Jeg er ikke så god til det med føljetoner, selvom jeg eeelsker det på andre blogs! Hver gang, jeg får startet en føljeton, holder det altid kun et par uger, før det løber ud i sandet for mig. Lidt ligesom med fitness-træning.
Men flere af jer, der læser med, har efterspurgt Flinke Fremmede, og jeg savner dem også selv! Så nu giver jeg det et skud til! Verden har brug for flinke fremmede! 🙂
I sagens natur er det ikke en opgave, jeg kan løse alene. Jeg møder mange venligsindede mennesker, men ikke helt nok. Derfor vil jeg bede jer sende jeres bidrag om møder med søde strangers (og oplevelserne kan være store som små! Ingen gestus er for bette!) til flinkefremmede@mettemarieleilange.dk.

Jeg lagde ud med at dele ti oplevelser per indlæg, men nu skærer vi det ned til fem. Så er der flere doser dejlighed at dele ud af, og man kan nå at læse dem, mens man spiser en Magnum. As I am doing right now … 😉

  1. God timing og masser af overskud
    Jeg var i slut 20erne, da jeg første gang i mit liv blev indlagt. Jeg har altid været afsindig bange for nåle – uden grund, men derfor er panikken ikke at tage fejl af.
    En sygeplejerske kommer ind på stuen og jeg spørger stortudende om hun skal stikke mig. Hun svarer: “Nej, det er ikke mig – hun kommer først om lidt. Men vil du gerne have at jeg bliver her?”
    Det resulterede i, at hun blev hos mig i en halv time ekstra, holdt mig i hånden og fortalte røverhistorier (sammen med sygeplejersken der skulle lægge drop) for at fjerne fokus fra nålen og berolige mig.
    Undskyld til de patienter der måtte have haft brug for hende i det øjeblik, men tusind tak for at hun tog sig tid til mig, det betød virkelig meget. Stor respekt for sygeplejersker, deres omsorgsgen og generelt deres arbejde.
  2. Belgisk mælkemand med et stort hjerte <3
    Sidste sommer, da vi var på vej hjem fra Belgien efter en uges sommerferie sammen med vores 7 uger gamle baby, havner vi i kø på motorvejen – i 8 timer! Efter nogle timer begynder Rød Kors at køre rundt og dele vand ud til de mange mennesker, der holder i kø. En af mændene, der kom med vand til os, ser vores lille baby og spørger så, om vi mangler noget modermælkserstatning eller noget til ham, for så ville han hente det til os. Det var bare så sødt af ham at spørge, selvom vi ikke havde brug for det!
  3. Når en 10’er køber meget mere end brunkager
    Som nyudklækket student arbejdede jeg i en periode som kasseassistent på fuld tid i Bilka. Her havde vi dagligt besøg af en ældre dame, som sjældent købte mere end to liter mælk og en pakke rugbrød. Den ældre dame brokkede sig konstant. Hvis det ikke var prisen, der var noget galt med, så var det, at der var for varmt i butikken, at der var udsolgt af en bestemt vare, eller at der ingen bænke stod til rådighed i brødafdelingen. Og det var altid kasseassistenten, det gik ud over.
    En dag stod hun (igen) i min kø. Jeg havde ondt af den ældre dame, men frygtede hende samtidig. Det var omkring juletid, og hun skulle købe en pakke brunkager. Da jeg slog prisen ind, råbte hun højlydt ud over det hele, at det var for dårligt, at brunkagerne kostede 20 kr. når nu der stod 10 kr. på skiltet. Hun så ond ud i blikket og mit 19-årige hjerte galopperede afsted. Der var lang kø, og kunderne himlede med øjnene. Men bag hende stod en ung fyr. Han smilede til hende og sagde “Den 10’er må du gerne få af mig, glædelig jul”. Damen så helt forskrækket ud. Men begyndte så at græde. Hun var tydeligt rørt af fyrens gestus. Hun tørrede øjnene, smilede og sagde “Sådan en venlighed har jeg ikke oplevet længe”. Hun tog imod 10’eren og købte sine brunkager. Og sidenhen var den sure dame væk. Damen kom stadig jævnligt i Bilka, men ikke længere for at brokke sig, kun for at hilse på og sludre med kasseassistenten.
  4. London lovin’!
    Jeg har været på weekendtur i London med mine søde veninder, hvor jeg får den fantastiske idé, at jeg skal mødes med en fyr den sidste aften. Mine veninder var trætte og ville hjem, men natten var ung for mig, så jeg tog videre. Jeg havde skrevet med den her fyr, og han havde inviteret mig til at mødes med ham på en bar. Jeg var lidt betænksom, da jeg vandrede gennem Londons gader alene for at mødes med en fremmed mand sent om aftenen. Jeg når frem til baren, og han er netop smuttet derfra, da jeg ankommer. Baren lukker, så jeg finder et andet sted, hvor jeg kan sidde og forsøge at komme i kontakt med ham. Med kun 1% strøm på telefonen bliver det hele lidt mere bøvlet, og da jeg bliver nervøs for, hvordan jeg skal finde hjem, bliver jeg mødt af den sødeste dørmand, som hjælper mig med at tegne et kort, hvis ikke min telefon holder strøm, og den sødeste bartender holder mig ved selskab med snak og fine anekdoter. Endelig ankommer den her fyr, som jeg skal mødes med, og han viser sig at være en gentleman af en anden verden. Vi drikker en øl, snakker osv, og da det er tid til at forlade baren, er han så sød at hjælpe mig ind i en taxa, så jeg kan komme tilbage til hotellet, og han betaler ovenikøbet også for turen, da jeg ikke havde nogle penge med… London er da en fantastisk by med fantastiske, rare mennesker!
  5. Klap på skuldren <3
    Jeg havde parkeret min cykel i sådan et “to etages” cykelstativ, hvilket havde været noget bøvlet, da jeg ikke er så høj. Da jeg så skulle hente cyklen igen, var TO cykler ved siden af væltet hen over min cykel – og de står jo i sådan nogle “spor” og er ikke lige sådan at rykke rundt med. Jeg står på tæer og bakser forgæves for at få de to andre cykler over i deres eget spor. Pludselig stopper en ung fyr og spørger, om jeg skal have hjælp – to minutter efter er min cykel befriet og jeg kan komme videre! Han giver mig et klap på skulderen og siger god dag. Så sødt! Jeg gik derfra med det største smil. Hvis han ikke var stoppet, havde jeg nok stået der endnu 😂