I skrivende stund sidder vi i bilen på færgen fra Gozo til Malta, hvor vi skal aflevere bilen til Sixt i lufthavnen, inden vi flyver hjem til Danmark. Vi er bevidst i lidt god tid, idet vi jo lige skal indberette, at jeg har ridset hele venstre side af bilen. Som i heeeeele venstre side. 🙈 Det her venstrekørsel er altså ikke min stærke side, og de er sgu ret konsekvente i den beslutning! De ser meget nødigt, at man kører i højre side, selvom man virkelig gerne vil …

Det har på alle måder været en sjov, dejlig, anderledes og mindeværdig ferie. Jeg må dog beklage, at jeg ikke har været mere online, end jeg har. Når Jon ikke er med, er jeg jo primus motor i forhold til Krapylerne, og det efterlader ikke mange sekunder til meget andet. Og når de er gået i seng om aftenen, har jeg været så busted, at jeg ikke har orket andet end at nedværdige mig til at se ‘Love Island Australia’ og spise chokoladekiks.

I aften kommer Jon hjem fra arbejde kl. 20, så da har jeg lovet både ham og ungerne, at de (ungerne, altså) må være længe oppe, så de kan nå at se hinanden. Det er slet ikke første gang, at Jon har undværet ungerne en uge, men det er første gang, at VI har efterladt HAM derhjemme, og den forskel har vist forladt ham følende noget mere ensom end ellers. Han glæder sig i hvert fald klædeligt meget til at få os retur. 😄

I morgen skal ungerne atter i børnehave, og de begynder da på storbørnsgruppen, ligesom deres kammerater gjorde sidste mandag, hvor vi jo ikke var hjemme. Hverdagen er hjerteligt velkommen, som den heldigvis altid er efter en ferie, og jeg glæder mig til at indhente det forsømte på arbejdsfronten.

Min far har altid sagt, at man har indrettet sig det godt, når man både glæder sig til at komme på ferie OG til at komme hjem igen, og jeg synes, han har ret! ❤️