Jeg tænker, at mange børneforældre kender den der med at sidde sammen med en ven og kæmpe for at finde en sprække i kalenderen, hvor man kan mase en aftale ind imellem alt det andet. Når man når mere end fire uger ud i fremtiden, giver man op og siger “Det må vi lige kigge på”, hvorefter man smækker kalenderen sammen og smører nogle flere leverpostejmadder. FAIL!!

Sådan sad Kopiernes Mor og jeg for snart to måneder siden, og da jeg bemærkede, at Nina trak vejret ind og lagde an til at ytre den velkendte afmagtssætning, slog jeg hende hånden for munden og afskar hende derved for muligheden! I stedet lavede vi en aftale, hvad der føltes som enormt langt ude i fremtiden. And the future is NOW!

Today is that day! Jeg sidder i et graffiti-pyntet S-tog med Lady Gaga og Bradley Cooper i øregangene og dametasken fuld af ansigtsmasker og hårkure. Foran os ligger helt præcis 23 timer med venindehygge. Normalt ville jeg nok plædere for at udnytte den børnefri nat på et hotel til en regulær brandert involverende sundhedsskadelige mængder af alkohol og muligvis freestyle-dans på Københavns diskoteker. Men sagen er den, at min veninde er alvorligt med rogn, så det ville nok blive en noget ensidig fornøjelse. Desuden vågner mine unger klokken 5 for tiden, og Jon er der ret tit ikke til så heltemodigt at forære mig morgenerne, som han ellers har for vane, så vi er blevet enige om i stedet at lege hjemmespa. På hotel. Med Wolt til frokost, masker i face og film på computeren. Og i aften skal vi et smut ud at spise, inden vi atter rammer dynerne.

I morgen står den på fælles hotel-brunch, inden Nina skal hjem og overtage den øvrige del af sin familie, mens hendes pilotmand flyver til Barcelona, og jeg tager til Køge for at snave med Jon, som jeg ikke har set siden onsdag, og så skal vi rydde ud i gemmerne og bage kage, da naboerne og jeg har arrangeret loppemarked på fortorvene i vores lokalområde søndag.

AAAAAAAH, jeg kan virkelig overskue den her weekend noget så grusomt!!!! 😄🙌🏻

(Billedet er fra d. 2. juni 2012. Jeg kan huske, vi endte på SAM’S BAR, hvor vi skreg Bon Jovi, og jeg fik forvildet mig ind i et meget stort hundekostume).