Jeg ligger på sofaen og har det sgu lidt skidt … Vi har knoklet i haven hele dagen i dag igen, Jon og jeg, mens vi stort set ikke har set vores børn, fordi de har løbet rundt i kvarteret. Det har været vidunderligt! Ikke at slippe for dem (kun lidt), men at se deres helt seriøst funklende øjne og blussende kinder, når de kommer hjem med maverne fulde af is, fordi de på en eller anden måde får scoret sig til én hvert sted, og rygsækkene fulde af oplevelser, som vi ikke er en del af. Store unger, altså!

Hugo gik i dag alene ned for at besøge en hundehvalp lidt længere nede ad vejen. Den og resten af familien var imidlertid ikke hjemme, men han fandt en teenager på førstesalen, som han overtalte til at lege med ham ude i haven. En halv time senere kom moren i huset hjem og sendte mig et billede af det umage par siddende i hver sin havestol med hver sin Filur-is.

Jon og jeg har fået deponeret hele vores gamle terrasse i ‘udendørs-træ’ på genbrugsstationen, vi har væltet et efeu-hegn, gravet et bed, og jeg har gjort ildstedet fint igen. Og nu ligger jeg her på sofaen med de vildeste graviditetssymptomer, selvom det burde være fysisk umuligt, at jeg er gravid. Jeg har kvalme og skal tisse hele tiden, og så er jeg træt som en slutty teenager efter et halbal. Jeg mener, jeg havde menstruation i sidste uge, så det kan ikke rigtigt passe, at jeg skulle være med rogn. Men ikke desto mindre er jeg sendt til tælling på en måde, jeg ikke var været det siden sommeren 2013. Jeg har det fysisk ret dårligt – men psykisk ret dejligt, fordi den her påskeferie simpelthen er så god ved mig.

Om et kvarter kommer tre nabo-familier med sammenlagt otte børn på havevisit til grillaften med temaet BYOB (Bring Your Own Beef) i vores have. Så jeg napper lige fem minutter mere her på langs. Så åbner jeg en cola og mine øjne og satser på, at der alligevel glider en burger ned. 😊

Fortsat god påske! ❤️