden mad.
    Sædet ved siden af mig er tomt, og ved siden af det sidder der en meget stram forretningsmand med et skarpt suit og en Blackberry. Jeg var i forvejen flov over, hvordan min datter, inden hun gik omkuld henover mig, baskede rundt og flere gange daskede ham i hovedet … Jeg tænker, at han virkelig må være træt af mig, da jeg forlegent giver stewardessen min sandwich og mine to chokolader og min vand og juice retur og undskylder, at jeg altså ikke har nogen penge. To sekunder efter giver hun mig det igen. Hun peger på forretningsmanden. Han siger bare helt uden mine: “I have four at home. I know”. 
  3. Måske var hun en fairy godmother? 😉
    Jeg fik et angstanfald i en bus for halvandet år siden. Det kom helt bag på mig, og jeg anede ikke, hvordan jeg skulle reagere på det. Ved min side sad en ældre kvinde, der fik opsnappet, at der var noget galt. Hun tog min hånd og sagde, at alt var okay. Og så spurgte hun ellers ind til min familie og andre tilfældige emner.
    Den dame var guld værd, og jeg aner ikke, hvad hun hedder, eller hvor hun kommer fra. Men uden hende havde jeg ikke kunnet stoppe det angstanfald.
  4. En is siger mere end tusind ord!
    Da jeg var omkring 5 år gammel, skulle jeg have fjernet nogle sting, efter at jeg var blevet syet. Stingene var groet fast, og jeg kan tydeligt huske, hvor ondt, det gjorde. Jeg skreg så højt, at en ældre dame i venteværelset havde hørt mig, og da jeg kom grædende ud fra lægen, gav hun mig 20 kr. til en is. Det var fandme sødt! Og her 25 år efter kan jeg stadig huske hende og isen. <3
  5. Uventet kompliment!
    I sommers gik jeg forbi en gammel dame, der stod og hvilede sig op ad sin rollator. Idet jeg passerer hende, siger hun: “Hvor ser du dog dejlig ud i den kjole!” Det reddede min dag, og jeg blev bare vildt glad! Man får så meget lyst til at komplimetere fremmede noget oftere, fordi det bare gør én SÅ glad!
  6. Det verbale sprog er underordnet!
    Min søster og jeg missede vores fly fra Tyrkiet til Danmark, da vi var 18 og 20 år gamle. Ingen talte engelsk, og det var meget utrygt pludselig at være strandet uden billet hjem. Vi fik ved hjælp af min søsters gebrokne tysk bestilt nye billetter til dagen efter, men vi måtte overnatte på gulvet i den lille lufthavn, hvor alt lukkede, og vi havde ikke flere penge og følte os meget alene.
    Så var der en sød mand, der arbejdede i lufthavnen, som fik øje på os. Han kredsede om os i alle de 14 timer, vi var der. Han kom og tjekkede til os en gang i timen, uden at han kunne snakke med os, da han kun talte tyrkisk. Han kom endda med to bakker flymad og nogle snacks, der var blevet til overs fra en flyafgang, så vi fik noget at spise. Min søster og jeg følte, at der var en voksen, der tog sig af os som de to små børn, vi følte os som i den situation. Skytsengle findes! <3
  7. Ægte gentlemen huserer i Aarhus!
    En aften havde jeg drukket mig alt for fuld og var helt ude af den på grund af alt muligt privat. Jeg stod og tudede midt på gaden og kunne ikke overskue noget. En jævnaldrende fyr spurgte mig, hvad der var galt, og om han ikke skulle følge mig hjem. Jeg spørger meget grådkvalt, om han skulle samme vej, og han svarede: “Næh, men det gør mig ikke noget at følge dig hjem”. Vi begynder at gå og snakker tingene igennem undervejs. Halvvejs siger jeg, at jeg godt kan klare den herfra, men han følger mig alligevel hele vejen hjem. Da vi kommer til mit hjem, takker jeg ham mange gange og giver ham en krammer. Han sagde “Det var så lidt. Se du nu at få sovet lidt”. Jeg går ind, og han vender om og går.
  8. Nogle gange skal der ikke så meget til at redde dagen for mødre …
    En venlig mand slukkede sin græsslåmaskine, da jeg gik en tur med min lille datter i barnevognen. Jeg tror, han kunne se på mit udtryk, at hun endelig var faldet i søvn.
  9. Det er aldrig spild af tid at smile til folk, man ikke kender. For man ved sgu aldrig … <3
    For cirka 10 år siden havde jeg en slem depression, og en dag, hvor jeg havde virkelig slemme selvmordstanker, gik jeg en tur, og på et tidspunkt går jeg forbi en kvinde, som kigger på mig og sender mig et smil.
    Det virker måske som en ubetydelig lille ting, men lige dér reddede det mig den dag, og jeg er stadig så taknemmelig for det smil, for ellers var jeg her måske ikke i dag.
  10. Når man ikke er helt alene, selvom man føler sig sådan.
    Jeg mistede min søn i 2012. Han blev desværre kun 4 timer gammel. Efter hans begravelse stod jeg på kirkegården, jeg stod bare og tænkte. Så gik der to damer forbi. Bagefter kunne jeg mærke, at den ene kom tilbage. Hun så på mig, gav mig et klem, gav mig en påskelilje og gik. Jeg blev meget rørt og græd bare. Fik aldrig sagt tak, men jeg glemmer hende aldrig.