Så er der atter en portion dejlige, flinke fremmede! Lige det, man trænger til på en mandag! 🙂
Men hvis denne dejlige tradition skal have ben at gå på, har jeg alvorligt brug for jer! Jeg er nemlig ved at løbe tør for gode hændelser i den dertil indrettede indbakke. Så send meget gerne jeres cute encounters med flinke fremmede her: flinkefremmede@mettemarieleilange.dk. Og husk, ingen begivendhed er for lille! Nogle gange er de små tjenester de mest inspirerende, idet de er lette selv at sende videre ude i virkeligheden! <3

1. Verden burde have flere som Grethe!
Jeg blev i en alder af 23 år pludselig indlagt med blodpropper flere steder i kroppen – blandt andet i begge mine lunger – og jeg kunne risikere at miste livet. Da lægerne fandt ud af, hvad der var galt, var jeg alene, og det hele blev både kaotisk og alvorligt. Jeg havde aldrig været indlagt før, og kan jeg undgå hospitaler, gør jeg det. Men det kunne jeg selvsagt ikke denne gang.
Efter at have været placeret på et kontor natten over grundet pladsmangel, blev jeg senere næste dag placeret på en 4 mands stue med 3 ældre damer. Da mine forældre om aftenen ville køre hjem efter besøg, væltede hele min verden. Jeg brød fuldstændig sammen midt i opholdsstuen. Panik, angst og gråd væltede ud.
Pludselig kom Grethe, som ville servere aftenskaffe for mine forældre og mig. Grethe var SOSU-assistent og den bedste af slagsen. Hun stillede hurtigt bakken fra sig, satte sig ved siden af mig og spurgte på den mest omsorgsfulde måde, hvad der var galt. Jeg fik fremstammet, at jeg var bange, og hun nikkede bare forstående. Jeg var i en bobbel af græd og angst, så jeg opfattede ikke helt, hvad der foregik. Grethe gik et kort øjeblik og kom så tilbage. Hun havde sørget for, at jeg fik en enestue, hvor der ville blive kørt en ekstra seng op, så min mor kunne overnatte hos mig, og sådan forsatte det indtil jeg kunne komme hjem. Grethe var fantastisk! Hun sørgede for, at hun altid havde ansvaret for mig, når hun var på vagt. Hun beroligede mig, når panikken ramte. Hun lyttede, når jeg havde brug for at snakke om det hele. Ej at forglemme – hun sørgede for snacks til min søster og mig om fredagen. Grethe var omsorgsfuld, forstående, ærlig, lyttende, sjov og ikke mindst den bedste SOSU-assistent jeg nogensinde har mødt! Jeg glemmer aldrig Grethe. 

2. Gymnasielærerne to the rescue!
Det er fredag. Jeg har lige fået fri fra job i Birkerød, skynder mig til toget, da turen går helt til Faxe over Køge, altså et par timer i tog, og vejret er forrygende. DSB har problemer IGEN, og der kører ingen tog mellem Hellerup og Hillerød, og de har først lige sendt bud efter togbusser, så vi ved ikke, hvornår de dukker op. Jeg ender med at stå med to gymnasielærere, som bliver hentet af en kollega, og de er så flinke at lade mig køre med til København, så jeg kan ramme mit tog videre. Det gjorde da lige fredagen meget bedre, dejligt når folk er så flinke.

3. (Næste)kærlighed kender ingen alder. 
På min barsel skulle jeg og barnevognen en dag med bussen ind mod byen – og det er selvfølgelig lige den bus, der har hele 1.a OG 1.b med, og som derfor er temmelig proppet…
Jeg stiller mig ved midterdørene og venter på, at der bliver plads til mig og vognen, da én af drengene spørger: “Har du brug for hjælp til at få din barnevogn op?”
Edderbrodereme god stil af en 8-årig – glem al brok om ubehøvlede kjøvenhavner-unger!

4. God stil i anden potens!!
Der var karneval i Aalborg. Klædt ud som indianer uden strøm på mobilen vadede jeg træt og fuld ud til den anden ende af byen, da jeg vidste min kæreste så fodbold hos en ven der. Men ingen var hjemme. Jeg var grædefærdig. En dame står og ryger udenfor et lummert værtshus. Hun spørger, om hun kan hjælpe mig. Jeg fortæller klynkende, at jeg bor i den anden ende af byen. Hun kan godt se, at jeg aldrig ville nå hjem selv i min tilstand. Hun er ikke i stand til at køre mig hjem, men hun ringer til sin datter og spørger, om hun lige vil komme forbi og køre mig hjem. OG DET VILLE HUN GERNE! Hun ville gerne afbryde sin egen lørdag hjemme, for at køre gennem Aalborgs gader på den mest crazy dag, for at køre en fuld ung pige hjem i seng.

5. Flinke forbipasserende i Amsterdam.
Da jeg skulle flytte ind i min lejlighed i Amsterdam, som lå på 2. sal for enden af meget karakteristiske amsterdamske trapper (læs: meget stejle og smalle), stod vi og bøvlede med min chaiselongsofa nede ved flyttetraileren. Sofaen var stor og tung og derfor svær at få fragtet til 2. sal. To tilfældigt forbipasserende med østeuropæisk accent tilbød deres hjælp, som vi taknemmeligt tog imod. Da sofaen var kommet sikkert op på 2. sal, hjalp de også lige med de sidste tunge ting i traileren, uden vi overhovedet spurgte.