(Ham på billedet er ikke fremmed, nej, men han har fødselsdag i dag, så jeg kunne ikke dy mig for at snige ham ind). 😉

Det er så fantastisk med de her historier! Husk endelig at sende et bidrag (stort som småt!) til flinkefremmede@mettemarieleilange.dk. <3

GOD DAG!

1. Virkelig god stil fra flere forskellige flinke fremmede!
Jeg var ved juletid taget til min familie på Bornholm, over Køge og skulle hjem over Sverige. Da jeg kun er 19, så er det hele med bil og regler ret nyt for mig, og da jeg kom over gik mit hjerte lidt i stå. Hele min familie så ret uforstående på mig, da jeg kom i en bil uden vinterdæk. Sagen er nemlig den, at det er lovpligtigt i Sverige at køre med vinterdæk uanset vejret, fra december til marts. Forstod jeg d.25 december, skulle hjem d.26, og var så bange for at få både bøder, et uforstående blik for en fremmed svensk politibetjent, når jeg begyndte at frem hulke et gebrokkent svensk igennem mine tåre.
Min søde faster så min angst, og straks var der et opslag på facebook med et råb om hjælp.
Der gik ikke længe før den første henvendelse, hvor en meget sød mand, sagde at han ikke havde nogle dæk, men ligeså snart vi havde nogle, kunne vi ringe til ham, og han ville hjælpe med at få dem monteret uden betaling. Vi takkede ja, og ledte videre.
Efter ikke så lang tid, skriver selv samme mand, og spørg om yderligere informationer på bilen og dæk, og pludselig har denne flinke mand, fået opsporet nogle dæk fra en anden meget flink mand. Vi kører med det samme, og ikke 1,5 time efter vores opslag har jeg vinterdæk monteret og betalt for den beskedne sum af 1000 kr.
Mændene kendte jeg på ingen måde, og var begge fremmede for hinanden også, men de reddede min ferie, og de har været mine forbilleder lige siden. Større hjerter findes ikke, og jeg bliver rørt hvergang jeg tænker på dem.

2. Jeg overvejer at skifte låsen til Langehjemmet for at hilse på ham her …
Situation skete for en måneds tid siden. På daværende tidspunkt var min kæreste lige gået fra mig og han havde dagen inde hentet alle sine personlige egendele uden jeg var i lejligheden – en situation jeg ikke havde lyst til skete igen. Derfor ringede jeg efter en låsesmed, så låsen kunne blive skiftet.
Op på 4. sal kommer låsesmeden, glad og smilende. Han kommer ind og går stille roligt igang imens han gladeligt spørger om jeg lige er flyttet ind? Uden jeg tænker over det begynder jeg at græde og fortæller ham at min kæreste har forladt mig (skred imens jeg var på arbejde) og uden at tøve lægger han alt sit værktøj fra sig og giver mig verdens største kram! Vi ender med at snakke om det og han giver mig verdens største kram da han går. Nogen gange er fremmede mennesker bare lige det bedre end man regner med!

3. Og så siger folk, at servicepersonalet ikke har overskud!
Dette var ikke noget, der skete for mig selv, men for en ældre dame (Lise) der bor i min opgang.
Hun har fortalt mig, at kassedamen nede i vores Irma, nogle gange bringer tunge varer hjem til hende.
Og på et tidspunkt for nogle måneder siden, så faldt Lise derhjemme og blev indlagt på noget genoptræning. Men det vidste Irmadamen ikke og hun var efterhånden blevet bekymret, så hun havde været forbi Lise’s opgang, men ingen åbnede. Så hun slog hendes nummer op og ringede så til hende og fik fat på hende. Men det er da, hvad jeg ville kalde et flinkt og betænksomt menneske.

4. God stil avler god stil! #blivbloddonor
Jeg har doneret blod flere gange, og det er altid gået super fint. Sidste sommer skulle jeg dog donere på en meget varm sommerdag, og jeg havde nok ikke lige nået at drikke nok vand i løbet af dagen. Efter endt tapning kommer jeg lidt hurtigt ud af døren, fordi jeg skal nå på apoteket, inden de lukker. Da det bliver min tur, kan jeg imidlertid mærke, at jeg har det ret skidt, og jeg begynder at koldsvede over hele kroppen. Den søde apoteker ser hurtigt, at jeg har det skidt, og får mig bugseret hen på en stol lige før, jeg besvimer. Hun spotter hurtigt, at jeg har vat i armhulen, og spørger, om jeg har doneret blod. Hun sørger for noget vand og en kold klud. Da jeg ikke får det bedre, hjælper hun mig ud i baglokalet, hvor hun sørger for et sted, jeg kan ligge ned og kommer med resterne af deres påskechokolade. Efter lidt tid kan jeg lige så stille rejse mig op igen. Meget taknemmelig for den søde kvinde, der sørgede for jeg ikke besvimede foran halvdelen af Amager på apoteket, gik jeg lige så stille hjem til min lejlighed og tog en lang lur. 😊
PS: Man må ikke lade denne historie afskrække sig fra at blive bloddoner! Jeg fik det udelukkende dårligt, fordi jeg havde haft meget travlt i løbet af dagen, så jeg havde ikke spist og drukket nok, og dét, kombineret med de 30 grader den dag, var ikke en god ide. Jeg har doneret siden og skal faktisk også donere i morgen!

