Det er over et år siden (d. 17. maj, siger kvitteringen), at min Pap og jeg bestilte billetter til Magic Mike Live i London. Vi var ude at gå en tur i skoven her i Køge, og jeg påpegede, at billetterne netop var blevet til salg og understregede det faktum, at jeg syntes, hun havde været single lidt vel længe (det er jo så enormt elegant at sende begrundelsen for et så uelegant køb over på den anden side af bordet…).
Heldigvis var Lene ikke upåvirkelig, og da vi kom retur til Langehjemmet, købte vi billetterne.

På dette tidspunkt havde jeg jo ingen anelse om, at jeg blot få uger efter ville blive ringere op af YouSee og inviteret til Las Vegas, hvor vi var villige vidner til selvsamme show. Så kunne man passende spørge mig, om jeg nu fortryder at have betalt på den grumme side af 1.000 kr. for en plads på allerførste række til et show, jeg allerede har set, og her må jeg blot rungende afkræfte. Jeg glæder mig om muligt endnu mere af selvsamme årsager!

Jeg vidste på det pågældende tidspunkt heller ikke, at Jon ville blive tilbudt rollen som Mr. Marmelade i Odense og derved måske skulle arbejde de selvsamme dage og derved forpurre planerne. Og det er så her, skæbnen trådte ind: Tilfældet vil nemlig, at Jon har sidste spilledag i Odense i denne omgang ONSDAG. Og de flybilletter, jeg købte for godt et år siden, gælder TORSDAG! Så der er absolut intet overlap, kun overSKUD, og jeg glæder mig sådan til tre dage med voksent selskab af min smukke papsøster, som har et travlt karrierejob i hovedstaden og derfor alt for sjældent svinger til provinsen!


Vi har booket bord på nogle fancy restauranter, og så har vi booket os ind på hotellet St. Martins Lane, som der labert ud. I sidste uge modtog jeg en email var Viktor, som åbenbart vil stå til rådighed med alt fra bookning af spabehandlinger, frokoster eller lignende, mens vi er i byen! Jeg ser sådan frem til hygge, forkælelse, lidt shopping, lidt længesoveri og alt det, man ikke kan planlægge.

Vi lander midt på dagen i dag og forlader byen igen søndag aften, og jeg har lovet Krapylerne at købe gaver med hjem. De og Jon tager til Samsø for at besøge hans mormor, så de får forhåbentlig for travlt med at spise asparges, jordbær og Samsø-kartofler til at savne mig alt for meget. Det ér pudsigt, ikke? Faren har været væk størstedelen af tiden de seneste fem måneder, og så snart moren skal være væk i tre dage, får hun samvittighedskvaler… Men ikke nok til ikke at glæde mig, heldigvis! <3

Sidst, jeg var i London, var min søster og jeg i teatret og se Lion King. Det kan ikke anbefales, dog..