Jeg er på Gozo med min far og mine tvillinger. En lille 14 kilometer lang og 7 kilometer bred ø, der ligger ud for Maltas kyst. Her har, med undtagelse af i dag (YAHOO!), været skidekoldt, og der er ikke supermange sådan ligefor-liggende aktiviteter til børnefamilier, der trænger sig på, og min far og jeg har i dag regnet os frem til, at det er første gang, siden han tog mig med i biografen for at se Jurasic Park i 1993, at vi er alene. Når børnene sover, altså. 😅

Jeg er jo den ældste søster, så jeg var den første til at forlade reden. Da min søster flyttede ud, flyttede Elke ind, og således er det nu 25 år siden, at min far og jeg sidst foretog os noget alene. Og nu er han, 70 år gammel, fandme taget med mig og mine 5-årige otte dage til Malta! Det er knasme sejt! Ikke meget ved den her ferie virker indtil videre oplagt, og alligevel kan jeg mærke, at jeg vil kunne huske den resten af livet. På den gode måde. Her til aften sad vi på en fortorvs-café og spiste pizza, mens ungerne så en tegnefilm på min iPhone, og min far og jeg kom sådan til at grine, fordi Hugo med sin albue skubbede et glas ualmindeligt slimet æblejuice ud over min far. Sådan – helt! Og det skete i halen af, at vi lige havde remset de bommerter op, som ferien har budt på allerede, selvom den kun er 48 timer gammel …

1) Vi vi blevet givet en upræcis adresse, så vi kørte rundt i ganske langt tid med overtrætte børn på bagsædet, før vi omsider fandt vores første overnatningssted.

2) Det viste sig at være et gammelt (hjemsøgt, er jeg vis på) kloster med en plantegning, der var aldeles uegnet til folk med små børn, da værelserne ikke lå i forbindelse med resten af huset. Så jeg endte med at gå i seng sammen med børnene kl. 19.30, så de ikke skulle ligge der ubevogtede.

3) Og jeg sov på gulvet.

4) Jeg har skraldet hele venstre side af vores (nylakerede) udlejningsbil op. Her kører man i venstre side, så hele bilen er indrettet spejlvendt, og jeg har enormt svært ved at finde ud af det. Og min far vil ikke køre. Så nu er hele venstre side ridset fra for- til baglygte …

5) Hugo faldt i poolen i dag. Med alt sit tøj på. OG det eneste par sko, jeg havde pakket til ham.

6) Min far mistede nøglen til vores lejlighed, og da vi havde spadseret hele vejen tilbage til den cafe, hvor han mente, den lå (med to meget trætte børn), havde cafeen lukket.

MEN!

1) Eliza Was Here, som vi rejser med (reklame!), var enormt hurtige på tasterne og skaffede os en ‘pin’ til Google Maps! Det kendte jeg ikke, og det er satme smart!

2) Dagen efter fik vi ny bolig, som er MEGET federe og ligger helt vildt godt i Gozos største, lille by, som er virkeligt hyggelig.

3) Nu sover jeg midt imellem Krapylerne i en måske fire meter bred dobbeltseng, og det psyko-hyggeligt!

4) Den bilforsikring, vi har igennem Eliza Was Here (reklame!) dækker heeeele lortet! Jeg har ikke så meget som en krone i selvrisiko! Så som Maja fra Eliza sagde, da jeg ringede derind og bekendte min brøler: “Fortsæt du bare med det!” 😂

5) Nu har begge unger så fået et par nye sneakers, som de alligevel snart skulle have, og de var faktisk lidt billigere her end derhjemme. Måske bare en 20’er, men alligevel!

6) De havde kun LIGE lukket, så vi fik kontakt til pigen, som var ved at tælle kassen op, og hun HAVDE nøglen! Og pludselig var vi faktisk i bedre humør, end hvis vi aldrig havde mistet nøglen, fordi det endte godt! Og ungerne tog hele balladen meget pænere, end de har taget noget andet hele dagen – deraf tegnefilmen til maden og de meget store isvafler på spadsereturen hjemad. 😄

Life is good! ❤️