Jeg eeelsker, at der er kommet godt gang i den her fine tradition! Det er så livsbekræftende og labert, at I, der læser med, vil dele jeres fine oplevelser med mig og hinanden her på bloggen. Af hjertet tak, flinke fremmede! 😀
Hvis det her skal blive ved (og det skal det!), har jeg brug for jeres opbakning og deltagelse! Send meget gerne jeres cute encounters med flinke fremmede her: flinkefremmede@mettemarieleilange.dk. Og husk, ingen begivendhed er for lille! Nogle gange er de små tjenester de mest inspirerende, idet de er lette selv at sende videre ude i virkeligheden! <3

  1. Ryk en balle, så er der plads til alle … <3
    Jeg havde fire uger til termin og var derfor kæmpe stor. Skulle fra Odense til KBH og havde selvfølgelig bestilt pladsbillet, da jeg ikke kunne stå op særlig lang tid af gangen. Da toget kom, var nogle af togvognene taget af, heriblandt min. Så nu havde jeg ingen plads alligevel. Toget var helt fyldt, og ingen rejste sig for mig, selvom jeg var virkelig stor og tydeligt trængte til at sidde. Heldigvis fik et par gymnasiepiger øje på mig og spurgte om jeg ikke ville sidde hos dem, de kunne bare rykke tre sammen på et sæde. Det var simpelthen så betænksomt af dem.
  2. Et par pizza kommer på bordet, og straks er stemningen meget bedre!
    Skulle med tog fra Esbjerg til Odense, men pga stormen Bodil (mener jeg) standsede toget i Lunderskov, da et træ var væltet ned over skinnerne. Da vi havde holdt i et par timer, besluttede noget af tog personalet at løbe ned på det lokale pizzaria og købte en masse store familie pizzaer som de gratis delte ud til alle passagerer. Turen fra Esbjerg – Odense endte med at tage 11 timer, men det blev alligevel en “god” oplevelse pga det betænksomme personale
  3. Der er altid plads til én til (eller 5 …).
    Det var søndag og en af vores sidste dage på New Zealand. Vi havde fundet en fed kirke vi gerne ville besøge. Efter gudstjenesten kom en meget imødekommende kvinde hen til os og ville gerne give os en rundvisning i den store kirke, da hun følte en connection til os. Da hun havde vist os rundt inviterede hun os hjem til hende og hendes mand for at spise aftensmad. Dagen efter besøgte vi dem så, og blev inviteret til at bo ved dem i 3 dage!
    PS: Vi er altså en familie på seks og var derfor meget overraskede over den gæstfrihed.
  4. Nogle gange skal man bare i IKEA … 😉
    Min roomie og jeg bor i København. Vi havde et brændende ønske om at komme en tur i IKEA, men da vi ikke har nogen bil, kan det en gang i mellem synes temmelig besværligt. Vi er imidlertid ikke typerne der lader os stoppe af besværligheder, så vi brugte troligt 2,5 time med offentligt til IKEA med 5 stop undervejs. Vi købte ind i kæmpe mængder og med 7 fyldte IKEA-net og en kæmpe bregne gik vi tilbage mod busstoppestedet. Her fandt vi dog ud af, at bussen var stoppet med at køre for resten af dagen.
    Med trætte ben, ømme skuldre, presset humør og en gps der konstant skiftede retning, slæbte vi os mod den nærmeste station. Her holdte en flink kvinde ind til siden i sin bil og spurgte om hun måtte give os et lift til nærmeste station (thank god), vi maste alle tingene ind og tilbad hende for den fine gestus – afsted med os i en fuldstændig proppet bil, en bregne ud af vinduet og to glade piger, der var hjulpet på vej mod København. Tak for flinke fremmede!
  5. En nattens ridder!
    Dengang jeg stavrede alene, småfuld og meget let påklædt gennem nogle meget små snævre og øde gader i Odense foran en ung mand (der sandsynligvis bare skulle samme vej ud til busstationen) midt om natten og alle mine tanker skreg om voldtægt og røveri og det der var værre. Og pludselig nærmest ud af ingenting dukker en ældre herre op, går op på siden af mig og hilser pænt. Da vi efter et halvt minut når til en låge ind til et boligkompleks, siger han: “Nu skal jeg holde lågen for dig, det gør vi jo os naboer” og vinker mig ind. Et eller andet ved ham gjorde, at jeg var helt sikker på, at det var okay at gå med. Jeg kunne gå en genvej, tryg og passet på. Jeg aner ikke, hvem han var, og hvordan han havde set mig, og jeg fik aldrig sagt tak, i min forvirring over hele situationen og han forsvandt lige så hurtigt, som han var dukket op. Jeg håber, han ved, at han gjorde en forskel for en ung pige den nat.