Sidste mandag var jeg i Odense. Den stad, hvori Jon boede, da vi blev kærester. <3
Jon arbejder på Odense Teater for tiden, så ungerne og jeg tog med ham derover om formiddagen, så vi kunne nå at se hans arbejdsplads, inden prøverne startede kl. 12. I kantinen mødte vi nogle af de skuespillere, der er fastansatte på Odense Teater, og netop her gik det op for mig, hvornår jeg sidst havde set dem i netop de omgivelser, og det viste sig at være PRÆCIS 5 år siden minus fem dage!

Da Hugo og Berta var 5 uger gamle og vejede lige omkring 4 kilo, tog vi nemlig med Jon til Odense i anledning af hans fødselsdag. Da spillede han Kong Ludvig i ‘De Tre Musketerer’, og der besøgte vi selvsamme teater og hilste på selvsamme kolleger. Trippet!
Det kunne ungerne af gode grunde ikke huske en pind af, men de nød besøget. Især det faktum, at scenografien ligner et børneværelse, så der lå poser med vingummi på gulvet, som de fik lov at nole nogle af.

Eftermiddagen brugte vi på at spise frokost, besøge legetøjsbutikker og spise is på gågaden. Klokken 16 bevægede vi os mod Slageriet, som eventstedet hed, og jeg fortalte ungerne, at nu skulle de så se mig arbejde. Berta kløede sig i nakken og spurgte, om hun og Hugo så bare forventedes at sidde helt stille og kigge, mens jeg skrev på computer? Hehe.
Ungerne fik heldigvis tildelt et kontor med en lædersofa, hvor jeg installerede dem med tegnefilm, og da Jon ankom få minutter senere, kom de alle tre ned og var med til at sige velkommen til mine 100 gæster. Og de kom ned igen, da der blev serveret sliders, og ellers holdt de sig ovenpå. Men det var såååå hyggeligt at have dem med til det første NIVEA FACE ACADEMY! <3

Jeg bød velkommen og gjorde mit bedste for at skabe en god stemning, omend det er første gang, jeg har skulle holde NIVEA-event for så mange deltagere. Jeg plejer at nå at tale med alle, og det måtte jeg ligesom opgive denne gang. Men vi havde en (efter min mening) ret genial aften med lakrids, chokolade, burgers, cola og cremer i lange baner. Debbie fra NIVEA holdt en præsentation af NIVEA og de ting, man ikke ved om NIVEA, og bagefter fik aaaaalle 100 gæster en personlig konsultation hos vores medbragte NIVEA-eksperter, og så fik de et lille kit af produkter med hjem hver, som passer perfekt til netop deres hud.

NIVEA FACE ACADEMY er kun blevet til, fordi NIVEA til de events, vi holdt sammen sidste år, fornemmede, at det var en ting, folk godt kunne tænke sig. Mere viden om produkterne, hvad der virker til hvad og hvem. Så fedt at være vært for noget, hvor folk rent faktisk får noget ud af det og går hjem med noget, der er specielt til dem.

Krapylerne faldt i søvn på vej hjem i bilen, Jon og jeg delte en MilkyWay, og nu glæder jeg mig endnu mere til at besøge Aalborg med NIVEA FACE ACADEMY i maj! Det bliver faktisk allerførste gang, jeg besøger Aalleren, så jeg må sgu hellere nappe en overnatning!