5. Det behøver ikke altid være med de helt store armbevægelser
Jeg kom gående hen mod døren til min fysioterapeut, plaget af smerter i ryggen og helt skæv i kroppen, og på vej ud af døren kommer en ældre herre. Han stopper op, kigger på mig og vender om og åbner døren for mig, så jeg kan komme ind. Da vi passerer hinanden, stikker han mig et stort smil og ønsker mig en god dag. Jeg blev så glad og får heldigvis sagt ‘Tak, i lige måde’ til ham.
Men det er bare et eksempel på, at en lille ting kan betyde meget for andre 🙂

6. Udenlandsk flinkhed!
Jeg oplevede en ualmindelig flinkhed, da jeg var i Amsterdam med højskolen et par år tilbage for at løbe halvmaraton. Vi var kørt derned i to minibusser og havde parkeret dem uden for hostellet, mens vi gin ind for at tjekke ind. Da vi kom ud for at hente vores bagage, var der nogle der havde smadret ruden på den ene bus og snupper de to øverste tasker – mine begge to! Jeg var så ærgerlig over det, for selvom forsikringen nok skulle dække, var der jo ting i, som ikke kunne købes tilbage for penge. Øv. Så måtte jeg låne tøj og ting af de andre og købe det mest nødvendige. Vi meldte det til politiet og fortsatte dagen. Den næste dag ringede en hollandsk kvinde til min lærer. Hun havde fundet alle mine ting spredt ud over en græsplæne ud for hendes hjem (tyvene havde nok indset, at der ikke var noget af større værdi i) og hun havde samlet det hele sammen. Blandt tingene havde hun fundet mit startnummer til løbet og havde ringet til arrangørerne, som kunne oplyse hende nummeret til min lærer! Vi kørte straks ud og hentede det. Jeg var så glad for at få mine ting igen og er den søde dame evigt taknemmelig!

7. Endnu en engel i et offentlig transportmiddel.
Jeg har oplevet, at jeg blev ringet op i toget og fik af vide, at min mormor havde fået kræft. Efter samtalen græd jeg og prøvede at holde igen, men kunne ikke. Damen ved siden af var så sød at tilbyde mig et lommetørklæde, da mit ansigt var helt vådt af tåre. Dejligt at folk tænker på en på den måde og ikke ignorere det! Det viser at vi stadig er mennesker og kan føle med hinanden.

8. Jeg kan ærligt talt ikke få forstå, at nogen ikke gjorde noget lidt tidligere … Men længe leve svenskeren!
Jeg var i start 20’erne, og skulle flyve alene til Barcelona og besøge min kæreste som boede der. I flyet kommet jeg til at sidde ved siden af to mænd, som igennem flyturen bliver mere og mere fulde. Igennem 3 timer talte de til mig og kom med mange nedladende og sexistiske kommentarer til mig. Da vi landede i Barcelona, var de godt berusede og enormt upassende. De råber tilnærmelser til mig, så hele flyet kan høre det. Efter at have lyttet til det her i tre timer, er jeg på nippet til at give mig til at hyle. Flere sender mig medlidenheds blikke, men ingen gør noget.
Men så sker det fantastiske! Da vi står og venter på at komme ud af flyveren, og disse mænd er på deres højeste, møver der sig en ung svensk mand igennem flyet og hen til mig: “Nå der var du, kom, lad os finde vores bus”, siger han så, mens han tager min hånd. Han følger mig ud igennem hele lufthavnen, finder en taxa, smækker døren og ønsker mig god tur. Jeg kunne have grædt af glæde over denne mands hjælpsomhed!

9. Fandme en fin fyr!
For små 5 år siden var jeg involveret i en bilulykke, og jeg var alene i min bil. Der skete heldigvis ingen personskade hverken hos mig eller modparten. Men det var sådan et stort chok, og jeg var bange. Det skete midt på Åboulevard, hvor der er mange mennesker. Så kom der en ung mand, som jeg ikke kendte, og sad sammen med mig og holdt om mig.. Jeg ved ikke, hvem han var, eller hvor han kom fra. Men han var der for mig. Vi talte om det, der var sket, og hvordan jeg havde det, og han lod mig græde.. Da min familie kom, smuttede han videre, og jeg ved ikke, hvem han er den dag idag! Men han har betydet, at jeg ikke følte mig alene, da alle andre bare stoppede og gloede på situationen. Jeg vil altid huske ham.

10. Der skal ikke altid så meget til … <3
Jeg var med offentlig transport for første gang med min på det tidspunkt cirka en måned gamle baby. Da jeg skulle ud af bussen, kunne jeg ikke få barnevognen ud selv, i hvert fald ikke uden en masse besvær. Det så en pige så og hjalp mig. Det var sådan en lille gestus, men det gjorde mig bare så glad og taknemmelig resten af eftermiddagen. 😊