Jeg er virkelig glad for at bo i Køge! VI er! Både Hugo, Berta, Jon og jeg. Vi er faldet fantastisk godt til, vi har det vanvittigt godt med vores naboer, og jeg kunne ikke forestille mig, at vi kunne have fået det bedre nogen andre steder.

Jeg føler mig rodfæstet i Køge – helt ind i knoglerne! Og det er derfor, at jeg synes, at det nu er rettidigt at fortælle sandheden omkring, hvorfor valget egentlig faldt på lige præcis Køge, da vi besluttede os for at flytte ud af København. Som den trofaste læser vil vide, kiggede vi aldrig andre steder, og det til trods for, at vi faktisk ikke havde noget forhold til Køge.

Sagen er den, at da jeg for to år siden på bloggen begyndte at tale om, at vi gerne ville tage skridtet fra lejlighed til hus, fik jeg en opringning. Det var simpelthen borgmesteren i Køge, Herluf Ingvardtsen! I egen høje person! Han er fremme på mærkerne, den mand, så han inviterede Jon og mig til et møde. Her havde han sørget for, at der stod en stor Lamborghini klar – med privatchauffør -, og i denne bil blev vi så fragtet rundt i hele Køge sammen med Herluf, mens vi hørte dejlig musik og drak Moét et Chandon af krystalglas!

Da vi havde set byggerierne til den kommende letbane og det nye stadion, den dejlige strand, skoven, det nye havnebad og Stacy’s Diner, kørte han os tilbage til sit kontor.

Og her skete der så det, at Herluf Ingvardtsen tilbød os skødet til huset, vi bor i nu. Ganske gratis. Vi skulle selvfølgelig betale skat af den foræring, men det er jo alligevel en stor besparelse at få på et hus! Og vi syntes begge to, at huset var vildt fedt!

Eneste bagtanke fra borgmesterens side var, at jeg på bloggen skulle skrive om livet i Køge (og jeg ville ikke behøve markere skriverierne som ‘reklame’, fordi det eneste, vi jo havde fået gratis, var huset!), og Jon skulle skrive under på at blive fan af Køge Boldklub og komme til alle hjemmekampe.

Vi gik hjem og sov på det, og allerede dagen efter takkede vi ja.

Så det var således ikke vores egen idé at flytte til Køge, men jeg ville med glæde skrue tiden tilbage og selv betale huset, hvis jeg havde vidst hvor glade, vi ville blive for vores tilværelse her. Helt seriøst! Jeg synes bare, det er på tide, at I, der læser med, kender sandheden, og nu er Herluf Ingvardtsen alligevel gået af som borgmester i mellemtiden, så jeg tænker, det er okay.

I skrivende stund er jeg på vej til Gozo med mine børn og min far! Jeg håber, I alle får en fantastisk mandag, denne skønne allerførste dag i april … 😉