Jeg har en rum gange fået lov at lægge stemme til tegnefilm, hvilket er vildt sjovt! Jeg er bedst til de lidt pjattede karakterer, hvor jeg skal lave min stemme om og give den lidt gas. Jon og jeg har nogle gange lagt stemme til et par, hvilket er endnu mere sjovt, og så skete der faktisk det for et halvt års tid siden, at jeg fik tilbudt det, der vel ret beset må siges at være den kvindelige voksen-hovedrolle i tegnefilmen, som ses herover.

Den har netop haft premiere, og hvis man hører godt efter, vil man vide, at det ovenstående faktum til trods ikke er min jyske røst, der bringer liv til moderen i historien, men derimod uforligneligt dygtige Katrine Greis-Rosenthal. Og det skyldes, at jeg simpelthen ikke var dygtig nok, og derfor blev fyret.

Faktisk bad jeg om at blive fyret. Sagen er den, at hende, som gav mig rollen, tidligere har castet mig i små roller flere gange. Og jeg er ret god til at tage imod instruktion. Jeg er vanvittigt ydmyg overfor min egen præsentation, da jeg føler mig supermeget på udebane, når jeg dubber tegnefilm, så når nogen tilbyder en lommelygte, kan I tro, jeg følger den. Og det faktum havde givet denne i øvrigt skidesøde tegnefilmschef den tanke, at jeg, trods min ufaglærthed indenfor skuespil, ville kunne coaches igennem denne opgave.

Instruktøren var sød og fantastisk, men jeg duede altså ikke til at efterabe Jennifer Garner, som har den amerikanske stemme, i rollen som den lille pige i filmens mor. Instruktøren blev ved med at sige “Prøv at lyde lidt blidere. Forestil dig, at du taler til dine børn..” Og til sidst måtte jeg indrømme, at så blidt taler jeg ikke til nogen, heller ikke mine børn. Jeg er mange ting, og min stemme og jeg er gennem tiden blevet kaldt alt fra ’skærebrænderisk’ til ‘ekstremt gennemtrængende’, men aldrig ‘blid’.

Efter to timers tovtrækkeri med hørebøffer på, en meget svedende MM og en noget træt instruktør, kunne vi begge to sagtens se, at jeg aldrig ville få leveret alle replikkerne på den tid, der var til rådighed, og jeg erkendte, at jeg ikke var god nok og sagde, at jeg syntes, han skulle snakke med chefen om at finde en anden. Og det gjorde de så, for de var enige med mig.

Selvom det at lægge stemme til tegnefilm er skidesjovt, skal man sgu ikke underkende for vanvittigt svært, det også er. Det kræver i nogle tilfælde dygtige skuespillere, og det er vi altså ikke alle sammen her i familien. Jeg håber at få lov igen en anden gang, når rollen kræver mere ballade og mindre indlevelse, og mellemtiden vil jeg anbefale, at man ser ‘Den Eventyrlige Park’ i biffen. De er fandme blevet gode til at lave tegnefilm efterhånden, og den her har det hele. ❤️

PS: Hver gang, jeg fortæller om mit bi-erhverv som tegnefilmsstemme, er der rigtigt mange, der skriver og spørger, hvor man skal ringe hen for at komme til audition. Og det kan jeg desværre ikke svare på. Jeg kan godt forstå, man synes, det kunne være sjovt, men hvis jeg videregav telefonnummeret på min kontakt hver gang, det blev mig forespurgt, ville hun ikke have tid til at holde frokostpause, og det under jeg hende altså. Frokost er sgu vigtigt! 😄